Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-281

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-281

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Fyns Amts Avis den 10. december 2005, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagebrevet er fejlagtigt sendt til Nævnets tidligere adresse og modtaget i Nævnet den 11. januar 2006.

1. Sagsfremstilling

Fyns Amts Avis bragte den 10. december 2005 på forsiden under overskriften ”Karaktermord på eksborgmester” og med underoverskriften

”Tidligere byrådsmedlem [A] benytter selvbiografi til at gøre op med eksborgmester [K]” følgende artikel

”[B]: Magtsyg, egoistisk, grå, kedelig, upålidelig og selvcentreret. Og selv skyld i, at han mistede borgmesterposten.

Jo, [B]s eksborgmester [K] (H), tidligere Socialdemokratiet, får tørt på i en ny selvbiografi, som tidligere byrådsmedlem og tidligere partifælle [A] netop har skrevet og udgivet.

Fyns Amts Avis har flere gange forgæves forsøgt at få en kommentar fra [K] til beskyldningerne i bogen

[A] er ramt at hjernekræft og har skrevet den 319 sider lange bog af hensyn til sine børn og børnebørn. Men den er interessant for alle i [B], fuld af saftige historier, som den er.”

Samme dag bragte avisen på side 9 under overskriften ”[K] får kniven” følgende artikel med underoverskriften ”[A] benytter sin selvbiografi til et totalt opgør med eks-borgmester”

”[B]: [A] benytter sin selvbiografi ” 1949” til at komme af med en indestængt modvilje mod [B]s tidligere borgmester [K], dengang Socialdemokratiet, nu Helhedslisten.

”Jeg var selvfølgelig ret spændt på valgnatten, der kunne jo godt risikere at være en del listestemmer, da [C] ikke stillede op mere, og da den nye spidskandidat, [K], udover at være et dumt svin også var grå, kedelig og stort set blottet for karisma”, skriver han om valget i 1993.

”Min anden byrådsperiode var nok den bedste, jeg havde. For en gangs skyld et byråd i [B] med en nogenlunde gennemsnitlig intelligenskvotient og vilje til at lave politik. Bortset fra naturligvis vores nye borgmester, [K], som havde så travlt med sine små taktiske rænkestreger, at det desværre kunne spænde ben for en del. Det er lidt kedeligt kun at kunne sige noget negativt om en person, og [K] har sikkert også sine positive træk – jeg kunne bare ikke komme på dem”, lyder det videre.

Eksempler på dette giver han også. Han fortæller, at da byrådsmedlemmerne får computere stillet til rådighed, har de i begyndelsen adgang til hinandens mapper.

”Det kunne [K] ikke finde ud af, og jeg opdagede ret hurtigt, at det kunne være både nyttigt og interessant at tjekke, hvad han havde liggende i sin mappe. På den måde fandt jeg bl.a. ud af, at han, når han havde et eller andet, han ville brokke sig over, benyttede sig af et andet medlem af partiforeningen, [D]. [K] skrev, og [D] satte navn under, hvilket i øvrigt stort set også er det eneste, han er i stand til at gøre på skrift”.

[A] tilføjer, at han desværre også kom til at læse et kvindeligt byrådsmedlems kærlighedsbreve, så han sørgede selv for at omtale de åbne mapper på et byrådsmøde, hvorefter it-afdelingen lukkede for adgangen til fremmede mapper.

[E] mistede tilliden

[A] mener, at [K] selv var skyld i, at han mistede borgmesterposten

”[E] fra de radikale havde altid støttet en socialdemokratisk borgmester, men havde nu åbenbart erkendt, at der var forskel på [C] og [K]. Med [C] var et ord et ord, og de løb han aldrig fra. Det var jo ikke lige tilfældet med [K], og [E] havde gennem [K]s måde at administrere borgmesterhvervet mistet enhver tillid til ham. På valgaftenen tog [K] i begyndelsen det hele meget roligt. Han tog [E]s støtte for givet og foretog sig ikke noget for at sikre sig, at den nu også var der. Han gik derfor i total panik, da det gik op for ham, at de borgerlige havde lavet en aftale med [E] om, at han med støtte fra dem skulle være borgmester. Jeg tror faktisk ikke det fra [E]s side, var den store personlige ambition, der drev ham, men han ville ikke have en periode mere med [K] som borgmester, og da han samtidig ikke ønskede en venstremand på posten – ja så var den mulighed, der var”, skriver [A].

Magtmenneske

[K]s reaktion efter nederlaget klædte ham af som menneske, mener [A]

”Det er min vurdering, at det eneste, der interesserede ham, var at han kunne forblive som borgmester. Socialdemokratisk politik eller indflydelse var ham sådan set ligegyldigt, men borgmesterposten!”, kan man læse.

[A] får også drillet de andre politikere i bogen

”Jeg havde byrådskolleger, der påstod de brugte op til 25 timer om ugen på byrådsarbejde, men det må have været fordi, de skulle bruge ordbog for at klare en Pixifortælling”, fortæller han.

Men han roser også sine politiske kolleger, blandt andre [F] (V).

NB: Vi forsøgte flere gang i går at få fat i [K] for en kommentar til det, [A] skriver i sin selvbiografi om ham, men forgæves. Avisens spalter står naturligvis til rådighed for et svar på [A]s angreb.”

2. Parternes synspunkter

2.1. [K]s synspunkter

[K] har anført, at Fyns Amts Avis har handlet i strid med god presseskik ved at gengive agtelsesforringende citater som ”dumt svin” og udokumenterede påstande som ”rænkestreger” om klager fra en erindringsbog.

[K] har videre anført, at avisen ikke forud for forsidens og artiklens offentliggørelse har hørt ham, selvom det er særdeles let at komme i kontakt med ham. Der har alene været foretaget et ubesvaret opkald til ham den 9. december 2005.

2.2. Fyns Amts Avis’ synspunkter

Fyns Amts Avis har anført, at beskrivelsen i erindringsbogen er præcis. Avisen henviser til, at [K] som politiker er kendt for en meget kontroversiel og aggressiv kommunikationsform. Avisen har videre anført, at [K] som politiker bør tåle væsentlig mere end en almindelig borger, hvorfor det bragte ikke er i strid med god presseskik.

Avisen har herudover anført, at journalisten to gange har forsøgt at ringe til [K]s bopæl den 9. december 2005. Det fremgår endvidere af artiklerne, at avisen forgæves har forsøgt at forelægge [K] citaterne. Da journalisten den 11. december 2005 kom i kontakt med [K], ønskede denne ikke at kommentere citaterne.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Lene Sarup og Ole Askvig.

For så vidt angår spørgsmålet om klagens rettidighed, bemærkes det, at klagefristen udløb lørdag den 7. januar 2006. I overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper forlænges fristen derfor til den følgende hverdag, hvilket vil sige mandag den 9. december. Klagebrevet er modtaget i Pressenævnet onsdag den 11. januar 2006, men klagen er dateret den 5. januar og poststemplet den 8. januar 2006. Klagen ville angiveligt være fremkommet til Pressenævnet den 9. januar, såfremt den ikke fejlagtigt var sendt til Pressenævnets tidligere adresse. Pressenævnet finder på denne baggrund, at klagen skal realitetsbehandles.

Pressenævnet finder, at Fyns Amts Avis’ gengivelse af citaterne i artiklen ikke giver anledning til tvivl om, at citaterne fra erindringsbogen er forfatterens subjektive oplevelse af hændelsesforløb og vurdering af [K], og Pressenævnet kan ikke tage stilling til sådanne forhold. Erindringsbogen var på tidspunktet for artiklens offentliggørelse ikke tilbagekaldt. Det fremgår af artiklen, at bladet flere gange har forsøgt at få indhentet [K]s kommentar, og det er angivet, at bladets spalter står til rådighed for et svar på [A]s angreb. Pressenævnet finder på denne baggrund, at der ikke er grundlag for at udtale kritik i sagen.

Afgjort den 16. marts 2006.

Resumé

Klager klagede over artikel i Fyns Amts Avis.

For så vidt angik spørgsmålet om klagens rettidighed, bemærkedes det, at klagefristen udløb lørdag den 7. januar 2006. I overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper forlænges fristen derfor til den følgende hverdag, hvilket ville sige mandag den 9. december. Klagebrevet blev modtaget i Pressenævnet onsdag den 11. januar 2006, men klagen var dateret den 5. januar og poststemplet den 8. januar 2006. Klagen ville angiveligt være fremkommet til Pressenævnet den 9. januar, såfremt den ikke fejlagtigt var sendt til Pressenævnets tidligere adresse. Pressenævnet fandt på denne baggrund, at klagen skulle realitetsbehandles.

Pressenævnet fandt, at Fyns Amts Avis’ gengivelse af citaterne i artiklen ikke gav anledning til tvivl om, at citaterne fra erindringsbogen var forfatterens subjektive oplevelse af hændelsesforløb og vurdering af klageren, og Pressenævnet kunne ikke tage stilling til sådanne forhold. Erindringsbogen var på tidspunktet for artiklens offentliggørelse ikke tilbagekaldt. Det fremgik af artiklen, at bladet flere gange havde forsøgt at få indhentet klagerens kommentar, og det var angivet, at bladets spalter stod til rådighed for et svar på [A]s angreb. Pressenævnet fandt på denne baggrund, at der ikke var grundlag for at udtale kritik i sagen.