Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-282

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-282

[K] har klaget til Pressenævnet over en rettelse bragt i Berlingske Tidende den 11. november 2005 vedrørende en annonce indrykket af ham den 10. november 2005, idet Berlingske Tidende har afvist at bringe et genmæle til den bragte rettelse.

1. Sagsfremstilling

Den 10. november 2005 optog Berlingske Tidende følgende annonce indrykket af [K]

”ANNONCE

Dette læsebrev indrykkes som annonce fordi det af chefredaktør Michael Bast, Det Grønne Område, blev nægtet optagelse. Læserbreve til DGO forelægges borgmester Erik Fabrin til gennemsyn og besvarelse inden publicering. En gestus som ikke ydes andre og et problem, når læsebreve omhandler borgmesterens habitus.

Er borgmester Erik Fabrin egnet?

Borgmester-moral 1

Berlingske Nyhedsmagasin nr. 5 2004, citat

”Millionkrav mod Søllerød borgmester

Søllerøds borgmester Erik Fabrik (V) er blevet sagsøgt i en hidtil ukendt sag rettet mod Fabrins private selskab.

Sag nr. 03/94, som Sø- og Handelsretten har døbt den, er en banal tvist mellem en kunde og en leverandør til ti millioner kroner – plus procesrenter. Men så er det også slut med trivialiteten: Den utilfredse kunde er Århus Kommunale Værker, der har sagsøgt sin leverandør af udstyr til en fjernvarmeledning – selskabet HJB af 28/11 1992 under likvidation. Selskabet er ejet af borgmester Erik Fabrin gennem moderselskabet Prefa A/S.

Over hovedet på borgmester Erik Fabrin hænger et krav på i alt 23,8 mio kroner inkl. procesrenter. Og taxameteret tikker stadig. Sø- og Handelsretten fælder sin dom sidst på året. Lige nu er advokaterne ved at lægge sidste hånd på processkriftet. Erik Fabrin har beskyttet sig selv og sin virksomhed. Han har afvist alle krav. Mens sagen er gået sin tunge gang i retssystemet, har han tømt virksomheden for værdier ved at afhænde alle aktiviteter.

Borgmester og forretningsmanden Erik Fabrin som samtidig er formand for Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening, kan åbenbart nu også tilføje ”selskabstømmer” på visitkortet.

Hvis Århusborgerne vinder sagen over Fabrin, er kassen tom, og de må selv udrede de 23,8 mio.

Borgmester-moral 2

Ideoplæg fra Søllerød Kommunes Tekniske forvaltning, 1994, vedr. Skodsborg Strandpark, citat

”Det betyder også, at der med en forbedret strandkvalitet vil blive et mærkbart forøget parkeringspres på Strandvejen på gode badedage.”

Trods desperat mangel på offentlige parkeringsarealer ved stranden sælger borgmester Erik Fabrin den 21. april 1994 på kommunes vegne det eneste tilbageværende offentlige parkeringsareal på Strandvejen til et medlem af Venstres vælgerforening, samme person holdt takketalen for borgmesteren ved indvilgelsen af strandparken og hans kone opstiller nu for Venstre til kommunalvalget. Prisen var attraktiv – for køber – kr. 400 pr. m2 direkte til Øresund.

Jeg er kommet i tvivl.

,

Skodsborg”

Den 11. november 2005 bragte Berlingske Tidende følgende rettelse til annoncen

”Rettelse

Berlingske Tidende bragte i går en annonce med påstande om lokalavisen Det Grønne Område, dens ansvarshavende redaktør Michael Bast og borgmester Erik Fabrin, Søllerød Kommune. Det er i strid med avisens retningslinier, at annoncen med sine personangreb er optaget, og det er resultatet af en procedurefejl, som Berlingske Tidende skal beklage over for de omtalte. Michael Bast ønsker i samme forbindelse at understrege, at annoncen, der er indrykket af [K], Skodsborg, og anfører, at ”læserbreve i Det Grønne Område forelægges borgmester Erik Fabrin til gennemsyn og besvarelse inden publicering. En gestus, som ikke ydes andre og et problem, når læserbrevet omhandler borgmesterens moralske habilitet” er ukorrekt. Michael Bast oplyser, at artikler og læserindlæg mv. i Det Grønne Område alene redigeres af redaktionens medarbejdere. I den konkrete sag er [K]s læserbrev ikke forelagt Erik Fabrin. Berlingske Tidende beklager. red.”

[K] sendte herefter følgende brev til Berlingske Tidendes chefredaktør

”Den 11. november 2005 på side 4 under overskriften ”Rettelse” bringer De en beklagelse af, at min annonce i Berlingske Tidende den 10. november 2005 på side 9 er blevet optaget i avisen. De kalder det en ”procedurefejl”. De omtaler endvidere min annonce som et ”personangreb” og beklager dens optagelse over borgmester Erik Fabrin og chefredaktør Michael Bast. Endelig viderebringer De en udtalelse fra chefredaktør Michael Bast om, at det er ”ukorrekt”, når jeg i annoncen anfører, at læserbreve i DGO forelægges borgmester Erik Fabrin til udtalelse og besvarelse forinden de publiceres i bladet.

Jeg skal i den anledning oplyse, at min annonce er et indslag i valgkampen. Jeg er næstformand for den lokale [B] og deltager aktivt i den politiske debat. På grund af tidspres var der ikke tid til at diskutere annoncen internt i bestyrelsen, hvorfor jeg for nemheds skyld valgte at indrykke annoncen i eget navn.

Jeg skal i den anledning bede Dem besvare følgende spørgsmål

Er det i overensstemmelse med bladets retningslinjer at foretage vurderinger af politiske annoncer og nægte optagelse, såfremt indholdet ikke er af en bestemt observans og skal jeg forstå Deres ”rettelse ” derhen, at min annonce var blevet nægtet optagelse, hvis ikke der var sket en procedurefejl? I bekræftende fald er det min opfattelse, at bladets retningslinjer er i strid med god presseskik.

De betegner min annonce som et ”personangreb”, som ikke burde have været bragt. Der er tale om et angreb på borgmesterens moral i en konkret sag, hvor borgmesteren dokumenterbart har tømt et selskab i en situation, hvor selskabet er indstævnet af Århus Kommune for et beløb på over 20 mio. kroner. Det er højst overraskende, at Berlingske føler trang til at beklage at disse oplysninger offentliggøres i annonceform, ikke mindst når kilden til oplysningerne er Berlinskes eget Nyhedsmagasin. Med mindre De samtidigt tager afstand fra ”personangrebet” i Berlingske Nyhedsmagasin nr. 5/2004, er det min opfattelse, at De uden nogen form for saglig begrundelse har miskrediteret min annonce i offentligheden og dermed forringet annoncens værdi for mig som annoncør. Om de har handlet efter pres fra borgmester Erik Fabrin og chefredaktør Michael Bast må stå hen i det uvisse, men under alle omstændigheder finder jeg, at De har handlet i strid med god presseskik også i dette spørgsmål.

Jeg henviser til Det Grønne Område, nr. 43 2005, hvor det på side 8 anden sektion fremgår, at borgmester Erik Fabrin kan besvare og tilbagevise indholdet i mit læserbrev indrykket i samme udgave af avisen. Der er mange eksempler på, at Erik Fabrin som den eneste får læserbreve til gennemsyn og besvarelse forinden de publiceres. De har således ukritisk og uden at researche sagen yderligere viderebragt urigtige påstande fra Michael Bast og dermed medvirket til at så tvivl om korrektheden af oplysningerne i min annonce. Jeg skel derfor bede Dem berigtige dette forhold snarest muligt i en tilsvarende opsætning, som den i Deres ”rettelse af 11. nov. 2005 anvendte.

”

Ved brev af 28. december 2005 afviste Berlingske Tidende [K]s anmodning om genmæle med følgende begrundelse

”

Vores beklagelse i avisen 11. november er først og fremmest begrundet i, at vores interne producerer for vurdering af annoncer, der rummer direkte personangreb, ikke er blevet overholdt.

Alene det forhold, at De i Deres annonce skriver om Erik Fabrin, at han ” kan åbenbart nu også tilføje ”selskabstømmer” på visitkortet ” opfatter chefredaktionen som et ærerørigt personangreb. Ordet ”selskabstømmer” optræder ikke i artiklen i Berlingske Nyhedsmagasin, og der er i øvrigt ikke afsagt dom i Sø- og Handelsretten i den omtalte sag.

Havde chefredaktionen i overensstemmelse med vores egne interne procedurer fået forelagt annoncen til godkendelse, så var den blevet afvist.

Endelig rummer vores rettelse den 11. november et genmæle fra redaktør Michael Bast, Det Grønne Område, der bestrider en faktuel oplysning, der er bragt i Deres annonce.

Indholdet i Michael Basts ønskede genmæle er sådan, at chefredaktionen har fundet, at vi var pligtig til at bringe det i henhold til Medieansvarslovens Kapitel 6’s bestemmelser om genmæle, da anmodning om genmæle ”skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.”

I Deres mail af 13. november skriver De, at borgmester Erik Fabrin generelt og i nr. 43 af Det Grønne Område har fået et læserbrev til udtalelse inden offentliggørelse.

Vi mener dog ikke, at dette synspunkt berettiger til optagelse af et genmæle i forhold til den rettelse, vi bragt i avisen den 11. november. Vi kan derfor ikke tage Deres krav om genmæle til følge. Vi skal gøre Dem opmærksom på, at De kan indbringe vores afgørelse for Pressenævnet ”

2. Parternes synspunkter

[K] har anført, at Berlingske Tidende har bragt en ukorrekt ”rettelse” på baggrund af Michael Basts urigtige oplysninger om hans annonce. [K] har videre anført, at han over for Berlingske Tidende har dokumenteret rigtigheden af oplysningerne i sin annonce og dermed, at Michaels Basts oplysninger er ukorrekte. [K] har herudover anført, at han ved eksempler fremlagt i sagen har dokumenteret, at det er ubestrideligt, at redaktionen på DGO giver borgmesteren mulighed for at kommentere, afvise, imødegå og udlægge indholdet i læserbreve, som omhandler ham selv, samtidig med, at læserbrevene publiceres. At chefredaktør Niels Lunde mener at kunne udlede, at der er tale om personangreb og anklager, er ifølge [K] helt ude af sammenhæng med indholdet af hans annonce. Der er tale om fri fantasifortolkning, som ikke kan bruges som begrundelse for at viderebringe urigtige oplysninger fra tredjemand om, at det i annoncen anførte er usandt.

[K] har endelig anført, at annoncen var et indslag i valgkampen, og at Niels Lunde har medvirket til at stemple ham som utroværdig ved at viderebringe Michael Basts notorisk urigtige oplysninger uden at give ham mulighed for genmæle, og at han på baggrund af det anførte ønsker annoncens pris refunderet.

Berlingske Tidende har anført, at det følger af bladets interne retningslinjer for optagelse af annoncer, at de ikke kan optages, hvis de indeholder personangreb, og at annoncer i tvivlstilfælde skal forelægges for chefredaktionen. På grund af en beklagelig fejl, er dette ikke sket i dette tilfælde, inden annoncen blev offentliggjort. Avisen har ikke mulighed for at efterprøve rigtigheden af de udsagn, der er i annoncen, modsat i redaktionelle artikler. Det følger endvidere af medieansvarsloven, at den ansvarshavende redaktør under visse omstændigheder kan blive medansvarlig for indholdet af retsstridige annoncer. Den omstridte annonce indeholder ifølge Berlingske Tidende sigtelser mod såvel borgmester Erik Fabrin som mod chefredaktør Michael Bast. Berlingske Tidende blev selv opmærksom på, at avisen ved en fejl havde optaget annoncen. Desuden rettede chefredaktør Michael Bast, DGO, henvendelse til avisen herom, hvorfor avisen under overskriften ”rettelse” beklagede, at annoncen var blevet bragt. Berlingske Tidende har videre anført, at chefredaktør Michael Bast over for avisen har oplyst, at [K]s beskrivelse af bladets behandling af læserbreve ikke er korrekt. Michael Bast bad om at blive refereret for disse synspunkter i avisen, hvilket Berlingske Tidende gjorde, idet avisen anså sig for forpligtet til at oplyse, at annoncen var optaget ved en fejl og at gengive chefredaktør Basts synspunkter. Berlingske Tidende har videre anført, at [K] ikke har krav på genmæle, idet læserne allerede er bekendt med [K]s synspunkter. Det forhold, at chefredaktør Michael Bast efterfølgende giver udtryk for en anden opfattelse af faktum, medfører ikke, at [K] har krav på genmæle.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet har ikke mulighed for at foretage en bevismæssig vurdering af faktiske forhold, hvorom parterne er uenige. Pressenævnet kan derfor ikke tage stilling til, hvordan proceduren ved behandling af læserbreve er hos DGO.

Pressenævnet har endvidere ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt den bragte rettelse har nedsat værdien af [K]s annonce, og hvorvidt han har krav på at få annoncens pris refunderet, idet en afgørelse heraf henhører under domstolene.

Berlingske Tidende har erkendt, at det beror på en fejl, at [K]s annonce blev bragt i bladet, og har under overskriften ”rettelse” orienteret læserne herom. Pressenævnet finder, at det forhold, at chefredaktør Michael Bast ved samme lejlighed kommenterer de oplysninger, som [K] selv har omtalt i sin annonce, har karakter af en læserbrevsdebat, hvor parterne udveksler forskellige opfattelser vedrørende nogle forhold. Pressenævnet finder på denne baggrund, at der ikke er tale om oplysninger af faktisk karakter, der berettiger til genmæle.

Afgjort den 6. april 2006.

Resumé

Klager klagede over rettelse bragt i Berlingske Tidende.

Pressenævnet havde ikke mulighed for at foretage en bevismæssig vurdering af faktiske forhold, hvorom parterne var uenige. Pressenævnet kunne derfor ikke tage stilling til, hvordan proceduren ved behandling af læserbreve var hos DGO.

Pressenævnet havde endvidere ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt den bragte rettelse havde nedsat værdien af klagers annonce, og hvorvidt han havde krav på at få annoncens pris refunderet, idet en afgørelse heraf henhører under domstolene.

Berlingske Tidende havde erkendt, at det beroede på en fejl, at klagers annonce blev bragt i bladet, og havde under overskriften ”rettelse” orienteret læserne herom. Pressenævnet fandt, at det forhold, at chefredaktør [K] ved samme lejlighed kommenterede de oplysninger, som klager selv havde omtalt i sin annonce, havde karakter af en læserbrevsdebat, hvor parterne udvekslede forskellige opfattelser vedrørende nogle forhold. Pressenævnet fandt på denne baggrund, at der ikke var tale om oplysninger af faktisk karakter, der berettigede til genmæle.