Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-275

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-275

H/S Direktionen har som mandatar for overlæge [K] klaget til Pressenævnet over artikler i Amager Bladet den 6. og 13. december 2005, idet den mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

Artiklen, bragt i Amager Bladet den 6. december 2005 under overskriften ”Sagkyndig er inhabil i Luise-sagen”, havde følgende ordlyd

” Psykiatri

Den sagkyndige i Sundhedsstyrelsen, der vurderer Luise-sagen, er tidligere chef for den mistænkte overlæge [K]. Afdelingslæge Torben Hærslev mener ikke, at der er noget problem.

Klinikchef Anne Lindhardt fra psykiatrisk klinik på Rigshospitalet er den sagkyndige rådgiver inden for psykiatri i Sundhedsstyrelsen, der vurderer Luise-sagen på anmodning fra politiet. Samtidig er hun tidligere chef for overlæge [K] på Rigshospitalet, som netop er den person, som er under mistanke for at have overmedicineret [A]. Umiddelbart er der tale om habilitetsproblemer, men det er afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Torben Hærslev overhovedet ikke enig i.

”Jeg mener ikke, at hun er inhabil. Hvis hun selv vurderer, at hun ikke kan passe sit arbejde, så skal hun nok selv melde tilbage. Jeg var ikke klar over, at de har arbejdet sammen tidligere, men jeg ser ingen problemer med at have valgt hende som sagkyndig i den pågældende sag”, siger Torben Hærslev.

Et andet aspekt er, at Sundhedsstyrelsen kun har en sagkyndig inden for hvert sundhedsområde. Hver sagkyndige koster 100.000 kroner om året, så Sundhedsstyrelsen har bevidst valgt ikke at have flere inden for hvert område. Men de kan i tilfælde, hvor der er tale om habilitetsproblemer, trække på andre sagkyndige udefra.

Forkert diagnose

På trods af gentagne klager fra moren over en forkert epilepsidiagnose i Luise-sagen, så har politiadvokat [B] flere gange sendt obduktionspapirerne med epilepsidiagnosen videre til vurdering hos forskellige myndigheder. Men politiet nægter konsekvent at gøre noget for at få rettet den urigtige epilepsidiagnose. [A] døde af et hjertestop efter at have haft et krampeanfald. Et krampeanfald er meget almindeligt, når personer lider af epilepsi. Dermed er der fare for, at den forkerte oplysning bliver koblet sammen med dødsårsagen på [A]. Blandt andet har vicestatsobducent Birgitte Kringsholm fra Retsmedicinsk afdeling nævnt epilepsien som en mulig dødsårsag i sin konklusion i den supplerende erklæring til obduktionsrapporten. [B] er nu anmeldt til Politiklagenævnet for stillingsmisbrug, tjenesteforsømmelse og videregivelse af urigtige oplysninger.”

Artiklen, bragt den 13. december 2005 under overskriften ”Nattevagt anvendt som vidne til diagnose” , havde følgende ordlyd

” Luise-sagen

Den forkerte epilepsidiagnose i [A]-sagen stammer efter at alt at dømme fra en ikke lægeuddannet nattevagt.

Overlæge [K] kræver økonomisk erstatning for kollegas udtalelser til pressen.

Det er umiddelbart svært at fastslå, hvor den forkerte epilepsidiagnose, som står på [A]s dødsattest, stammer fra.

Politiet skriver ikke selv noget om epilepsi i politirapporten, men nævner, at en ansat nattevagt fandt hende liggende ved sin seng i en tilstand, hvor hun var gået i kramper.

Nattevagten har til politiet udtalt, at afdødes krampeanfald for ham ligner et epileptisk anfald. Det bekræfter statsadvokat Karsten Hjort over for Amager Bladet.

Heller ikke nogen steder i lægejournalerne står der noget om, at [A] skulle have haft epilepsi. Senest har embedslægen Henrik Sælan i sidste uge sammenfattet sine oplysninger til Patientklagenævnet vedrørende morens klage på vegne af din afdøde datter.

I sammenfatningen skriver embedslægen blandt andet, at [A] blev undersøgt på Rigshospitalets epilepsiklinik i december 2004. Og på baggrund af en vurdering i februar 2005 fra epilepsiklinikken, blev der ikke fundet nogen tegn på epilepsi.

Ingen uddannelse

Det giver et stort forklaringsproblem for den pågældende retsmediciner, Jens Krakov, fra retsmedicinsk afdeling i København, der har udfærdiget dødsattesten.

Enten har han taget nattevagtens udtalelser om et epileptisk anfald, som et udtryk for, at [A] virkelig skulle lide af epilepsi.

Det er på trods af, at nattevagten ikke har nogen form for lægeuddannelse og at retsmedicineren derfor ikke kan tage nattevagtens udtalelser for pålydende. Eller også må han have oplysningen fra en af de psykiatriske læger fra Amager Hospital på Digevej.

Jens Karkov har tidligere udtalt til politiet, at han ikke kan huske, hvor oplysningen stammer fra, og han har ikke haft lyst til at udtale sig til Amager Bladet.

Erstatningskrav

Den mistænkte overlæge, [K], har nu meldt og stævnet overlæge og forsker i antipsykotisk medicin [C], til Lægeetisk Nævn og Københavns Byret for sine udtalelser på baggrund af de retskemiske blodprøver, som blev taget ved obduktionen af [A].

Han kræver, at Lægeetisk Nævn giver [C] en påtale, og at han får en økonomisk erstatning for injurier.

[C] udtalte til Amager Bladet, at hun fik medicin, som virker mod det samme, og at interaktionen imellem lægemidlerne gjorde, at der var tale om en overmedicinering.

Samtidig var krampeanfaldet efterfulgt af et hjertestop tegn på medicinforgiftning.

Chef for juridisk afdeling i Lægeforeningen Nils Michelsen har ikke lyst til at udtale sig om den konkrete sag. Han vil derfor ikke sige noget om Lægeetisk Nævn har tænkt sig at give [C] en påtale.

”Overordnet set har læger en forpligtelse til ikke at kritisere sine kollegaer i pressen, før de har hørt om baggrunden for lægens behandling. Men omvendt skal de da gøre opmærksom på, hvis en læge har handlet uansvarligt,” siger Niels Michelsen.

Pressejurist fra Danmarks Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen, mener ikke på baggrund af forelæggelsen af sagen, at der kan blive tale om økonomisk erstatning.

”Overlægen har bare givet sin lægefaglige vurdering af retskemiske blodprøver, og han beskylder jo ikke nogen personer ved navn. Derfor taler det imod, at der kan være tale om injurier og dermed for, at han skal betale en økonomisk erstatning for sine udtalelser.””

2. Parternes synspunkter

H/S Direktionen har anført, at Amager Bladets omtale af overlæge [K] som mistænkt i de påklagede artikler er krænkende og agtelsesforringende. Udtalelsen rammer ikke alene den behandlende læge, men H/S’ psykiatriske afdelinger som helhed og skaber frygt blandt en del af de psykiatriske patienter. Amager Bladet insinuerer med brugen af ordet ”mistænkt” , at der er sket noget kriminelt på den pågældende afdeling, hvilket der ikke er dokumentation for.

H/S Direktionen har videre anført, at betegnelsen ”mistænkt” bliver brugt på et tidspunkt, hvor Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ikke er kommet med en afgørelse i sagen. Politiet har ikke rejst sigtelse mod overlæge [K] eller afhørt ham. Ifølge politiet er der rettet henvendelse til embedslægeinstitutionen for at få en lægefaglig vurdering, hvilket er normal praksis i denne type sager. H/S Direktionen fremhæver, at når en person dør uventet på et hospital, skal der i henhold til ligsynsloven ske indberetning til politiet med henblik på, at politiet og embedslægen kan foretage retslægeligt (medicolegalt) ligsyn. Dette ligsyn er afsluttet, og obduktionserklæringen samt den retskemiske analyse af blodprøve fra afdøde har ikke givet anledning til, at politiet af egen drift har taget sagen videre op. På det nuværende grundlag er der ikke mistanke om noget uregelmæssigt.

H/S Direktionen har videre præciseret, at den overlæge og forsker, der har udtalt sig til Amager Bladet den 8. november 2005, ikke er myndighedernes ekspert på området.

H/S Direktionen har endelig tilkendegivet, at betegnelsen ”mistænkt” udelukkende er relevant, hvis politiet er i gang med efterforskning af en person. I denne sag er anmeldelsen rutinemæssigt sendt til embedslægeinstitutionen, men der er ikke tale om, at politiet har en konkret mistanke om, at overlægen har foretaget sig noget strafbart.

Amager Bladet har anført, at det er korrekt, at politiet ikke har rejst sigtelse mod overlægen, men at det ikke er korrekt, at politiet ikke har mistanke om, at der ikke er foregået noget uregelmæssigt, idet politiet løbende har efterforsket i sagen.

Amager Bladet har videre anført, at det er overlæge [K], der er den ansvarlige, og som stod for ordineringen af den medicinske behandling af den afdøde patient, og at en af grundene til, at overlægen nævnes ved navn i artiklerne netop er for at undgå at mistænkeliggøre alle overlæger på Amager Hospital. En anden overlæge og forsker i antipsykotisk medicin udtaler endvidere i Amager Bladet den 8. november 2005, at patienten døde af overmedicinering af forskellige præparater.

Amager Bladet har herudover anført, at det giver en mere troværdig fremstilling af sagen, at den hovedimplicerede person nævnes ved navn.

Amager Bladet har endelig anført, at overlæge [K] har fået plads til genmæle flere gange, men har valgt kun at udtale sig den 8. november 2005 til Amager Bladet.

Pressenævnets afgørelse og begrundelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet har ikke mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af faktiske forhold, hvorom parterne er uenige. Ud fra de foreliggende oplysninger kan Nævnet derfor ikke vurdere, hvorvidt den politimæssige efterforskning i sagen alene er rutinemæssig, eller hvorvidt den lægelige udtalelse fra en anden overlæge og forsker kan lægges til grund.

Det fremgår af de vejledende presseetiske regler pkt. C.7, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget.

I den konkrete sag er der sket politianmeldelse af overlæge [K]. Det må lægges til grund, at nogen efterforskning pågår allerede som følge af, at der er tale om et pludseligt dødsfald af en patient, men at der ikke er rejst sigtelse mod overlægen. Pressenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere, at Amager Bladet under de givne omstændigheder nævner overlægen ved navn. Bladet omtaler overlægen som ”mistænkt”, et udtryk, der i den bragte sammenhæng ikke kan anses for unødigt krænkende over for overlægen. Pressenævnet finder på denne baggrund, at der ikke er grundlag for at udtale kritik i sagen.

Afgjort den 6. april 2006.

Resumé

Klager klagede over artikler i Amager Bladet.

Pressenævnet havde ikke mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af faktiske forhold, hvorom parterne var uenige. Ud fra de foreliggende oplysninger kunne Nævnet derfor ikke vurdere, hvorvidt den politimæssige efterforskning i sagen alene var rutinemæssig, eller hvorvidt den lægelige udtalelse fra en anden overlæge og forsker kunne lægges til grund.

Det fremgår af de vejledende presseetiske regler pkt. C.7, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget.

I den konkrete sag var der sket politianmeldelse af overlæge [K]. Det måtte lægges til grund, at nogen efterforskning pågik allerede som følge af, at der var tale om et pludseligt dødsfald af en patient, men at der ikke var rejst sigtelse mod overlægen. Pressenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere, at Amager Bladet under de givne omstændigheder nævnte overlægen ved navn. Bladet omtalte overlægen som ”mistænkt”, et udtryk, der i den bragte sammenhæng ikke kunne anses for unødigt krænkende over for overlægen.

Pressenævnet fandt på denne baggrund, at der ikke var grundlag for at udtale kritik i sagen.