Beregning af efterlønssats - vejledning

§ 1. En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

§ 3. Beregning sker på baggrund af indtjening og antal løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

Stk. 2. Hverv som borgmester, rådmand, udvalgsformand, folketingsmedlem, medlem af regeringen eller Europaparlamentet, der giver ret til optagelse i en a-kasse, sidestilles med arbejde. Skattepligtige beløb, som et medlem får for varetagelse af et sådant hverv, tages med ved en beregning.

Stk. 3. Kun indtægter i en medlemsperiode kan indgå i beregningsgrundlaget.

Beregningsperioden

§ 4. Når et medlem, der er fuldtidsforsikret, skal have beregnet en sats, skal beregning ske på grundlag af indtjeningen i den seneste periode af 12 ugers varighed, hvor der er et antal løntimer, som mindst svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid. For månedslønnede skal beregning dog ske på grundlag af den seneste periode af 3 måneders varighed, hvor der er et antal løntimer, som mindst svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid.

Stk. 2. For et medlem, der er deltidsforsikret, skal beregning ske på grundlag af indtjeningen i den seneste periode af 12 ugers varighed, hvor der er mindst 180 løntimer. For månedslønnede skal beregning dog ske på grundlag af den seneste periode af 3 måneders varighed, hvor der er mindst 195 løntimer.

Stk. 3. Er et medlems arbejdstid ikke kontrollabel, findes antallet af løntimer ved at omregne indtægten til timer. Der henvises til reglerne om omregning i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

§ 5. En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Stk. 2. Vejledningen kan under hensyntagen til et medlems behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1032 af 22. oktober 2004 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere

Beregningsgrundlag

§ 5. For et medlem, som har arbejdet i flere beskæftigelsesforhold som lønarbejder ved fiskeri, på provisionsbasis eller som dagplejer, og som i beregningsperioden efter § 4, stk. 1 eller 2, har haft både perioder med provisionsløn og perioder med tidløn, skal beregning ske på grundlag af indtjeningen i den seneste periode, der opfylder betingelsen i § 4, stk. 1 eller 2, og hvor medlemmet kun har fået enten provisionsløn eller tidløn.

Stk. 2. Hvis der ikke er en periode, der opfylder betingelsen i stk. 1, skal beregning ske på grundlag af indtjeningen i den seneste periode, der opfylder betingelserne i § 4, stk. 1 eller 2.

Stk. 3. Et medlem kan uanset stk. 1 og 2 vælge at tage lønindtægt inden for de seneste 9 måneder med ved en beregning. Det er dog en betingelse, at der inden for de 9 måneder er en periode, der opfylder betingelserne i § 4, stk. 1 eller 2.

§ 6. En periode kan ikke bruges som beregningsperiode efter §§ 4 og 5, hvis medlemmet i perioden har

1) fået ydelser fra a-kassen, jf. dog stk. 2 og § 20,

2) drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse,

3) deltaget i SU-berettigende uddannelse, jf. dog stk. 3 og 4,

4) været omfattet af en arbejdskonflikt,

5) aftjent værnepligt eller været ansat på værnepligtslignende vilkår, eller

6) udført arbejde med offentligt tilskud til lønnen, bortset fra arbejde ved servicejob efter den før 1. april 2002 gældende lov om servicejob.

Stk. 2. En periode skal dog bruges som beregningsperiode, selv om der i perioden er

1) Dage, hvor et medlem har været ledig ved virksomhedslukning på grund af ferie.

2) Dage, hvor der er udbetalt feriedagpenge.

3) Dage, hvor et medlem har deltaget i kursus med godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse) eller godtgørelse efter den før 1. januar 2001 gældende lov om arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-godtgørelse).

Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 3, skal følgende perioder tages med ved beregning

1) Perioder under deltagelse i et ph.d.-studium, hvis medlemmet ikke har fået stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte.

2) Perioder, hvor et medlem har fået overenskomstmæssig løn i en praktikperiode i forbindelse med, at medlemmet har deltaget i en SU-berettigende uddannelse.

Stk. 4. Et medlem, der ikke har fået SU under en uddannelse, kan vælge, om der skal ske beregning på baggrund af et lønmodtagerarbejde, der har været udført sideløbende med deltagelsen i uddannelsen.

Stk. 5. Hvis der i perioden er fravær som nævnt i § 13 uden for et ansættelsesforhold, kan et medlem vælge, at perioden ikke skal danne grundlag for en beregning.

Indtægter der kan tages med ved beregning

§ 7. Ved beregning medtages alle skattepligtige lønandele, der er udbetalt i beregningsperioden. Et medlem, der er fuldtidsforsikret, kan dog højst tage indtægter med for et antal timer, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i beregningsperioden. Et medlem, der er deltidsforsikret, kan højst tage indtægt for 360 timer med. Et medlem, der er deltidsforsikret og månedslønnet, kan dog højst tage indtægt for 390 timer med.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 1 tages lønmodtagerens bidrag til pensionsordninger, der er omfattet af afsnit I i lov om beskatning af pensionsordninger m.v., bidrag til ATP og bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing med ved beregning. Det gælder også beløb, som et pensionsselskab eller pensionsinstitut løbende har indbetalt til et medlems gruppelivsforsikring.

...

Fremgangsmåden ved beregning

§ 10. Ved beregning af en sats skal beregningsgrundlaget, som det fremgår af kapitel 2, lægges til grund.

Stk. 3. Indtægten i beregningsperioden skal reduceres med arbejdsmarkedsbidraget efter lov om en arbejdsmarkedsfond med den procentsats, der gælder på beregningstidspunktet.

§ 11. Dagpenge kan højst udgøre et beløb, der svarer til 90 % af medlemmets beregningsgrundlag, og må ikke overstige højeste sats.

Stk. 2. Den daglige indtjening udgør 1/60 af indtægten i beregningsperioden. For månedslønnede udgør den daglige indtjening dog 1/65 af indtægten i beregningsperioden.

Tidspunktet for beregning

§ 21. For et medlem, som overgår til efterløn, eller som skal have udstedt et efterlønsbevis, skal der ske beregning, hvis der forud herfor ligger en periode, der opfylder betingelserne i §§ 3-6.

§ 51. Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4. I arbejdsfortjenesten indgår ikke arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om en arbejdsmarkedsfond. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget. Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en dagpengeberegning. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke overstige det højeste dagpengebeløb. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten.

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 5. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

§ 74 j. Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, jf. dog stk. 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3. Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, jf. dog stk. 5. Beløbet reguleres en gang om året med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af efterlønnen.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Generelle pligter

Beregning af efterlønssats - vejledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 12. januar 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De kan få en efterlønssats på 563 kr. fra den xxx.

xxx.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

- De er fuldtidsforsikret medlem af a-kassen,

- De fik beregnet en dagpengesats i 1995 i forbindelse med et arbejdsophør,

- De den 12. november 1997 var til 39 ugers vejledningssamtale i a-kassen,

- De den 18. september 1998 var til rådigheds- og vejledningssamtale 17 uger/3 måneder før aktivperiodens start,

- De i perioden fra august 2002 til august 2003 var i aktivering på xxx,

- De den 23. juli 2003 var til vejledningssamtale før opstart med arbejde med frigørelsesattest og supplerende dagpenge,

- De fra august 2003 til august 2004 var ansat i 28 timer ugentligt som xxx samme sted med supplerende dagpenge,

- De i august 2004 ophørte med at indsende dagpengekort til a-kassen,

- De i perioden fra august 2004 og frem til den 10. marts 2005 fortsatte Deres arbejde som xxx med 28 timer ugentligt samme sted,

- De i den sidstnævnte periode fik udbetalt løn månedsvis,

De ved brev af 17. september 2004 fik meddelelse om, at De var blevet afmeldt AF,

- De ved ansøgning modtaget i a-kassen den 3. marts 2005 søgte om efterløn fra Deres 60 års dag, den xxx, og

- a-kassen den 24. maj 2005 traf afgørelse om, at De var berettiget til at overgå til efterløn pr. 16. marts 2005 med en efterlønssats på 544 kr. pr. dag.

Dagpenge til et medlem kan højst udgøre 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste.

Efterløn ydes med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet er berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet. Efterlønnen kan dog højst udgøre 91 pct. af dagpengenes højeste beløb.

For et medlem, som overgår til efterløn, eller som skal have udstedt et efterlønsbevis, skal der ske beregning, hvis der forud herfor ligger en periode, der opfylder betingelserne.

Ankenævnet finder, at De opfylder betingelserne for, at der skal ske en ny beregning i forbindelse med Deres overgang til efterløn den 16. marts 2005.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at De i perioden fra den 1. december 2004 til den 28. februar 2005 havde et antal løntimer, som mindst svarede til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid.

Ad beregning

Når et medlem, der er fuldtidsforsikret, skal have beregnet en sats, skal beregning ske på grundlag af indtjeningen i den seneste periode af 12 ugers varighed, hvor der er et antal løntimer, som mindst svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid. For månedslønnede skal beregning dog ske på grundlag af den seneste periode af 3 måneders varighed, hvor der er et antal løntimer, som mindst svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid.

Det vil for Deres vedkommende sige, at den nye beregning skal ske på grundlag af perioden fra den 1. december 2004 til den 28. februar 2005.

De har efter ankenævnets beregning i den pågældende periode fået 44.201,62 kr., som kan indgå i beregningsgrundlaget.

Indtægten i beregningsperioden skal reduceres med arbejdsmarkedsbidraget efter lov om en arbejdsmarkedsfond med den procentsats, der gælder på beregningstidspunktet.

Arbejdsmarkedsbidraget udgjorde på beregningstidspunktet 8 pct.

Deres indtægt i beregningsperioden udgjorde herefter (44.201,62 x 0,92) 40.665,49 kr.

For månedslønnede udgør den daglige indtjening dog 1/65 af indtægten i beregningsperioden.

Deres daglige indtjening udgjorde således (40.665,49 : 65) 625,62 kr.

Dagpenge kan højst udgøre et beløb, der svarer til 90 % af medlemmets beregningsgrundlag, og må ikke overstige højeste sats.

De har således ret til en efterlønssats på (625,62 x 0,90) 563 kr.

Ad a-kassens vejledning

Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Vejledningen kan under hensyntagen til et medlems behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale.

De har i Deres brev af 11. april 2005 til a-kassen anført, at a-kassen burde have oplyst Dem om, at De havde været bedre stillet, hvis De havde været arbejdsløs i den sidste periode.

De har endvidere i Deres brev af 31. maj 2005 til a-kassen anført, at De havde fat i a-kassen i forbindelse med ophør af aktivering i august 2003 uden at a-kassen på dette tidspunkt oplyste Dem om, at Deres fortsatte beskæftigelse 28 timer ugentligt med supplerende understøttelse ville gå ud over Deres efterløn.

De har endelig ved brev af 25. juli 2005 til direktoratet anført, at De havde kontakt med a-kassen, da Deres supplerende dagpenge ophørte, men at a-kassen i den forbindelse havde oplyst, at De roligt kunne påtage Dem arbejde 28 timer ugentligt, uden at a-kassen samtidig oplyste, at det kunne få indflydelse på Deres senere beregning af efterløn.

De har ikke fremlagt dokumentation for henvendelse til a-kassen i forbindelse med ophør af supplerende dagpenge.

A-kassen har på sin side anført, at De ikke rettede henvendelse til a-kassen i forbindelse med ophør af supplerende dagpenge, men at De derimod blot undlod at sende dagpengekort ind. A-kassen har endvidere oplyst, at fordi De alene havde modtaget supplerende dagpenge i 45 uger ud af 52 mulige havde a-kassen ikke, i overensstemmelse med reglerne herom, vejledt Dem i den forbindelse.

Det findes således ikke godtgjort, at De rettede henvendelse til a-kassen i forbindelse med ophør af supplerende dagpenge.

Ankenævnet finder ikke, at a-kassens vejledning har været mangelfuld.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at a-kassen ikke i forbindelse med vejledningssamtale om blandt andet supplerende dagpenge den 23. juli 2003 havde anledning til at vejlede Dem om beregningsreglerne, idet en periode med supplerende dagpenge ikke kan bruges som beregningsperiode og dermed ikke udløste en ny beregning af Deres sats.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på som ovenfor nævnt, at det ikke findes godtgjort, at De rettede henvendelse til a-kassen i forbindelse med ophør af supplerende dagpenge i august 2004.

A-kassen havde således ingen viden om Deres beskæftigelsesmæssige status på dette tidspunkt, herunder viden om omfanget af en eventuel beskæftigelse.

Det er ankenævnets opfattelse, at a-kassen heller ikke efter reglerne var forpligtet til at søge oplysninger herom til brug for en eventuel vejledning.

Ankenævnet skal i anledning af direktoratets oversendelsesbrev bemærke, at det er ankenævnets opfattelse, at De ikke ved at have stået tilmeldt AF i beskæftigelsesperioden fra august 2004 til marts 2005 havde kunnet beskytte Deres beregning, idet den situation, som er omtalt i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere, § 6, stk. 4, alene omfatter medlemmer under uddannelse.

Ad dispensation

Ankenævnet skal bemærke, at der ikke er taget stilling til spørgsmålet om direktoratets mulighed for, som regeludstedende myndighed, at meddele dispensation fra egne fastsatte regler om beregning, idet denne del af direktoratets afgørelse ikke hører til ankenævnets kompetence.

Ankenævnet har derfor d.d. sendt denne del af Deres klage til Beskæftigelsesministeriets Departement.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

- Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 § 51, stk. 1, § 65, stk. 1 og stk. 5 og § 74 j, stk. 1 og stk. 8.

- Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv., §§ 1 og 5.

- Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1032 af 22. oktober 2004 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere § 3, stk. 1, § 4, stk. 1-2, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1 og stk. 4, § 10, stk. 1 og stk. 3, § 11, stk. 1-2, § 18, stk. 1-2 og § 21.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt kontorrapport af 5. december 2005.

På ankenævnets vegne

xxx

xxx

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

xxx

xxx

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Resumé

Ny beregning af sats

Medlemmet fik i 1995 beregnet en dagpengesats i forbindelse med arbejdsophør.

Fra august 2002 til august 2003 var medlemmet i aktivering. Efter endt aktivering fortsatte medlemmet med at arbejde samme sted 28 timer ugentligt med supplerende dagpenge.

I august 2004 stoppede medlemmet - på et tidspunkt, hvor medlemmet alene havde modtaget supplerende dagpenge i 45 uger ud af 52 mulige uger - med at indsende dagpengekort til a-kassen. Medlemmet fortsatte imidlertid med at arbejde samme sted 28 timer ugentligt.

A-kassen afmeldte medio september 2004 medlemmet fra AF, hvilket medlemmet fik besked om.

Medlemmet søgte herefter i marts 2005 om efterløn fra sin 60 års dag.

A-kassen vejledte i den forbindelse medlemmet om, at han opfyldte betingelserne for at skulle have foretaget en ny beregning af sin dagpengesats.

Efter modtagelse af a-kassens beregning af efterlønssats klagede medlemmet herover, idet medlemmet fandt, at a-kassens vejledning havde været mangelfuld.

Ankenævnet traf afgørelse om, at medlemmet opfyldte betingelserne for at der skulle foretages en ny beregning af medlemmets sats i forbindelse med overgang til efterløn.

For så vidt angik a-kassens vejledning fandt ankenævnet ikke, at denne havde været mangelfuld.

Ankenævnet lagde herved vægt på, at a-kassen ikke i forbindelse med vejledningssamtale om supplerende dagpenge i juli 2003 havde anledning til at vejlede om beregningsreglerne, idet en periode med supplerende dagpenge ikke kan bruges som beregningsperiode og dermed ikke udløser en ny beregning af medlemmets sats.

Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at det ikke fandtes godtgjort, at medlemmet havde rettet henvendelse til a-kassen i forbindelse med medlemmets ophør med at indsende dagpengekort i august 2004. A-kassen havde således ingen viden om medlemmets beskæftigelsesmæssige status på dette tidspunkt, herunder viden om omfanget af en eventuel beskæftigelse.

Det var endvidere ankenævnets opfattelse, at a-kassen heller ikke efter reglerne var forpligtet til at søge oplysninger herom til brug for eventuel vejledning.

Ankenævnet bemærkede afslutningsvis, i anledning af direktoratets oversendelsesbrev, at ankenævnet ikke fandt, at medlemmet ved at have stået tilmeldt AF i beskæftigelsesperioden fra august 2004 til marts 2005 havde kunnet beskytte sin beregning, idet den situation, som er omtalt i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere, alene omfatter medlemmer under uddannelse.

Arbejdsmarkedets Ankenævn tiltrådte således Arbejdsdirektoratets afgørelse.