Efterløn, arbejde i udlandet, beskæftigelsesperiode, forsikringsperiode

§ 1. Indplacering i dagpengeperioden er for et fuldtidsforsikret medlem betinget af, at medlemmet har været beskæftiget som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven).

Stk. 2. Indplacering i dagpengeperioden er for et deltidsforsikret medlem betinget af, at medlemmet har været beskæftiget som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år, jf. lovens § 53, stk. 2, litra b.

Stk. 3. Indplacering i dagpengeperioden er for et medlem, der har opbrugt sin dagpengeret efter § 6 eller § 14, jf. § 17, betinget af,

1) at et fuldtidsforsikret medlem har været beskæftiget som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 3 år, eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i en tilsvarende periode, eller

2) at et deltidsforsikret medlem har været beskæftiget som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3 år.

Stk. 4. Beskæftigelse, der ligger forud for en tidligere indplacering, kan ikke indgå i en opgørelse efter stk. 1-3.

Stk. 5. Efter genoptagelse i en arbejdsløshedskasse af et medlem, som har meldt sig ud af arbejdsløshedskassen, som er slettet på grund af svig eller kontingentrestance, eller hvis medlemskab er annulleret, er indplacering i dagpengeperioden betinget af, at medlemmet opfylder beskæftigelseskravet i stk. 1 eller 2. Beskæftigelse, der ligger forud for udmeldelsen eller sletningen, herunder beskæftigelse, der ligger forud for en tidligere indplacering, kan indgå i opgørelsen.

Stk. 6. Den periode på 3 år, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt, jf. stk. 1‑3 (optjeningsperioden), kan forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold

1) sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed,

2) perioder med støtte til pasning af handicappet barn efter lov om social service,

3) perioder med støtte til pasning af alvorligt sygt barn efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

4) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service,

5) perioder med orlov til uddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende i henhold til den før 1. januar 2001 gældende lov om orlov,

6) perioder med orlov, hvor der modtages voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte,

7) perioder, hvor der modtages voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse efter reglerne for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte,

8) perioder med orlov til børnepasning efter den før 1. januar 2001 gældende lov om orlov eller efter lov om børnepasningsorlov, eller

9) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.

Stk. 7. Optjeningsperioden kan forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der under ophold i et andet EØS-land forekommer forhold som nævnt i stk. 6 efter tilsvarende regler som de danske. Der kan ikke ske forlængelse udover, hvad der er muligt efter danske regler.

Stk. 8. Optjeningsperioden kan kun forlænges med perioder, jf. stk. 6 og 7, der ligger i en medlemsperiode.

§ 53. Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1 og 3, nævnte perioder er endvidere betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b) at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år.

Stk. 3. Ved opgørelsen af arbejdsperioderne i stk. 2 og 6 medregnes tidsrum, hvori medlemmet

a) har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret,

b) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, nævnte art,

c) har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller rege ringen.

Stk. 4. Kun arbejde m.v., jf. stk. 2 og stk. 3, litra a og c, i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2 og 6. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes ikke.

Stk. 5. Retten til dagpenge ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 65 år, dog 67 år for medlemmer født før den 1. juli 1939.

Stk. 6. For et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som følge af, at perioderne efter § 55, stk. 1 og 3, er udløbet, er generhvervelsen af retten til dagpenge betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang,

b) at et deltidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3 år.

Stk. 7. De i stk. 2 og 6 angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold

1) Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed,

2) perioder med støtte til pasning af handicappet barn efter lov om social service eller alvorligt sygt barn efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

3) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service,

4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet,

5) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., eller

6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4, 6 og 7, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet.

§ 74. Medlemmer, jf. dog § 74 m, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, har ret til efterløn efter reglerne i §§ 74 a - 1.

§ 74 a. Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som

1) er fyldt 60 år,

2) har været medlem i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

3) har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. dog § 77, stk. 5, i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

4) ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge, jf. dog stk. 5 og 7, eller modtager overgangsydelse,

5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 74 i, stk. 3, 4, 7 og 8 og

6) har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.

Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, fra den 1. april 1999, jf. dog § 77, stk. 5.

Stk. 3. Medlemmer, der er født før den 1. juli 1964, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. år, jf. dog § 77, stk. 5. Perioden skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer født før den 1. april 1959 er det tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt fra den 1. april 1999.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den pågældende periode.

Stk. 5. Et medlem, der efter det fyldte 50. år mister dagpengeretten ved udløbet af perioden i § 55, stk. 1, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn ved det fyldte 60. år, har ret til efterløn, selv om arbejdskravet efter § 53 ikke er opfyldt.

Stk. 6. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 65 år, eller ved medlemmets død.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, hvis dagpengeret ophører på 60-års-dagen som følge af lovens § 55, stk. 2 eller 3, eller § 3, stk. 3, i lov nr. 897 af 16. december 1998, samt et medlem, der har ret til efterløn efter stk. 5, og som på grund af sygdom hen over 60-års-dagen ikke har kunnet overgå til efterløn på 60-års-dagen, kan overgå til efterløn på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 4, eller stk. 5. Tilladelsen er betinget af, at medlemmet på overgangstidspunktet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlemmet har indgivet ansøgning om dispensation til arbejdsløshedskassen senest 1 uge efter raskmeldingen.

Efterlønsbevis

§ 74 b. Medlemmer, der opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 6, har ret til efter ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen. Beviset har tidligst virkning fra ansøgningstidspunktet.

Stk. 2. Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 2, nr. 1 og 3. Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i § 74 a, dog bortset fra stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 3. Et medlem, som har fået udstedt et efterlønsbevis, har ret til at få beregnet efterløn på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, jf. § 51, som medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik virkning. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.

Bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode

Efterløn, arbejde i udlandet, beskæftigelsesperiode, forsikringsperiode

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet kan ikke tage stilling til, om De har ret til efterløn/efterlønsbevis.

Ankenævnet finder, at Deres arbejde for Lunds Universitet i perioden 1. september 2001 – 29. februar 2004 er udført i Danmark og derfor kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Arbejdsdirektoratet skal tage stilling til, om De opfylder beskæftigelseskravet, herunder hvilken betydning perioden med uretmæssig arbejdsløshedsforsikring i Sverige vil have for Deres eventuelle ret til efterløn/efterlønsbevis.

Ankenævnet hjemviser således direktoratets afgørelse af den 12. oktober 2004.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

- De er født den 6. september 1944

- De har oplyst, at De har arbejdet for Lunds Universitet i perioden 1. september 2001 – 29. februar 2004

- De faktisk har udført arbejdet i Danmark

- De samtidig har boet og betalt skat i Danmark

- De har været arbejdsløshedsforsikret i Sverige i perioden 1. september 2001 til 1. marts 2004

- De har modtaget dagpenge fra marts 2004

- A-kassen i 2001 har vejledt ved at sende Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikrings brochure om ret til efterløn efter arbejde eller forsikring i udlandet.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De faktisk har udført arbejdet i Danmark, og at De derfor efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten for Norden også har betalt skat i Danmark. Da arbejdet anses for udført i Danmark og kan medgå til opfyldelse af beskæftigelseskravet, har De i perioden 1. september 2001 til marts 2004 været uretmæssigt medlem af svensk arbejdsløshedsforsikring.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

- § 53, § 74 a og § 74 b i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

- artikel 15 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten for Norden

- § 1 i bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt oplysninger fra Skattecenter København af 27. oktober 2005 om dobbeltbeskatningsoverenskomsten for Norden.

På ankenævnets vegne

Sign

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Resumé

En kvinde påtog sig i perioden 1. september 2001 – 29. februar 2004 arbejde for Lunds Universitet. Hun blev lønnet af Lunds Universitet og blev overflyttet til a-kasse i Sverige. Hun blev boende i Danmark og betalte skat og udførte arbejdet hjemme.

A-kassen sendte i 2001 brochuren om ret til efterløn efter arbejde eller forsikring i udlandet.

Hun genindtrådte i dansk a-kasse i marts 2004 og modtog herefter dagpenge.

Arbejdsdirektoratet anså arbejdet for at være udført i Sverige, fordi lønmodtageren var lønnet af en svensk arbejdsgiver og var medlem af svensk a-kasse.

Nævnet fandt, at arbejdet var udført i Danmark og at lønmodtageren dermed opfyldte beskæftigelseskravet. Sagen blev henvist til Arbejdsdirektoratet til direktoratets stillingtagen til, om der kan dispenseres fra forsikringsperioden.