Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-278

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-278

[K] har ved advokat Bent Bramsen klaget til Pressenævnet over en artikelserie bragt den 27.-29. november 2005 og den 21. og 22. december 2005, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Advokaten har endvidere klaget over, at Ekstra Bladet har afvist at bringe et genmæle.

Klagebrevene er modtaget i Pressenævnet henholdsvis den 3. og 10. januar 2006.

1. Sagsfremstilling

Ekstra Bladet har bragt en artikelserie om [K]s behandlingsmetoder. Artiklen af 27. november 2005 med overskriften ”Til sidst er du helt nøgen” er dokumenteret ved, at en af Ekstra Bladets journalister optrådte som patient i [K]s klinik. Terapisamtalen blev optaget med skjult mikrofon.

1.1. Ekstra Bladet, den 27. november 2005

Ekstra Bladet bragte den 27. november 2005 på forsiden overskrifterne ”Sexmisbruger patienter” og med mindre typer ”Ekstra Bladet afslører lægen [K]” og ”læs side 2-4-5-6-7 og 8”.

Samme dag bragte avisen på lederpladsen, under overskriften ”Klam Karl” følgende

VI KENDER ALLE følelsen, når vi opsøger en læge: Man er lidt nervøs (er det nu noget alvorligt?), men alligevel glad for at have taget sig sammen til at få det undersøgt af en ekspert. Vi overgiver os tillidsfuldt i lægens magt.

DERFOR ER DET ekstra alvorligt, når en læge misbruger denne tillid. Det gør platuglen [K]. I ly af lægetitlen udfører han udokumenterede og stærkt krænkende sex-behandlinger på patienter, der i blind tiltro til hans faglige viden - han er jo læge - lader sig befamle overalt på kroppen.

[K] PÅSTÅR, han kan helbrede alt fra inkontinens til traumer. Han siger ligeud, at han ikke gider spørge patienterne indgående om deres problemer.

[K] ANVENDER i stedet ’mærketerapi’, som bl.a. består i, at han stikker sine fingre op i kvindens skede for at massere ’ømme og spændte områder’, som ifølge [K]s udokumenterede lommefilosofi dækker over ’fortrængte følelser’ såsom ’skam, skyld, håbløshed og seksuel lyst’.

DANMARKS FØRENDE ekspert i psykiatri, professor Tom Bolwig, er rystet over [K]s metoder, som ifølge ham i værste fald kan drive psykisk syge personer til sammenbrud. Og det er sket. Vi bringer på side 4-5 Majas chokerende beretning. Da Maja fortalte os sin historie, blev vi klar over, at den sexgale platugle [K] må stoppes.

I SAMARBEJDE med Magasinet Søndag på DR1 besluttede vi derfor at afsløre, hvor useriøst og krænkende [K] arbejder. Med skjult kamera har Ekstra Bladets journalist Signe Daugbjerg været til to konsultationer hos [K]. Hendes beretning kan du læse på side 6-7 og se i DR1 eller på Ekstra Bladets hjemmeside i aften.

SELV KALDER [K] sig en eksperimenterende læge. Men sandheden er, at han er en klam karl, der groft misbruger sin autoritet til at få kvinder til at smide tøjet, så han kan overgramse dem uden skyggen af videnskabelig dokumentation for, at det hjælper på andet end hans egne fantasier.”

Samme dag bragte avisen under overskriften ”Læge sexmisbruger patienter” og underoverskriften ”Giver vaginal akupressur: [K] ”helbreder” traumer ved at stikke fingre ind i patienters skede og massere hende” følgende artikel

”[K], den kontroversielle læge, der mener, at alle kroniske sygdomme bunder i noget psykisk, misbruger sin autoritet som læge, når unge kvinder med fysiske og psykiske problemer kommer til hans klinik, Forskningscenter for Livskvalitet. Ligegyldigt hvilket problem en kvinde kommer med, mener [K], at han kan helbrede sine patienter med ’mærketerapi’.

Det går ud på, at [K] rører ved sine patienter på brysterne, maven og kønsorganerne, mens de ligger nøgne på en briks. Bagefter skal kvinden så fortælle, hvilke følelser det frembragte.

’Vaginal akupressur’

En af [K]s behandlingsmetoder hedder ’vaginal akupressur’. Det går ud på, at [K] stikker sine fingre i kvindens skede og masserer ’ømme og spændte områder,’ som skulle dække over ’fortrængte følelser’ såsom ’skam, skyld, håbløshed og seksuel lyst’.

Uhyggeligt magtmisbrug

– I værste fald er der tale om uhyggeligt magtmisbrug over for en svag, usikker og søgende kvinde, som han har den totale magt over. Psykisk syge personer kan drives til mentalt sammenbrud. Det mener landets førende ekspert i psykiatri, professor Tom Bolwig på Rigshospitalet. Han er dybt bekymret og advarer kraftigt mod [K]

– Han bearbejder en kvindes kønsorganer for at ændre hendes biologiske og eksistentielle forhold på en måde, som kan virke både voldsom og grænseoverskridende. Og der er ingen dokumentation for, at metoden virker.

Og det er præcis, hvad der er sket på [K]s briks. Ekstra Bladet og Magasinet Søndag på DR1 har talt med en kvinde, Maja, der blev indlagt med en psykose efter et halvt års behandling på [K]s briks. Og har også kendskab til en kvinde, der fik ’vaginal akupressur’, mens hun skulle holde den liderlige læge i hånden.

Han skal stoppes

Dorte Sestoft, der er overlæge i psykiatri på Frederiksberg Hospital, er dybt chokeret og mener, at Sundhedsstyrelsen bør gribe ind.

– Når folk i krise opsøger en læge og tillidsfuldt tager tøjet af og stoler på, at de skal gennemgå en gennemprøvet behandling, hvorefter de bliver udsat for ’vaginal akupressur’, ser det ud til, at han har misbrugt sin autoritet.

– Jeg ville være glad for, at Sundhedsstyrelsen undersøgte sagen, siger overlægen.”

I tekstboks til artiklen var gengivet følgende

”Liderlig læge: Læge [K] har slået sig op med Forskningscenter for Livskvalitet, hvor han tjener penge på at give unge kvinder med fysiske og psykiske problemer ”mærketerapi”.”

På samme sider i bladet blev der derudover bragt et interview med overskriften ”Jeg blev syg af hans terapi” og underoverskriften ”Maja endte på psykiatrisk afdeling efter mødet med [K]”. Artiklen lyder som følger

”Maja lider af sygdommen narkolepsi. Det betyder, at hun falder i søvn uden varsel når som helst og hvor som helst. Derfor kan hun ikke passe et arbejde og er nu som 32-årig førtidspensionist.

I oktober sidste år opsøger Maja [K] i håb om, at han kan gøre hende rask og hjælpe hende med at få livskvaliteten tilbage.

Det bliver begyndelsen på en række møder med [K], hvor han bruger sin selvopfundne ’mærketerapi’: For et honorar på 300 kr. pr. gang rører han ved hende, ydmyger hende og provokerer hende, så hun til sidst udvikler en psykose.

– Han startede med at sige, at jeg var socialt ubegavet, at mine forældre var dumme, og at mine problemer bundede i noget seksuelt. Han spurgte kun lidt ind til min narkolepsi, før han havde stillet en diagnose, siger Maja.

Allerede ved tredje konsultation beder [K] hende om at tage tøjet af og lægge sig op på briksen. Gangen før har hun ligget på briksen i undertøj. – Han holdt et lagen op for mig og sagde, at han nok skulle sørge for, at der ikke var nogle farlige dyr, der kom og tog mig.

Du er så sexet

Da jeg lå på briksen, løftede han lagnet til side og spurgte: ’Hvorfor er du så sexet?’. Og så spurgte han, om han måtte røre ved mig alle steder. Jeg tænkte, at han måske kunne gøre et eller andet ved min narkolepsi, og derfor syntes jeg, det var i orden, siger Maja. Men efterhånden finder hun ud af, at det ikke er det, det handler om. [K] rører hende på brysterne, maven og på lårene – men han taler ikke om narkolepsi. – Han lagde sit hoved på min mave med ansigtet ned mod mit skød. Jeg spurgte, hvad det skulle gøre godt for, og så sagde han, at vi smeltede sammen til én, når han gjorde det. – Hver gang jeg skulle op på briksen, fortalte han aldrig inden, hvad der skulle ske. Ellers ville det ikke virke, sagde han.

Tager mig på brysterne

- Han holdt mig også på brysterne og sagde, at jeg skulle lære at acceptere mig selv som kvinde, og jeg skulle gå hjem og kigge på mine egne kønsdele, så jeg kunne få det bedre med mig selv, siger Maja. I starten af terapien er [K] venlig over for hende. Men efterhånden ændrer han sig og bliver ondskabsfuld. – Han sagde, at jeg var skør, syg, og at jeg aldrig ville blive et helt menneske. – Jeg begyndte at opleve ting, som jeg ikke kunne finde ud af om var virkelige eller fri fantasi. Det gjorde mig bange, så jeg ringede til ham. Han råbte ind i telefonen, at nu var han kraftedeme træt af mig, siger Maja. Maja begynder at drømme om [K] ... det er nogle voldsomme drømme med vold, død og ødelæggelse. – Jeg ville gerne tale med ham om det på en seriøs måde. Men han sagde bare, at jeg skulle lære at være én stor kusse og blive taget hver gang.

Vil du have pisk

Han spurgte mig, om jeg gerne ville have pisk, og han sagde, at jeg var sådan en, der var til hård sex. Han sad tæt på mig, da han sagde det, og han var helt rød i hovedet. Maja får sjældent svar på sine spørgsmål. Alligevel føler hun, at han er den eneste, der forstår hende. – På et tidspunkt spurgte han mig, om jeg var forelsket i ham. Han sagde også, at han godt vidste, at han var flot og sexet, og at han vidste en masse om kærlighed, siger Maja.

Indlagt med psykose

Efter et halvt års terapi over syv-otte gange begynder det at gå helt galt for Maja. [K]s stemme kværner inde i hendes hoved hele tiden. Hun opsøger en psykoterapeut, som advarer hende imod [K]. Alligevel vender Maja tilbage til hans konsultation. I juli har hun det så slemt, at hun bliver indlagt på Rigshospitalets psykiatriske afdeling med en psykose. Her er hun i to måneder – Mens jeg var indlagt, spurgte han mig i telefonen, hvad lægerne sagde om ham, og om jeg ikke kunne skaffe min journal til ham. Jeg tror, han følte sig truet. Han skrev også sms’er til mig om natten. – Som jeg ser det nu, så har han ikke ret meget indsigt i, hvordan psykisk syge mennesker har det, siger Maja, der i dag er udskrevet, men stadig går til kontrol. sd@eb.dk AF SIGNE DAUGBJERG OG ØJVIND KYRØ

Majas navn er opdigtet. Hendes rigtige identitet er redaktionen bekendt”

I en tekstboks til artiklen var følgende gengivet

”[K] sagde, at jeg skulle lære at være én stor kusse og blive taget hver gang, og at jeg var sådan en der var til hård sex. Han sad tæt på mig, da han sagde det, og han var helt rød i hovedet, fortæller Maja, der blev syg af lægens behandling.”

Samme dag bragte avisen under overskriften ”Til sidst er du helt nøgen” og underoverskriften ”Jeg var på briksen: Ekstra Bladet testede [K]s behandlingsmetoder med skjult kamera” følgende artikel

”Jeg har fået en tid hos [K] klokken 09.15. Det er en introduktionssamtale, hvor jeg skal fortælle om mine problemer, og hvor han skal finde ud af, hvordan jeg kommer af med dem.

Der er et skrivebord, to stole og en hvid briks på hans kontor.

Det er her på briksen, at [K] piller ved sine patienter – angiveligt for at gøre dem raske. Noget jeg også får at mærke i løbet af de to konsultationer, jeg har hos ham.

Jeg har opsøgt [K] under dække af, at jeg er deprimeret, at jeg har problemer med at knytte mig til mænd, og at jeg har fået en abort for halvandet år siden.

I min taske snurrer et skjult kamera, som skal dokumentere, hvordan [K]s konsultationer foregår.

[K] sidder med hovedet i hænderne og betragter mig intenst, mens jeg forklarer, hvorfor jeg er her. Vores ansigter er en halv meter fra hinanden.

Op på briksen

Han spørger overhovedet ikke ind til nogen af mine problemer, men siger efter kort tid, jeg har brug for mærketerapi, samtaleterapi og filosofiske øvelser.

Jeg spørger, hvad der kommer til at ske, når vi skal i gang med det, han kalder mærketerapi.

Tag skoene af, og læg dig op på briksen, så skal jeg vise dig det, siger [K].

Jeg tøver lidt, men lægger mig op.

Han løfter hænderne i vejret og ryster dem over mig som en slags ”bøh-mand” og siger

- Uhh, nu bliver det farligt.

Useriøs og flirtende

Hans opførsel virker på én gang utilregnelig, useriøs og flirtende, så jeg rejser mit halvt op igen.

[K] konkluderer derfor, at jeg ikke er parat til mærketerapi endnu. Han fortæller med lav stemme, at hans favoritsteder ellers er brysterne og maven. Efter fem minutter er jeg tilbage i stolen.

[K] skriver i min journal ”næste gang på briksen ”.

Op på briksen igen

Og ”næste gang” – min anden konsultation – foregår fem dage senere. [K] har givet mig en tid kl. 19.00 en mandag aften.

Øjnene er stadig lige så intense som sidste gang, da jeg træder ind

- Du bruger en masse parfume.

- Det har jeg ikke lige tænkt over.

- Når jeg har dig på briksen, er det bedst, at du ikke har parfume på. Jeg vil gerne lugte dig, som du er.

- Okay

Du er meget dejlig

- Hvad er der sket siden sidst?

- Det er lidt det samme. Jeg synes, jeg spilder mit liv. Jeg sidder bare hjemme og ser dårlige tv-serier.

- Okay. Jeg synes, du er fysisk meget dejlig. Og jeg synes også, du er psykisk begavet. Men det er som om, at hvis du er et komfur, så er du skruet helt ned. Der er ingen energi på dig. Men samtidig så ser jeg også, hvor dejligt det komfur er. Sidste gang snakkede vi om, at du skulle op på briksen, hvad siger du til det?

- Joh, hvis du fortæller mig, hvad der skal ske?

- Jeg rører dig forskellige steder for at støtte dig. Og så masserer jeg dig. Og så snakker vi om, hvilke følelser du har, når jeg rører dig.

- Hvor rører du ved mig?

- Det ved jeg ikke endnu. Der, hvor jeg har lyst. Jeg følger min intuition.

”Du skal være tam”

- Hvordan får jeg det bedre af, at du rører ved mig?

- [K] tager min hånd i sin. Han fortæller historien om ”Den lille prins”, hvor der er en ræv, der skal gøres tam.

- Du skal også gøres tam. Og du er først tam den dag, hvor du slapper af og bare nyder at være intim med mig.

- Det er meget grænseoverskridende.

- Ja. Det er det sgu. Jeg er også meget ked af, at jeg sagde det med parfumen. Med du tager parfume på for min skyld ik?

- Øhhh

- Bare sig jo.

Kontrol-tab

- Øh ja. Men vil du ikke lige forklare mig, hvad der skal ske?

- Du skal lægge dig op, men du behøver ikke at tage noget tøj af, så du skal ikke være bange. Hvis du havde været mindre bange, kunne du tage noget tøj af, men det gør ikke vi ikke nu. Læg dig nu op på briksen.

- Jeg ved ikke, om jeg bryder mig om det.

- Nej, selvfølgelig bryder du dig ikke om det. Briksen er for dig et kontrol-tab. Så der er ikke noget dejligt ved briksen.

- Men hvorfor skal jeg så gøre det?

- Jeg har mine måder at hjælpe dig på. Og i virkeligheden kan vi snakke om det fra nu af og til dommedag, men der sker ikke noget ved, at vi snakker.

Snak hjælper ikke

- Men jeg troede, at en del af terapien var samtale?

- Ja, men det ligger ligesom i konceptet, at det er mig, der bestemmer, hvad vi snakker om, og hvornår vi snakker. Om som det er lige nu, så er det dig, der bestemmer, hvad vi snakker om, og det er smalltalk, det hele. Nå, lad os lave noget andet.

[K] tager en tyk bog frem.

- Det her er en bog. Det er en meget svær og tyk bog, som handler om filosofi.

”Jeg er meget klog”

- Hvorfor læser du den?

- Jeg læser den, fordi jeg udvikler videnskabelige metoder, så jeg er nødt til at være meget klog.

- Jeg har set på nettet, hvad du skriver. Det er meget svære ting.

- Det er fordi, jeg er meget klog. Men min kloghed måles ikke i, hvor dyre ord jeg kan, men i hvor god jeg er til at hjælpe. Og lige nu forstår jeg godt, at jeg ikke har din tillid.

Jeg spørger [K], om det er meningen, at jeg skal have en vaginal akupressur, som jeg har læst, at han udfører.

- Så længe du har bukser på, så sker det nok ikke, vel. Men vil du da gerne starte uden tøj på med vaginal akupressur?

- Det er da fascinerende. Men også lidt skræmmende.

- Vi kommer dertil. Jeg er sådan en læge, der hjælper med den slags. Men jeg kan ikke få trusserne af dig, før jeg har vundet din tillid. Og jeg kan ikke vinde din tillid, hvis du ikke lægger dig op på briksen med al tøjet. Det er ikke godt, at sige B, før man har sagt A. På den måde skal du først have skoene af, og næste gang lidt mere af og til sidst er du nøgen.

”Du er lidt fjollet”

Da [K] har forsikret mig om, at han kun vil holde hånden på min mave, lægger jeg mig op på briksen.

- Du er nødt til først at have tillid til mig. Det kan godt tage lang tid. Må jeg røre lidt ved dig inde på maven under trøjen?

- Hmmm, kan vi ikke vente lidt med det. Det virker lidt fjollet, der her.

- Du er lidt fjollet. Du kan ikke engang holde mig i hånden, og så spørger du mig, om jeg skal røre dig i kussen.

- Det har jeg da aldrig sagt. Det var, fordi jeg havde læst om vaginal akupressur, og så ville jeg vide, hvad det var.

- Nej, du ville ikke bare gerne vide, hvad der var: Du vil gerne have, at jeg gør det, så du kan få din seksualitet igen.

Vil arbejde gratis

Efter fire minutter på briksen sætter jeg mig tilbage på min stol.

- Jeg forstår godt, at det vi gør sammen, kan minde dig om noget, der er sket tidligere. Men du skal vide, at jeg ikke er ligeglad med dig.

- Det er da klart. Du får jo penge for det her.

- Du skal vide en ting, og det er, at jeg gerne vil arbejde gratis. Jeg får penge af en fond. Jeg gider ikke kun lytte til dig, fordi jeg får penge for det. Jeg er ikke sådan en mand. Jeg er måske sådan en mand, som du aldrig har mødt før.

- Hvad er det så?

- Det er sådan en mand, som gør ting, fordi det er sjovt og dejligt. Jeg elsker mit job som læge.

En slags pille-læge

- Jeg synes bare, det er lidt mærkeligt at skulle være intim med sin læge.

- Ja, men jeg er jo så ikke sådan en almindelig pillelæge.

- En pillelæge?

- Altså en der deler piller ud. Men jo i den forstand er jeg en pille-læge, ha ha.

Vi snakker lidt videre og da terapitimen er ved at være slut, skriver [K] i min journal. Han siger, at jeg skal have en tid i næste uge, så vi kan arbejde videre med mine problemer.

Problemer som han aldrig har spurgt ind til i de to konsultationstimer, jeg har haft hos ham.”

Samme dag bragte avisen under overskriften ”[K] indrømmer: Mine patienter er forsøgskaniner” og underoverskriften ”Lægen kræver 300 kr. i timen for sin ’mærketerapi’ – men har ingen beviser for, at det virker” følgende artikel

”Med et forvirret og undrende blik tager [K] imod Ekstra Bladet, da vi kommer for at høre, hvordan syge kvinder kan blive raske ved at smide tøjet på hans kontor

Han lukker os ind alligevel med en venlig mine.

Og i de næste tre kvarter fortæller han om sin forskning og fordelene ved vaginal akupressur som behandlingsmetode.

Det er jo forskning

Men han indrømmer samtidig, at der ikke er nogen dokumentation for, at kvinder bliver kureret for inkontinens og seksuelle problemer ved, at han stikker sine fingre op i deres skede og masserer de ”ømme punkter”.

- Der er ingen beviser for, at mine behandlinger virker. Det er et eksperiment, vi laver. Mine patienter er forsøgskaniner.

- Det fik du også at vide, da du kom. Du fik at vide, at det var forskning, og at du var med i et forsøg.

- Jeg har aldrig fået at vide, at jeg deltog i et forsøg...?

- Det er jeg ret sikker på, at jeg har fortalt. Det er selvfølgelig en alvorlig fejl, hvis du ikke har fået det at vide. Men det her er en alternativ klinik, hvor vi udvikler kure, som ikke er dokumenteret.

Fortrængte følelser

- Men er det ikke lidt farligt at eksperimentere med svage og syge kvinder?

- Jo. Det kan du sige.

- Men hvordan skal videnskaben komme videre, hvis vi ikke laver forsøg? Vores filosofi er, at fortrængte følelser sidder i forskellige organer og væv. Nogle gange sidder de i kønsorganerne og nogle gange sidder de andre steder.

- Og der, hvor følelserne sidder, hjælper vi patienterne til at mærke dem, erkende dem og give slip på dem.

Alle får mærketerapi

- Hvorfor spørger du ikke ind til de problemer, dine patienter kommer med?

- Jeg interesserer mig ikke så meget for mine patienters problemer.

- De ting, der plager dem, har de jo alligevel fortrængt, og derfor er de ikke interessante. Hos mig får alle patienter den samme behandling, som består af mærketerapi, samtaleterapi og filosofiske øvelser.

- Vi har talt med eksperter, som mener, at det, du gør, er seksuelt krænkende. Kan du forstå den kritik?

- Jeg tror ikke, at de eksperter har sat sig ind i, hvad det er, vi laver.

Alternativ behandling

- Jeg synes, det er meget problematisk, at jeg som læge bliver kritiseret for at forske i vaginal akupressur, når det er noget, alternative behandlere gør i forvejen.

- Læger har en masse regler og etiske kodeks, som begrænser os.

- Og når jeg går ind og tager det bedste fra alternative og prøver at forske i det på en ordentlig måde, bliver det problematiseret. Det er et kæmpeproblem.

Psykose er en bivirkning

- Vi har talt med en pige, som har fået en psykose efter din behandling. Føler du et ansvar for det?

- Al terapi kan fremprovokere en psykose. Sådan er det, når man kigger dybt ind i sig selv. Så i princippet kan min behandling fremprovokere psykoser.

- Men omvendt kender jeg heller ikke nogen behandlinger, som ikke har bivirkninger.

I seng med ekspatient

- Du har tidligere sagt, at du kun kan helbrede patienter, som du elsker. Hvad mener du med det?

- Der er flere ting, der er vigtige for, at du kan helbrede patienter.

- Det første er, at du elsker dem. Det næste er, at du skal have deres tillid. Og hvis du ikke elsker dem, kan du ikke få deres tillid.

- Så hvis jeg har en patient, jeg ikke umiddelbart kan lide, sender jeg personen væk igen og forklarer, at kemien ikke fungerer.

- Har du nogen side været i seng med en patient?

- Ikke med en patient, der var under behandling. Men jeg har afsluttet en patient og været i seng med hende bagefter.”

1.2. Ekstra Bladet, den 28. november 2005

Ekstra Bladet bragte den 28. november 2005 under overskriften ”Stop Doktor Klam” følgende lederartikel

”[K] har i årevis været en af Danmarks mest kontroversielle læger. Kendt og foragtet af den officielle lægestand for sine alternative behandlingsmetoder.

SOM VI AFSLØREDE i Ekstra Bladet i går er [K]s seneste påfund, at han mener at kunne helbrede alle kroniske lidelser med ”mærketerapi”, som i al sin rystende enkelthed går ud på, at han bl.a. rager kvinder i skridtet og tager dem på brysterne under dække af, at det skulle hjælpe på fortrængte følelser som ”skam, skyld, håbløshed og seksuel lyst”.

DOKTOR KLAM – som vel er den dækkende titel for [K]s lægegerning – indrømmer selv, at han ikke gider tale med kvinderne om deres egentlige problem, nej, han vil have dem op på briksen, af med tøjet og røre, føle, gramse.

HELE LÆGESTANDEN har i årevis vidst, at Doktor Klam var en charlatan af Guds nåde. En netop foretaget gennemgang af [K]s videnskabelige artikler viser at han selv har betalt for 70 af 83 artikler han har fået publiceret i danske og udenlandske tidsskrifter.

ALLE [K]S artikler betegner en psykiater som noget ”lommefilosofisk ævl” uden nogen form for videnskabelig dokumentation. Men over for patienter bruger Dr. Klam disse ”videnskabelige værker” til at legitimere, at han bl.a. rager dem i skridtet.

HELDIGVIS ER DER forstandige lægekolleger, der nu har fået nok af [K]. De har brudt lægernes omertá - broderskabspagt – og indberettet ham til Sundhedsstyrelsen. Psykiaterne på bl.a. Rigshospitalet har nemlig set resultatet af [K]s ”mærketerapi” i form af traumatiserede og psykisk nedbrudte patienter. De mener ganske enkelt, at han misbruger sin lægetitel.

VI BRAGTE MAJAS rystende historie i går og har endnu en gruopvækkende beretning i dag. Begge om at være udsat fro [K]s lystige hænder. Og allerede i 2002 blev Sundhedsstyrelsen alarmeret. En kvinde og en mand blev indlagt med psykoser efter at have deltaget i et af Doktor Klams personlighedsudviklingskurser på Djursland.

NU MÅ DEN klamme karl stoppes, inden han får ødelagt flere svage sjæle.”

1.3. Ekstra Bladet, den 29. november 2005

Ekstra Bladet bragte den 29. november 2005 på forsiden følgende overskrift ”Jane Aamund om dr. Klam: Send ham i spjældet”.

1.4. Ekstra Bladet, den 21. december 2005

Ekstra Bladet bragte den 21. december 2005 under overskriften ”[K] slår patient” og underoverskriften ”Politiet bekræfter anmeldelser; Den omstridte læge bruger fysisk vold som terapi” følgende artikel

”Hvert år holder [K] personlighedsudviklingskurser på det idylliske kursuscenter Sundgården på Langeland. Men den form for terapi [K] udfører, er langtfra idyllisk. Det er rå og fysisk vold. Det er slag med knytnæver i ansigtet. Den grænseoverskridende læge mener nemlig, at ”kontrolleret vold”, som han kalder terapiformen, kan hjælpe hans kursister til at genopleve gamle traumer. Ekstra Bladet har talt med øjenvidner, der bekræfter, hvordan han i uge 30 sidste år på et kursus på Langeland slog en patient med knytnæver i ansigtet. Han slog så hårdt, at hun faldt om på gulvet. Kursister bekræfter desuden over for Ekstra Bladet, at kæben gik af led. Resten af kurset klikkede hendes kæbe, fortæller et øjenvidne.

Ekstra Bladet er desuden i besiddelse af en e-mail, der dokumenterer denne groteske terapiform, som [K] udfører.

E-mailen er sendt fra den kursist, der blev slået af [K], til de andre kursister. Her forklarer hun fem måneder efter kurset, hvordan hun oplevede det traumatiske i at blive slået, selv om hun flere gange sagde nej til at deltage.

Indrømmer slag i e-mail

Hun skriver blandt andet. Reelt set havde jeg IKKE et valg. Det var [K]s valg. [K]s vilje blev gennemført. Og den var stik modsat mine egen vilje. At gennemføre sin vilje på andre imod deres egen vilje er lig med at anvende MAGT. Det er så uetisk.

Senere i e-mailen skriver hun: - En indikator for, hvor hårdt det faktisk var, kan være det faktum, at [K] har fortrængt en fase i processen, der, hvor det hårdeste slag fandt sted, og hvor jeg brød sammen. Jeg tog det op med ham, og han forklarede mig, at han er kun et menneske (hans sædvanlige forklaring på alt ;o)), og derfor fortrængte han det.

Flere voldsperioder

Ekstra Bladet kan nu afsløre, at politiet i øjeblikket efterforsker adskillige voldsanmeldelser, hvor [K] angiveligt har slået sine patienter. Det er anmeldelser, som Sundhedsstyrelsen har modtaget, efter at Ekstra Bladet afslørede [K]s grænseoverskridende terapiform. – Jeg kan bekræfte, at vi har fået en anmeldelse fra Sundhedsstyrelsen omkring nogle voldsepisoder, og dem behandler vi selvfølgelig. Vi er gået i gang med at undersøge det, og så længe det står på, vil vi ikke sige mere. Herefter vil vi selvfølgelig finde ud af, om der skal ske en sigtelse, siger kriminalkommissær Henning Schou Koefoed i afdeling A.

- Har I også fået anmeldelser direkte fra patienter uden om Sundhedsstyrelsen?

- Det har jeg ingen kommentarer til. Politiet regner først med at komme frem til en afgørelse på den anden side af nytår.”

På samme side bragte avisen under overskriften ”Øjenvidner: Pige fik knytnæveslag i ansigtet så kæben gik af led” følgende artikel

”Den næstsidste uge af juli sidste år tager ”Trine” på [K]s sommerkursus på Langeland.

Hun har tilmeldt sig kurset, fordi hun ikke kan finde ud af sætte grænser, og fordi hun har svært ved at blive vred.

I sin barndom har hun været ude for voldelige overgreb, hvor hun ikke sagde fra, og det præger nu hendes voksenliv.

Provokerer hende

Der er cirka femten andre deltagere på kurset.

Trine får besked på, at hun skal lære at råbe op og markere sine grænser med sit kropssprog over for de andre kursister.

På 1. sal i den gamle gård, der bliver brugt til kursuscenter, laver [K] derfor en øvelse, hvor Trine skal råbe, så hun kan få sin vrede frem.

Øvelsen virker ikke. Hun kan ikke finde ud af at blive vred. Og Trine siger, at hun ikke vil være med længere.

[K] forklarer hende og resten af gruppen, at det ikke nytter at spørge en patient i hendes tilstand, om hun vil være med eller ej – andre bliver nødt til at tage magten over hende, ellers vil hun ikke blive hjulpet.

Herefter bliver Trine skubbet ind i en cirkel, som de andre kursister har dannet. Cirklen er cirka tre meter i diameter.

[K] beder dem skubbe til hende, så de kan provokere hende til at blive vred.

De begynder at skubbe, men Trine reagerer ikke.

Slået omkuld

[K] træder herefter ind i cirklen og begynder at slå hende.

Da hun stadig ikke reagerer, sige [K], at det er vigtigt, at det er en person med ægte had til Trine, der slår hende, ellers vil det ikke virke.

En fyr melder sig.

Han træder ind og slår hende med flad hånd i ansigtet.

Herefter går [K] igen ind i cirklen og slår Trine to gange i ansigtet med knytnæver.

Ved det første slag falder hun til gulvet.

Da hun kommer på benene slår han hende en gang til.

Jubel og grin

Denne gang falder hun bagover. En kursist griber hende, inden hun falder ind i nogle stole.

En deltager siger chokeret og med lav stemme: ”Nu er det for meget, nu stopper det.” Kursisten prøver desuden at skubbe [K] væk.

Trine begynder også at skubbe til [K]. Alle jubler, fordi hun endelig bliver vred.

[K] griner, da hun skubber til ham.

Ydmyger Trine

Herefter løber Trine ud af lokalet.

[K] råber, at hun ikke skal stikke af.

Hun adlyder og kommer tilbage.

Da hun igen står i cirklen slår [K] hende på kæben med knyttet hånd, så hun falder bagover. Slaget er så hårdt, at kæben angiveligt går af led. På resten af kurset klikker Trines kæbe.

Efter seancen beder han kursisterne om at sætte sig i en rundkreds. En deltager sætter sig bag ved Trine og holder om hende.

[K] begynder at forklare de andre kursister, at Trine er et håbløst tilfælde, og de bliver nødt til at opgive hende, fordi hun ikke kan finde ud af at blive vred.

En kursist afbryder ham, fordi hun har det dårligt med det, hun lige har oplevet. Hun siger til [K], at hun skal brække sig. [K] siger til hende, at hvis hun skal brække sig på grund af Trine, kan hun lige så godt gøre det foran hende.

Kursisten adlyder.

Hun lægger sig på knæ foran Trine, men hun kan ikke brække sig alligevel.

Kursister i chok

[K] foreslår, at de holder en pause.

Mens de andre rejser sig, bliver Trine siddende, stiv i kroppen, urørlig og i chok.

Da pausen er slut, tager [K] hende på skødet og forsikrer hende og de andre deltagere om, at han nærer en stor kærlighed til Trine på trods af det, der lige er sket.

Trine takker lavmælt for processen.

Flere deltagere er efterfølgende i chok. Én kursist ligger og skriger på gulvet, og hun slår derefter hovedet ind i væggen og ruller frem og tilbage, så to andre kursister må holde hende fast.

Nogle dage efter slutter kurset og deltagerne tager hjem.

Ekstra Bladet har talt med en række kilder, der afhængigt af hinanden har bekræftet ovenstående forløb. Det drejer sig om øjenvidner og tidligere elever på [K]s uddannelse. Desuden har Ekstra Bladet gennemlæst mailkorrespondance, der bekræfter det voldelige overfald. Ekstra Bladet har via tidligere kursister fået mulighed for at læse disse mails.

Trines navn er opdigtet. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.”

I en tekstboks er følgende indsat

”PROVOKERER MED NÆVERNE

Hvert år holder [K] personlighedsudviklingskurser på det idylliske kursuscenter Sundgården på Langeland. Men hans terapi er langt fra idyllisk. Det er rå fysisk vold. Slag med knytnæver i ansigtet skal få patienterne til at genopleve gamle traumer.”

1.5. Ekstra Bladet, den 22. december 2005

Ekstra Bladet bragte den 22. december 2005 under overskriften ”Dødssynd at slå” og underoverskriften ”Det må aldrig ske, siger chefpsykolog om [K]s knytnæveslag” følgende artikel

”[K] forbrød sig mod alle terapeutiske metoder, da han under et af sine personlighedsudviklingskurser slog en kvindelige patient for at lade hende genopleve et traume.

Ekstra Bladet kunne i går afsløre, at den omstridte læge bruger fysisk vold mod sine patienter. Under kurset sidste år gav han kvinden så hårde knytnæveslag i ansigtet, at hun faldt bagover.

Hændelsen bliver betegnet som en regulær dødssynd inden for den terapeutiske verden ifølge chefpsykologen for Psykiatrisk Hospital i Århus Nicole Rosenberg.

- Man må aldrig slå en patient. Hverken med knytnæve eller fald hånd. Og man kan aldrig undskylde det i terapiens navn, som [K] gør. At det overhovedet indgår i [K]s behandlingsmetoder er helt galt, siger hun.

- [K] brygger teorier sammen fra her og der og fremtryller derudfra sine egne, hjemmelavede teorier. Jeg synes, det er respektløst og uacceptabelt over for patienterne, mener Nicole Rosenberg.

”Kontrolleret vold” findes ikke

[K] har flere gange fortalt, at hans patienter via rollespil skal genopleve de traumer, de måtte have gennemgået. Derfor bad han kvinden på kurset om at stille sig i en rundkreds af andre kursister, hvorefter han slog hende hårdt.

Den terapiform kalder han ”kontrolleret vold”.

”Kontrolleret vold”? Det har jeg aldrig hørt om, og det er bestemt ikke noget, der er kendt i psykolog- og psykiaterkredse, siger Nicole Rosenberg.

Hun forklarer, at [K]s metoder mest af alt minder om 1970´ernes ”oplevelsesorienteret terapi”, hvor terapeuter forsøgte at genskabe traumatiske situationer for patienter. Men heller ikke dengang brugte man vold som behandlingsmetode.

Sag på halsen

Formanden for Dansk Psykolog Forening, psykolog Roal Ulrichsen, har heller ikke hørt udtrykket ”kontrolleret vold” i terapisammenhæng.

- At bruge vold i terapien er simpelt hen uhørt. Han ville få en alvorlig sag på halsen, hvis han havde været et af vores medlemmer, siger Roal Ulrichsen, er er fortørnet over [K]s metoder.

- Det er aldrig en patient, der skal passes ind i terapien. Det er terapien, der skal tilpasses den enkelte patient. Man skal have voldsom respekt for patientens integritet og suverænitet og det mangler [K], mener Roal Ulrichsen.”

Nederst på samme side under overskriften ”Øjenvidne: Stemningen var så ond” bragte avisen følgende artikel

”[E] deltog på det kursus på Langeland, hvor en kvindelig kursist blev slået af [K]. Han har valgt at stå frem, fordi han har dårlig samvittighed over, at han ikke greb ind.

Han føler sig kort sagt som en hykler.

- Jeg blev chokeret over, at jeg ikke greb ind. Det ville have været en naturlig ting at gøre, men stemningen var ond, siger [E].

26-årige [E] stod ligesom femten andre kursister i en rundkreds om Trine. Cirklen var så tætsluttet, at hun ikke kunne komme ud, selv om hun havde sagt nej til at deltage i terapien, hvor hun skulle provokeres til at genopleve et gammelt voldstraume.

- [K] vil have, at man skal få 100 procent ind for de ting, han siger. Man må ikke sætte spørgsmålstegn ved hans metoder, og jeg tror, det var derfor, folk ikke gjorde noget. Kun én kursist sagde, at nu måtte det stoppe – resten stod bare lamslåede, fortæller [E].

Sprællede for at komme fri

[E] har fortrængt præcis, hvordan slagene faldt, men han kan huske, at Trine løb ud af lokalet, efter at hun var blevet ydmyget ved, at en kursist skulle brække sig foran hende.

- Hun råbte, at vi skulle lade hende være, og så løb hun. [K] greb ud efter hende og slæbte hende tilbage i lokalet.

Han havde en arm rundt om hende, og hun sprællede med benene for at slippe fri, siger [E].

Bearbejder oplevelsen

- Efter seancen sad jeg sammen med en anden kursist på bagtrappen. Hun var meget oprørt over det, der var sket. Hun skreg og bankede sit hoved ind i trappen.

Efter kurset var kursisterne stadig chokerede, og de mødtes derfor flere gange for at tale episoden igennem.

Gruppen var splittet.

Nogle mente, at det var godt, at [K] slog Trine, fordi det endte med, at hun rent faktisk fandt ind til sin vrede.

Andre mente, at man aldrig må slå – og slet ikke, når det var imod hendes vilje.

- Vi mødtes tre-fire gange, og vi mailede også sammen, siger [E].

Stopper sin uddannelse

Ekstra Bladet har set de mail, der er sendt i det mailingforum, som bliver kaldt HSpagetti yahoo-gruppe, og som bekræfter, at [K] har slået Trine flere gange.

- [K] retfærdiggjorde slagene over for os med, at terapien virkede, fordi Trine fandt sin vrede frem. Men han forsikrede os om, at det ikke ville ske igen. Dengang godtog jeg forklaringen. Men det var der andre, der ikke gjorde, siger [E].

[E] har været på flere af [K]s kurser, og han har været elev på [K]s uddannelse i holistisk medicin.

Men for to uger siden sagde han stop.

- Jeg stoppede på uddannelsen, fordi jeg var uenig med [K]s terapeutiske metoder. Jeg synes, de er grænseoverskridende og krænkende. Jeg bryder mig ikke om, at man skal overgive sig 100 procent til [K], fordi man dermed stopper med at tænke selvstændigt. [E] vil dog gerne understrege, at han har været tilfreds med sit eget terapiforløb.”

Ligeledes på samme side, yderst til højre, under overskriften ”[K]: Jeg var for voldsom” bragte avisen følgende artikel

”[K] indrømmer nu, at han slår sine patienter, så de kan genopleve deres traumer.

- Ideen er, at personen skal leve sig ind i, hvordan det er at være barn og blive slået. Alle de forfærdelige følelser, man har haft som barn, da man blev slået kommet op igen, sagde [K] i går til Ritzaus Bureau.

I første omgang nægtede [K] dog, at han havde slået den kvindelige kursusdeltager hårdt, som beskrevet i Ekstra Bladet i går. Ifølge lægen var der blot tale om ”et enkelt og ikke et hårdt slag”.

Men det er løgn.

Ekstra Bladet har set mailkorrespondancen mellem kursusdeltagerne, der bekræfter, at slagene var alt andet end blide, og at han slog hende flere gange. Og vi har talt med øjenvidner, der har set knytnæveslagene.

Ifølge den kvindelige kursists mail, som Ekstra Bladet bragte i går, er der tale om mere end et slag.

”En indikator for, hvor hårdt det faktisk var, kan værre det faktum, at [K] har fortrængt en fase i processen, der hvor det hårdeste slag fandt sted, og hvor jeg brød sammen”, skriver hun til de andre kursister.

Trak i land

Og [K] ændrede da også i dagens løb over for andre medier mening om slagets hårdhed.

Pludselig blev han i tvivl om, om slaget alligevel havde været så hårdt, at den kvindelige patient faldt bagover. Og pludselig erkendte han, at hans metoder nok har været lidt for voldsomme.

Ekstra Bladet forsøgte hele dagen i går at komme i kontakt med [K]. Men han reagerede ikke på vores mange henvendelser.

Vi ville også gerne have talt med det kvindelige offer for hans hårdhændede behandling. Men [K] har ikke ønsket at lade Ekstra Bladet tale med den kvindelige kursist.”

I en tekstboks øverst til højre under overskriften ”Kassen stadig smækket i” er følgende indsat

”Selv om [K] kan slå sig op som alternativ behandler – nu da han har mistet sin autorisation – får han problemer med at få forretningen finansieret. IMIK Almene Fond, der i alt har skudt cirka 20 millioner kroner i [K]s Forskningscenter for Livskvalitet, har smækket pengekassen i, og de åbner kun for kontanterne igen, hvis [K] bliver renset for anklagerne mod hans person og har fået sin lægeautorisation tilbage senest i midten af februar 2006.”

1.6 Ekstra Bladet, den 12. januar 2006

Ekstra Bladet bragte den 12. januar 2006 på side 27 under overskriften ”[K]s kampmetode” følgende artikel

”Ekstra Bladet omtalte i december, at den alternative behandler [K] på et kursus tildelte en kvindelig deltager et ’knytnæveslag i ansigtet, så kæben gik af led.’

Nu beder han os præcisere, at kursisten har udtalt til Ritzau, at [K] slog med flad hånd, og at kæben ikke gik af led.

Flere øjenvidner har imidlertid udtalt til Ekstra Bladet, at slaget blev ført med knytnæve, og at kæben var så medtaget, at den klikkede under resten af kurset, når kursisten talte.”

Til sagsforløbet bemærkes, at [K]s lægeautorisation midlertidigt er blevet inddraget af Sundhedsstyrelsen den 20. december 2005. Københavns Politi har ved skrivelse af 24. januar 2006 indstillet efterforskningen af [K].

2. Parternes synspunkter

2.1. [K]s synspunkter

[K] har anført, at brugen af skjult kamera ikke er sket i overensstemmelse med Pressenævnets praksis, ligesom brugen af agent provocateur, hvor journalisten opfordrer [K] til at gå i seng med hende, er i strid med god presseskik.

[K] har vedrørende klagen over tilsidesættelse af god presseskik videre anført, at Ekstra Bladet i artiklerne har fremsat skadelige, krænkende og ringeagtende tilkendegivelser ved navnlig at anvende udtryk som

”Sex-misbruger patienter”,

”Klam karl”, ”Sexgale platugle”, ”Liderlige læge”

”Groft misbrug af sin autoritet til at få kvinder til at smide tøjet, så han kan overgramse dem uden skyggen af videnskabelig dokumentation for, at det hjælper på andet end hans egne fantasier”,

”Dr. Klam”

”Send ham i spjældet”,

”[K] slår patient”,

”Det må aldrig ske, siger chefpsykolog om [K]s knytnæveslag”.

[K] har endeligt anført, at Ekstra Bladet har handlet i strid med god presseskik ved ikke af egen drift at have korrigeret ukorrekte påstande.

[K] har vedrørende anmodningen om genmæle anført, at han har krav på genmæle navnlig vedrørende følgende udtryk, som han mener er ukorrekte, idet han navnlig anfører

At han ikke skader sine patienter.

”Og allerede i 2002 blev Sundhedsstyrelsen alarmeret”, at han i 2002 blev indberettet til Sundhedsstyrelsen, men Styrelsen fandt ikke noget at påtale.

” Maja, der blev indlagt med en psykose efter et halvt års behandling på [K]s briks.” at ”Maja” er blevet indlagt efter behandling af en anden terapeut.

’Mærketerapi’, at hans behandling sker ved en kombination af kropsterapi, samtaleterapi og livsfilosofisk træning, hvorfor udsagnet ’mærketerapi’ er ukorrekt.

”Knytnæveslag i ansigtet, så kæben gik af led”, at udsagnet er ukorrekt og dementeret af Ritzaus Bureau.

2.2. Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har anført, at man ønskede at efterprøve de alvorlige anklager mod [K], hvorfor skjult kamera blev anvendt. Der er ligeledes en samfundsmæssig interesse i at få afprøvet, om [K]s metoder svarer til det, der er beskrevet af tidligere patienter over for Ekstra Bladet. Ekstra Bladet har herudover anført, at bladet i alle sagens faser har udbedt sig kommentarer fra [K], men at han ikke har ønsket at svare herpå. Ekstra Bladet har videre anført, at spørgsmålet: ”Tror du, det ville hjælpe, hvis jeg f.eks. gik i seng med dig?” blev stillet, idet Ekstra Bladet under researchen havde fået tip om, at [K] havde haft et forhold til en patient. Ekstra Bladet har til de påklagede punkter vedrørende tilsidesættelse af god presseskik navnlig anført

Udtrykket ”Sex-misbruger patienter” er valgt, idet flere læger og psykiatere mener, at [K] overtræder grænsen for læge-patient-forholdet.

Udtrykket ”Groft misbrug af sin autoritet ..” dækker over, at [K] selv erkender, at han ingen videnskabelig dokumentation har for sin metodes virkning.

Udtrykket ”Dr. Klam” er et udtryk i den danske pressetradition for at tildele øgenavne, og

udtrykket ”Send ham i spjældet” er Jane Aamunds personlige holdning, hvilket også fremgår af overskriften.

Beskrivelsen af hændelsesforløbet i artiklerne den 21. og 22. december 2005 er i overensstemmelse med virkeligheden.

Ekstra Bladet har endelig anført, at man ikke har nægtet [K] at få gengivet forklaringen fra kursisten, der blev slået, idet hendes forklaring er bragt i avisen den 12. januar 2006, side 27.

Til de påklagede udtryk vedrørende anmodning om genmæle har Ekstra Bladet anført følgende

At udsagnet om, at [K] skader sine patienter, har støtte i Tom Bolwigs og Dorthe Sestofts udtalelser.

At Sundhedsstyrelsen tidligere har modtaget en indberetning vedrørende [K].

At ”Maja” lå nøgen på briksen under konsultationen, mens [K] rørte ved hende, hvorfor ’mærketerapi’ er en dækkende beskrivelse.

At den sidste terapeut, ”Maja” blev behandlet af inden indlæggelsen, var [K].

3. Pressenævnet afgørelse og begrundelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Hans Peter Blicher, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

For så vidt angår spørgsmålet om klagens rettidighed, bemærkes det, at klagefristen vedrørende artiklerne bragt i perioden den 27.-29. november 2005, udløb tirsdag den 27. december 2005. Klagebrevet, der vedrørte spørgsmålet om tilsidesættelse af god presseskik, er dateret og poststemplet den 22. december 2005, men fejlagtigt sendt til Nævnets tidligere adresse, hvorfor klagen først er modtaget i Pressenævnet tirsdag den 3. januar 2006. Pressenævnet finder på denne baggrund, at klagen skal realitetsbehandles.

Ved brev af 22. december 2005 fremsatte [K] krav om genmæle over for Pressenævnet vedrørende artiklerne bragt den 27.-29. november 2005 og sendte kopi af brevet heraf til Ekstra Bladet. Ved brev af 5. januar 2005 fremsendte [K] en egentlig anmodning om genmæle til Ekstra Bladet, hvilket er efter udløbet af 4-ugers klagefristen, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3. Ekstra Bladet realitetsbehandlede imidlertid klagen og henviste i sit svar til [K]s brev af 22. december 2005. Pressenævnet finder på denne baggrund, at klagen vedrørende genmæle skal realitetsbehandles.

Pressenævnet finder det som udgangspunkt betænkeligt at bringe artikler produceret på baggrund af indslag optaget med skjult kamera, uden at efterfølgende samtykke er tilvejebragt. En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse. Dette gælder ikke mindst, når der som her er tale om optagelse af en person, der af en medarbejder fra avisen opfordres til at begå noget, der er eller fremtræder som ulovligt.

Nævnet finder imidlertid, at den foreliggende sag er af en sådan samfundsmæssig interesse, at brug af de skjulte optagelser er acceptabel. Dokumenterede oplysninger angående [K]s behandlingsform synes ikke at kunne skaffes til veje på anden vis. Endvidere fremgår det, at Ekstra Bladet i undersøgelsesfasen til artikelserien har forsøgt at få [K]s kommentarer til sagen. Nævnet finder derfor, at Ekstra Bladet ikke har tilsidesat god presseskik på dette punkt.

Vedrørende de påklagede udtryk om tilsidesættelse af god presseskik finder Nævnet, at der på baggrund af Dorthe Sestofts og Tom Bolwigs udtalelser samt karakteren af de omtalte behandlingsformer er dækning for overskriften ”Sex-misbruger patienter”. Nævnet finder derfor ikke anledning til at udtale kritik på dette punkt.

Tre medlemmer – Axel Kierkegaard, Kaare R. Skou og Ole Askvig – udtaler

Vi finder, at udtrykkene ”Klam karl”, ”Sexgale platugle” og ”Liderlige læge” fremtræder som Ekstra Bladets vurdering af klager på baggrund af de fremkomne oplysninger. Det samme gælder for udsagnet ”Groft misbrug af sin autoritet til at få kvinder til at smide tøjet, så han kan overgramse dem uden skyggen af videnskabelig dokumentation for, at det hjælper på andet end hans egne fantasier”. Vi finder på denne baggrund, at Ekstra Bladet ikke har handlet i strid med god presseskik på dette punkt.

Et medlem – Hans Peter Blicher – udtaler

Jeg finder, at udtrykkene ”Klam karl”, ”Sexgale platugle” og ”Liderlige læge” og særligt udtrykket ”Groft misbrug af sin autoritet til at få kvinder til at smide tøjet, så han kan overgramse dem uden skyggen af videnskabelig dokumentation for, at det hjælper på andet end hans egne fantasier” kan have været skadelige eller virket agtelsesforringende i forhold til [K], og Ekstra Bladet var ikke berettiget til at bringe oplysninger af så alvorlig og krænkende karakter uden nærmere efterprøvelse, hvorfor jeg udtaler min kritik heraf.

Alle medlemmer udtaler

Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af udtrykket ”Dr. Klam”, idet der i dele af pressen er tradition for, at omtalte personer betegnes med udtryk eller øgenavne af satirisk karakter.

Nævnet finder, at udtrykkene ”Send ham i spjældet” og ”Det må aldrig ske” er Jane Aamunds og chefpsykolog Nicole Rosenbergs personlige vurderinger, som Ekstra Bladet har gengivet korrekt, hvorfor dette ikke er i strid med god presseskik.

Sådan som sagen foreligger oplyst, finder Nævnet endvidere, at der er dækning for anvendelse af udtrykket ”[K] slår patient”, hvorfor Nævnet ikke udtaler kritik heraf.

Nævnet finder, at der heller ikke i øvrigt er grundlag for at udtale kritik af det bragte.

Vedrørende de udtryk, over for hvilke [K] har fremsat anmodning om genmæle, udtaler Nævnet, at udtrykket ” i 2002 blev Sundhedsstyrelsen alarmeret” ikke er en faktisk forkert oplysning, idet der blev rettet henvendelse til Sundhedsstyrelsen, hvorfor denne oplysning ikke berettiger til genmæle.

Nævnet finder endvidere, at [K]s terapi kan benævnes ’mærketerapi’, som følge af behandlingsformen, hvorfor han ikke har krav på genmæle vedrørende dette udtryk.

Tre medlemmer – Hans Peter Blicher, Kaare R. Skou og Ole Askvig – udtaler

Vi finder vedrørende oplysningerne om Majas indlæggelse, at det bragte ikke er af en sådan karakter, at det er egnet til at påføre [K] skade af betydning, hvorfor der ikke er krav på genmæle heroverfor.

Et medlem- Axel Kierkegaard – udtaler

Parterne har givet modstridende forklaringer vedrørende behandlingsforløbet inden ”Majas” indlæggelse. Nævnet kan på grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Nævnet ikke afgøre hvilken forklaring, der er den rigtige. Da der ikke er enighed om, at udsagnet ” Maja, der blev indlagt med en psykose efter et halvt års behandling på [K]s briks”, og da dette udsagn kan påføre ham skade af betydning jeg finder, at [K] har krav på genmæle.

Alle medlemmer udtaler

Det er ikke godtgjort, at udsagnet ”Knytnæveslag i ansigtet, så kæben gik af led” er utvivlsomt rigtigt, men at det på den anden side er utvivlsomt, at [K] har anvendt vold overfor en af sine patienter. Sammenfattende finder Nævnet på denne baggrund, at [K] ikke har krav på genmæle.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Afgjort den 6. april 2006

Resumé

Klager klagede over artikelserie i Ekstra Bladet.

For så vidt angik spørgsmålet om klagens rettidighed, bemærkedes det, at klagefristen vedrørende artiklerne bragt i perioden den 27.-29. november 2005, udløb tirsdag den 27. december 2005. Klagebrevet, der vedrørte spørgsmålet om tilsidesættelse af god presseskik, var dateret og poststemplet den 22. december 2005, men fejlagtigt sendt til Nævnets tidligere adresse, hvorfor klagen først blev modtaget i Pressenævnet tirsdag den 3. januar 2006. Pressenævnet fandt på denne baggrund, at klagen skulle realitetsbehandles.

Ved brev af 22. december 2005 fremsatte klager krav om genmæle over for Pressenævnet vedrørende artiklerne bragt den 27.-29. november 2005 og sendte kopi af brevet heraf til Ekstra Bladet. Ved brev af 5. januar 2005 fremsendte klager en egentlig anmodning om genmæle til Ekstra Bladet, hvilket var efter udløbet af 4-ugers klagefristen, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3. Ekstra Bladet realitetsbehandlede imidlertid klagen og henviste i sit svar til klagers brev af 22. december 2005. Pressenævnet fandt på denne baggrund, at klagen vedrørende genmæle skulle realitetsbehandles.

Pressenævnet finder det som udgangspunkt betænkeligt at bringe artikler produceret på baggrund af indslag optaget med skjult kamera, uden at efterfølgende samtykke er tilvejebragt. En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse. Dette gælder ikke mindst, når der som her var tale om optagelse af en person, der af en medarbejder fra avisen opfordredes til at begå noget, der er eller fremtræder som ulovligt.

Nævnet fandt imidlertid, at den foreliggende sag var af en sådan samfundsmæssig interesse, at brug af de skjulte optagelser var acceptabel. Dokumenterede oplysninger angående klagers behandlingsform syntes ikke at kunne skaffes til veje på anden vis. Endvidere fremgik det, at Ekstra Bladet i undersøgelsesfasen til artikelserien havde forsøgt at få klagers kommentarer til sagen. Nævnet fandt derfor, at Ekstra Bladet ikke havde tilsidesat god presseskik på dette punkt.

Vedrørende de påklagede udtryk om tilsidesættelse af god presseskik fandt Nævnet, at der på baggrund af [A]s og [B]s udtalelser samt karakteren af de omtalte behandlingsformer var dækning for overskriften ”Sex-misbruger patienter”. Nævnet fandt derfor ikke anledning til at udtale kritik på dette punkt.

Tre medlemmer udtalte

Vi fandt, at udtrykkene ”Klam karl”, ”Sexgale platugle” og ”Liderlige læge” fremtrådte som Ekstra Bladets vurdering af klager på baggrund af de fremkomne oplysninger. Det samme gjaldt for udsagnet ”Groft misbrug af sin autoritet til at få kvinder til at smide tøjet, så han kan overgramse dem uden skyggen af videnskabelig dokumentation for, at det hjælper på andet end hans egne fantasier”. Vi fandt på denne baggrund, at Ekstra Bladet ikke havde handlet i strid med god presseskik på dette punkt.

Et medlem udtalte

Jeg fandt, at udtrykkene ”Klam karl”, ”Sexgale platugle” og ”Liderlige læge” og særligt udtrykket ”Groft misbrug af sin autoritet til at få kvinder til at smide tøjet, så han kan overgramse dem uden skyggen af videnskabelig dokumentation for, at det hjælper på andet end hans egne fantasier” kan have været skadelige eller virket agtelsesforringende i forhold til klager, og Ekstra Bladet var ikke berettiget til at bringe oplysninger af så alvorlig og krænkende karakter uden nærmere efterprøvelse, hvorfor jeg udtalte min kritik heraf.

Alle medlemmer udtalte

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af udtrykket ”Dr. Klam”, idet der i dele af pressen er tradition for, at omtalte personer betegnes med udtryk eller øgenavne af satirisk karakter.

Nævnet fandt, at udtrykkene ”Send ham i spjældet” og ”Det må aldrig ske” var [C]s og chefpsykolog [D]s personlige vurderinger, som Ekstra Bladet havde gengivet korrekt, hvorfor dette ikke var i strid med god presseskik.

Sådan som sagen forelå oplyst, fandt Nævnet endvidere, at der var dækning for anvendelse af udtrykket ” slår patient”, hvorfor Nævnet ikke udtalte kritik heraf.

Nævnet fandt, at der heller ikke i øvrigt var grundlag for at udtale kritik af det bragte.

Vedrørende de udtryk, over for hvilke klager har fremsat anmodning om genmæle, udtalte Nævnet, at udtrykket ” i 2002 blev Sundhedsstyrelsen alarmeret” ikke var en faktisk forkert oplysning, idet der blev rettet henvendelse til Sundhedsstyrelsen, hvorfor denne oplysning ikke berettigede til genmæle.

Nævnet fandt endvidere, at klagers terapi kunne benævnes ’mærketerapi’, som følge af behandlingsformen, hvorfor han ikke havde krav på genmæle vedrørende dette udtryk.

Tre medlemmer udtalte

Vi fandt vedrørende oplysningerne om ”Majas” indlæggelse, at det bragte ikke var af en sådan karakter, at det var egnet til at påføre klager skade af betydning, hvorfor der ikke var krav på genmæle heroverfor.

Et medlem udtalte

Parterne havde givet modstridende forklaringer vedrørende behandlingsforløbet inden ”Majas” indlæggelse. Nævnet kunne på grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Nævnet ikke afgøre hvilken forklaring, der var den rigtige. Da der ikke var enighed om, at udsagnet ” Maja, der blev indlagt med en psykose efter et halvt års behandling på briks”, og da dette udsagn kunne påføre ham skade af betydning fandt jeg, at klager havde krav på genmæle.

Alle medlemmer udtalte

Det var ikke godtgjort, at udsagnet ”Knytnæveslag i ansigtet, så kæben gik af led” var utvivlsomt rigtigt, men at det på den anden side var utvivlsomt, at klager havde anvendt vold overfor en af sine patienter. Sammenfattende fandt Nævnet på denne baggrund, at klager ikke havde krav på genmæle.

Der afsagdes kendelse efter stemmeflertallet.