Selvstændig virksomhed med konsulentydelser - vareforbrug

§ 15. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter indstilling fra a-kassen tillade drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med efterløn, jf. § 74 f, stk. 4, i loven.

Stk. 2. Medlemmet skal sandsynliggøre, at den samlede arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. regnskabsår, jf. dog § 16, stk. 2. Ved indtægt forstås virksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket vareforbrug. jf. dog stk. 4.

Stk. 7. Et medlem, der søger om tilladelse til at påbegynde eller videreføre en virksomhed, skal blandt andet oplyse om virksomhedens art, omfang, kundegrundlag, tilrettelæggelse af arbejdet, forventet tidsforbrug samt forventet indtægt.

§ 74 f.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan tillade, at et medlem kan videreføre eller påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. år. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Hvis virksomheden drives som interessentskab, medregnes alene medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden, og indtægten opgøres alene i forhold til medlemmets ideelle andel af virksomheden.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, som ændret ved bekendtgørelse nr. 591 af 22. juni 2001 og nr. 849 af 16. oktober 2002 om ændring af bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.

Selvstændig virksomhed med konsulentydelser - vareforbrug

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 16. februar 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De får ikke tilladelse til at drive selvstændig konsulent- og rådgivningsvirksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterløn efter 400 timers ordningen.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 30. august 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

- De i perioden med efterløn ønsker at påbegynde selvstændig konsulent- og rådgivningsvirksomhed,

- virksomheden skal drives fra Deres egen bopæl,

- arbejdet vil blive udført i tidsrummet mellem 9.00 - 16.00,

- De er momsregistreret,

- De skal udføre alle funktioner i virksomheden,

- De hverken vil have ansatte eller anden hjælp i virksomheden,

- De alene vil have én kunde, xxx i efterlønsperioden,

- samarbejdet forventes indledt i uge 18/2005,

- De forventer at arbejde maksimalt 350 timer i virksomheden om året,

- arbejdsopgaverne består i udredning og udarbejdelse af baggrundsmateriale, fremsættelse af forslag til initiativer til fremme af virksomhedens målsætning, oplæg til styrkelse af virksomheden, deltagelse i 1-2 månedlige afrapporteringsmøder, deltagelse i møder/arrangementer efter aftale samt løsning af ad hoc opgaver efter aftale,

- det månedlige honorar er aftalt til 10.000 kr. ekskl. moms, svarende til 20 timer om måneden á 500 kr.,

- kørsel og køretid er indregnet i det aftalte honorar,

- yderligere tidsforbrug skal aftales specifikt med xxx hver gang, og

- De forventer, at virksomhedens omsætning i 2005 bliver på 60.000 kr., med et forventet dækningsbidrag 1 på 40.000 kr.

Ankenævnet finder det ikke sandsynliggjort, at virksomhedens indtægt ikke vil overstige 50.000 kr. pr. år (i 2005 59.238 kr.).

De har efter ankenævnets beregninger på baggrund af den til sagen fremlagte samarbejdsaftale med xxx mulighed for en omsætning i virksomheden på 12 x 10.000 kr., svarende til 120.000 kr. pr. år., samt et muligt dækningsbidrag 1 på 120.000 kr. pr. år.

De har oplyst, at det inden for aftalens rammer vil være muligt at arbejde 20 timer om måneden i 12 måneder om året, men at det ikke vil hænge sammen i praksis, da der udover ferieperioder ofte vil være perioder, hvor direktøren er ude at rejse, og hvor De af gode grunde ikke vil kunne fungere som sparringspartner. Dette betyder, at Deres timetal næppe vil overstige 160 timer om året, svarende til 8 måneders arbejde. Efter ankenævnets beregninger vil en mulig omsætning for virksomheden på denne baggrund være 8 x 10.000 kr. svarende til 80.000 kr. pr. år., samt et muligt dækningsbidrag 1 på 80.000 kr. pr. år

Ved virksomhedens indtægt forstås nettoomsætning fratrukket vareforbrug, svarende til dækningsbidrag 1. Vareforbruget betegnes som de direkte variable omkostninger, som er afledt af varesalget eller tjenesteydelsen. Vareforbruget vil således variere i størrelse afhængig af varesalget, tjenesteydelsen eller driftens størrelse.

Ankenævnet finder ikke, at der i tilstrækkelig grad er denne direkte forbindelse mellem omkostninger til transport, kontorhold, internettilslutning og telefon, hvorfor udgifterne ikke kan fradrages nettoomsætningen som en del af vareforbruget.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at udgifterne til de nævnte poster ikke varierer direkte afledt af omfanget af Deres tjenesteydelser.

De har ikke derudover oplyst om andre omkostninger til vareforbrug ved Deres konsulent- og rådgivningsvirksomhed.

Ankenævnet er opmærksom på, at De har oplyst, at De i de 3 år, som De er på efterløn nøje vil følge såvel indtægter som udgifter for at holde Dem inden for de fastsatte grænser. De har endvidere tilkendegivet, at De er indstillet på sidst på året at skulle reducere eller indstille Deres indsats og/eller justere Deres udgifter for at lande på den rigtige side af ”rammetallene”.

Ankenævnet skal hertil bemærke, at en erklæring fra et medlem om at ville holde virksomheden inden for de tilladte grænser ikke i sig selv kan anses for en sandsynliggørelse af, at arbejdstiden og omsætningen til enhver tid kan holdes inden for de fastsatte grænser.

B E M Æ R K N I N G E R T I L D E R E S K L A G E P U N K T E R

For bemærkninger hertil henvises i det hele til direktoratets breve af henholdsvis 13. oktober 2005 samt 18. november 2005.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

- Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, § 74 f, stk. 4.

- Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, som ændret ved bekendtgørelse nr. 591 af 22. juni 2001 og nr. 849 af 16. oktober 2002 om ændring af bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, § 15, stk. 1-3 samt stk. 7.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

xxx

xxx

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

xxx

xxx

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003.

Resumé

Selvstændig virksomhed med konsulentydelser som bibeskæftigelse samtidig med efterløn – vareforbrug

Medlemmet søgte om tilladelse til drift af selvstændig konsulent- og rådgivningsvirksomhed samtidig med efterløn.

Det fremgik af medlemmets ansøgning, at medlemmet i efterlønsperioden alene ville have én enkelt kunde.

Det fremgik herudover, at medlemmet ville bruge 20 timer om måneden i 8 måneder om året på virksomheden. Konsulenthonoraret for medlemmets arbejde ville være på 10.000 kr. om måneden, men herfra skulle efter medlemmets opfattelse fratrækkes udgifter til transport, kontorhold, internettilslutning og telefon. Medlemmet ville herefter have et dækningsbidrag 1 på under den tilladte grænse (59.238 kr. i 2005).

Ankenævnet traf afgørelse om, at medlemmet ikke fik tilladelse til at drive selvstændig konsulent- og rådgivningsvirksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterløn efter 400 timers ordningen.

Ankenævnet fandt det ikke sandsynliggjort, at virksomhedens indtægt ikke ville overstige 50.000 kr. pr. år (i 2005 59.238 kr.).

Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at en mulig omsætning for virksomheden på baggrund af oplysninger om honorar og oplysninger om 8 måneders arbejde pr. år ville være på 8 x 10.000 kr. svarende til 80.000 kr. pr. år samt et muligt dækningsbidrag 1 på 80.000 kr.

Ankenævnet lagde herved vægt på, at der ved virksomhedens indtægt forstås nettoomsætning fratrukket vareforbrug, svarende til dækningsbidrag 1. Vareforbruget betegnes som de direkte variable omkostninger, som er afledt af varesalget eller tjenesteydelsen. Vareforbruget vil således variere i størrelse afhængig af varesalget, tjenesteydelsen eller driftens størrelse.

Ankenævnet fandt ikke, at der i tilstrækkelig grad var denne direkte forbindelse mellem omkostninger til transport, kontorhold, internettilslutning og telefon, hvorfor udgifterne ikke kunne fradrages nettoomsætningen som en del af vareforbruget.

Ankenævnet lagde herved vægt på, at udgifterne til de nævnte poster ikke varierede direkte afledt af omfanget af medlemmets tjenesteydelser.

Medlemmet havde ikke herudover oplyst om andre omkostninger til vareforbrug ved virksomheden.

Ankenævnet tiltrådte således Arbejdsdirektoratets afgørelse.