Ikke egen skyld, da medlem ikke drev egen virksomhed ved siden af

§ 1. En arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet

1) bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende,

2) har været ansat som lønmodtager, og

3) har indtjent en løn i ansættelsen.

Stk. 2. Ved "G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én "G-dag" er én ledighedsdag.

Stk. 3. En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 4. Den periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.

Stk. 5. En arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale for en halv G-dag.

Stk. 6. Betaling for en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.

§ 2. Et medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen for fratrædelsen 1. ledighedsdag.

Bortfaldsgrunde m.v.

§ 6. En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når

1) medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,

2) arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,

3) afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,

4) arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendigt på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,

5) arbejdsophøret skyldes force majeure,

6) medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,

7) medlemmet i tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på G-dagene,

8) medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn,

9) medlemmet har været vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen har varet mindst 3 måneder, eller

10) medlemmet har været i beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. { }

Manglende betaling

§ 11. Et medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for G-dage, hvis

1) arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,

2) medlemmet beder a-kassen om hjælp, og

3) a-kassen finder, at medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.

Stk. 2. A-kassen sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger a-kassen beløbet ud til medlemmet.

Stk. 3. Samtidig med at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og a-kassen.

Stk. 4. Hvis en arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af a-kassens indstilling.

Stk. 5. Finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes til Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til direktoratet og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.

§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5. Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6. Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7. Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af ankenævnet.

Stk. 8. Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 9. Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kravet ikke betales inden for den fastsatte frist. Finansstyrelsen kan inddrive det skyldige beløb ved udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10. Finansstyrelsen kan indhente oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om arbejdsgiveren, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af det skyldige beløb efter stk. 7.

Stk. 11. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling af sager efter stk. 7 og 8.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003

Ikke egen skyld, da medlem ikke drev egen virksomhed ved siden af

X Arbejdsløshedskasse har ved brev af 9. august 2005 bedt Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt A er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med arbejdsophøret for M, CPR-nr. mmmmmmmmmm.

Sagen blev behandlet på møde den 5. januar 2006.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at A er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med M’s fratræden som skrædder den 31. marts 2005.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at sygefravær i ansættelsesperioden efter § 1, stk. 4 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag medfører, at den periode beskæftigelsen skal ligge i forlænges bagud fra sygefraværet.

Da M var ansat på fuld tid, lægges det til grund, at hun inden for de sidste 4 uger forud for sygefraværets start den 22. december 2004 har været beskæftiget hos arbejdsgiver mindst svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Beskæftigelseskravet er herved opfyldt, og forpligtelsen til at betale dagpengegodtgørelse derfor er indtrådt ved fratrædelsen.

Nævnet har herefter noteret sig arbejdsgivers bemærkninger om,

- at M havde tilegnet sig varer hos arbejdsgiver

- at hun sideløbende drev selvstændig virksomhed

- at hun efter 1. december 2004, hvor hun havde opnået 3 måneders opsigelse og ret til dagpenge, opførte sig konfrontationssøgende og

- at hun udeblev fra medarbejdersamtalen den 22. december 2004.

Nævnet har endvidere noteret sig, at arbejdsgivers opsigelse er begrundet med, at arbejdsgiver ikke længere kunne opretholde tilliden til M.

Nævnet har lagt vægt på, at A som sagen foreligger oplyst har givet M hendes normale opsigelsesvarsel, ikke har foretaget politianmeldelse og ikke har dokumenteret, at hun sideløbende drev selvstændig virksomhed. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at Skat har oplyst, at hun var momsregistreret til den 30. juni 2004.

På denne baggrund har nævnet fundet, at opsigelsen ikke væsentligst er M’s skyld, hvorfor der således ikke foreligger bortfaldsgrund i henhold til § 6, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at der efter de øvrige foreliggende oplysninger i sagen ikke ses at foreligge andre bortfaldsgrunde efter § 6, stk. 1 i bekendtgørelsen.

Det er oplyst, at a-kassen har udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til M.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 6 og 11 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003.

Dagpengegodtgørelsen for den 1. og 4. april 2005 udgør i alt kr. 1308,00, som skal indbetales af A til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen.

På ankenævnets vegne

XX

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

M

A

Arbejdsdirektoratet, kontor Y 1

1. Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at M fra den 1. juli 2004 var ansat på fuld tid som skrædder hos A, der i brev af 29. december 2004 opsagde hende til fratræden den 31. marts 2005. Opsigelsen var begrundet med, at arbejdsgiver ikke længere havde tillid til hende.

Det fremgår af sagen, at medlemmet var sygemeldt fra den 22. december 2004 og af hendes dagpengekort fremgår, at hun var ledig på g-dagene.

Efter sin fratræden rettede M henvendelse til X Arbejdsløshedskasse om, at der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ved arbejdsophøret den 31. marts 2005.

Medlemmet afgav på arbejdsgivers anmodning den 6. juni 2005 en tro- og loveerklæring om, at hun var ledig på g-dagene og ikke drev selvstændig virksomhed disse dage.

A-kassen har ved brev af 14. juli 2005 anmodet arbejdsgiver om at udbetale 2 hele g-dage til medlemmet. Arbejdsgiver har telefonisk meddelt, at han ikke vil betale, da medlemmet drev selvstændig virksomhed ved siden af og ikke var til rådighed.

Herefter har a-kassen ved brev af 9. august 2005 anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt arbejdsgiver er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet.

Det fremgår af sagen, at a-kassen har lagt ud for den manglende betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet.

Sekretariatet har hørt parterne vedrørende klagen.

Arbejdsgiver har i faxbrev af 31. august 2005 til nævnet redegjort for sagen. Det er heri blandt andet anført, at medlemmet tilegnede sig varer, sideløbende drev selvstændig virksomhed og efter 1. december 2004, hvor hun havde opnået 3 måneders opsigelse og ret til dagpenge, opførte sig konfrontationssøgende. Endvidere er anført, at hun udeblev fra en medarbejdersamtale fastsat til den 22. december 2004.

A-kassen har indsendt udfyldt spørgeskema, hvoraf fremgår, at medlemmet var ansat på fuld tid, at beskæftigelseskravet var opfyldt, samt at der ikke forelå bortfaldsgrunde. I brev af 20. september 2005 har a-kassen anført, at der ikke er egen skyld, da medlemmet blev opsagt med normalt varsel, ikke er blevet politianmeldt og der ikke er indikationer på, at medlemmet drev egen virksomhed. A-kassen finder derfor ikke, at det kan fastslås, at medlemmet havde den væsentligste skyld i opsigelsen.

Sekretariatet har den 20. december 2005 forespurgt Skat, der oplyste, at medlemmet var momsregistreret til den 30. juni 2004.

2. Regler

Lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bidrag fra arbejdsgivere

Resumé

M. var fra den 1. juli 2004 ansat på fuld tid som skrædder hos A, der opsagde M til fratræden den 31. marts 2005. Opsigelsen var begrundet med, at A ikke længere havde tillid til medlemmet. A anførte videre, at M havde taget varer hos A og drev selvstændig virksomhed ved siden af.

Nævnet fandt, at A var forpligtet til at betale 2 g-dage. Nævnet lagde herved vægt på, at A som sagen forelå oplyst havde givet M hendes normale opsigelsesvarsel, ikke havde foretaget politianmeldelse og ikke havde dokumenteret, at hun sideløbende drev selvstændig virksomhed. Endvidere lagde nævnet vægt på, at Skat havde oplyst, at M var momsregistreret til den 30. juni 2004.

På denne baggrund fandt nævnet, at opsigelsen ikke væsentligst var M’s skyld, hvorfor der ikke var bortfaldsgrund efter reglen om egen skyld.