Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-274

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-274

[K] har klaget til Pressenævnet over et indslag i udsendelsen ”Operation X: Truede dyr til salg” sendt af TV 2 den 28. november 2005, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

1.1. Operation X: Truede dyr til salg, den 28. november 2005

Den 28. november 2005 bragte TV 2 følgende indslag, hvoraf dele er optaget med skjult kamera og mikrofon, i udsendelsen Operation X: Truede dyr til salg

”Journalist (i en zoologisk have): Det her er en sibirisk tiger. Den er tæt på at være udryddet i naturen og for, at tigeren ikke skal uddø, er det strengt forbudt at handle med den, derfor bør jeg selvfølgelig ikke kunne gå ind i en zoologisk have og købe dem, men det forhindrer ikke udspekulerede dyrehandlere i at tjene store penge på udryddelsestruede dyr. I værste fald havner de i forhold hos mennesker, der ikke er i stand til at passe dem.”

Der vises klip fra optagelser af små løveunger uden moderen, hvortil Bengt Holst, vicedirektør i Københavns Zoo, vurderer, at der er tale om dyremishandling, som bør stoppes.

”Journalist (til kameraet): Handlen med truede dyr forbinder vi ofte med korrupte zoologiske haver i fjerne dele af verdenen, men foregår den ulovlige handel med dyr også i Europa – og er det danskere der står bag? Ifølge FN bliver der handlet med truede dyr for milliarder af kroner hvert år, og problemet er så omfattende, at det bliver kategoriseret på niveau med narko og våbenhandel.

Kim Carstensen, Generalsekretær, WWF: Sådan som vi umiddelbart opfatter det, så er vi på niveau med andre store internationale kriminalitetsfænomener som narkohandel, våbenhandel og smugleri og den slags. Det er stort.

...

Journalist: Vi har fået et tip om, at handelen også foregår her i Danmark. Nu vil jeg finde frem til nogle at handle med, og Internettet er et godt sted at begynde. Her har vi et firma. Det er en dyrehandler, og firmaet hedder FerPharm. Det tror jeg, vi skal kigge lidt nærmere på. På hjemmesiden er der billeder af alverdens dyr. Der står godt nok ikke direkte, at dyrene er til salg, men det kan hænge sammen med, at mange af dyrene er registreret på Washington Konventionens Liste 1. Det betyder, de er tæt på at være udryddet og derfor er omfattet af international lovgivning. Der står altså i loven, at det er forbudt at handle med dyr på Liste 1. Manden bag hjemmesiden hedder Søren Thinggaard.

”

Journalisten fortæller om en dyrehandlers metoder til at få ulovlige fugle indført i Danmark gennem falske papirer, så handelen fremstår lovlig.

”

Journalist: Jeg er på vej til Vestjylland, for under en af vores samtaler med fuglehandleren [Søren Thinggaard] har vi fået navnet på en af hans kunder. Han hedder [K] og bor i Grindsted. Vi har fået at vide, at han også handler med fugle, og at han kan skaffe lidt af hvert, og det vil vi gerne undersøge, hvad er.”

Der vises optagelser foretaget med skjult kamera mellem [K] og to andre personer. Disse personer er ”muldvarpe”, som TV 2 ad flere omgange har sendt ud til [K]s bolig. Udsendelsen fortsætter

”[K]: Ja, men altså. Det er jo et spørgsmål om økonomi. Du kan sige, hvad du vil have, og jeg skal nok finde det. Hvis du har pengene, så skal jeg nok finde fuglene.

Journalist (taler ind over de skjulte optagelser): Det er tilsyneladende kun pengepungen, der sætter grænser for, hvad [K] kan skaffe.

[K]: Der sidder en javaabe, som er tam. Man kan sidde og holde ved den. Den er, så vidt jeg husker, to eller tre år gammel, men man må ikke have den. Den kan I købe til en 10-12.000 kroner.

”Muldvarp 1”: Okay

[K]: Så er der et par grønne marekatte. De er bare sådan noget. Ja, her er en papkasse. Tag lortet. [Der vises ingen marekatte]

Journalist (taler ind over de skjulte optagelser): Og [K] har flere dyr, som han sælger på denne måde.

[K]: Jeg har de der, hvad hedder det. Krontraner. De går i Blåvand. Det skal I sgu ikke snakke om.

Journalist (taler ind over de skjulte optagelser): Der ligger en zoologisk have i Blåvand. Kan [K] sælge fugle, der kommer fra en etableret zoologisk have.

[K]: De kommer fra en zoo af. Og de må ikke sælges. Så kan vi ikke stå og vise jer dem.

”Muldvarp 2”: Nej, nej. Det er måske dine fugle i virkeligheden.

[K]: Ved du hvad. Det jeg har til salg, er der ikke ingen papirer på. De bliver hentet, hvis I vil have dem.

Journalist (taler ind over de skjulte optagelser): I hvert fald er der noget, der tyder på, at [K] godt ved, at den handel, som han er ved at sætte i stand, ikke er helt lovlig.

[K]: Den bedste måde at gøre sådan noget lovligt på - det er ikke særligt moralsk – det er at finde ud af en gammel mand, der er død for en måned siden. Hvis der om tre år kommer nogle og siger; ”Hvor fanden I har fået dem fra?” ”Ja, dem købte vi sgu da af Jørn Madsen.” ”Ja, men hvem fanden er Jørn Madsen?” ”Ja nu er han godt nok død for to år siden, men ehhh.

Journalist: Ugen efter betaler vi depositum på et par krontraner og en javaabe. I alt vil de koste os 34.000 kroner. [K] forlanger 4.500 kroner i forskud. Jeg vil gerne tale med ham om handelen, men først er der noget jeg lige skal have på plads.

Her hos Dyrenes Beskyttelse ved de, om det er lovligt at sælge krontraner. Og ikke mindst javaaber.”

Journalisten er på besøg hos Dyrenes Beskyttelse, hvor der tales om reglerne for salg af truede dyrearter.

”

Journalist: Vi er blandt andet blevet tilbudt en javaabe. Må man godt sælge sådan en.

Tom Bengtsen, Dyreværnsinspektør, Dyrenes Beskyttelse: Nej, man må hverken sælge den eller eje en javaabe i privatejet egenskab.

Journalist: Hvorfor ikke det?

Tom Bengtsen: Alle aber er sociale dyr

Journalist: Vi er jo også blevet tilbudt krontraner. Hvad er det for en fugl?

Tom Bengtsen: Krontranen er jo en meget, meget stor fugl

Journalist: Vi har en formodning om, at de traner, som vi er blevet tilbudt, kommer fra en minizoo i Blåvand. Må en zoologisk have godt sælge traner?”

Tom Bengtsen: Zoologiske haver må simpelthen ikke sælge dyr til private. Så de må heller ikke sælge tranerne ...

Journalist (henvendt til kameraet): Da vi har en formodning om, at de krontraner, [K] vil sælge os, kommer fra Blåvand Zoo, tager vi på besøg i parken. Og her finder vi ganske rigtigt et par krontraner. Vi holder øje med buret, da det er i dag, vi har aftalt at hente krontranerne hos [K]. Og pludselig sker der noget ”

Der vises optagelser af indfangning af traner for seerne. Journalisten modtager derefter et telefonopkald fra [K]. Opkaldet optages med skjult mikrofon. Udsendelsen fortsætter

”[K], Dyrehandler [over telefonen]: De er lige blevet pakket derude nu her, og er lige ved at blive kørt derudefra nu.

Journalist (henvendt til kameraet): Vores formodning om, at han vil sælge os krontraner fra Blåvand Zoo, ser ud til at holde stik. Vores krontraner og javaaben er nu ankommet hos [K]. Vi har aftalt, at vi skal hente dyrene. I virkeligheden vil jeg konfrontere ham med, at han bryder loven, når han handler med eksotiske dyr.”

Journalisten går ind ad [K]s indkørsel. I indkørslen møder han [K]. [K] gøres opmærksom på, at han tidligere er blevet filmet med skjult kamera. Han har her lejlighed til at kommentere de oplysninger, TV 2 er kommet i besiddelse af. Der filmes åbenlyst

”Journalist: Davs. Dav, jeg hedder Morten Spiegelhauer. Jeg kommer fra TV 2.

[K]: Ja, det tænkte jeg sgu nok.

Journalist: Det handler om den handel, som vi lige har lavet.

[K]: Ja.

Journalist: Med de der krontraner. Kommer dine krontraner fra en zoologisk have?

[K]: Ja, man er jo fristet til at spørge dem ad.

Journalist: Nu spørger jeg dig.

[K]: Ja, men det kan jeg ikke se nogen grund til, at jeg skal stå og svare på. Det kan jeg ikke.

Journalist: Så har du tilbudt os en javaabe, som vi også har betalt depositum på. Den må du heller ikke handle med. Det ved du jo godt.

[K]: Altså, det vil jeg godt sige, at det ved jeg sådan set godt.

Journalist: Men du gør det alligevel. Det er for pengene eller

[K]: Jamen altså ved du hvad, jeg gider sgu ikke stå og komme med en masse forbandet dumme undskyldninger.

Journalist: De der krontraner. Vi har jo filmet dig med skjult udstyr.

[K]: Ja, det er jeg jo næsten klar over.

[K]: Altså, jeg har købt de krontraner, og det kan jeg sige ligeså ærligt, som det er. Vi har lige bygget det bur, der var det meningen, de skulle op at gå i.

Journalist: Men alligevel sælger du dem videre.

[K]: Ved du hvad. Jeg er handelsmand.

Journalist: Det er sådan, du tjener dine penge?

[K]: Jamen altså, jeg lever af at købe og sælge.

Journalist: Også når du bryder lovgivningen?

[K]: Lovgivning mig her, og lovgivning mig der. Du kan jo fandeme ikke lave noget uden, at du bryder den. Hvis det skal være det jo.

Journalist: Men hvor har du dem fra?

[K]: Altså, jeg står sgu da ikke og fortæller, hvor jeg køber mine dyr henne.

Journalist: Her klokken kvart i fem blev de indfanget i Blåvand Zoo.

[K]: Ja, det er sgu pudsigt.

Journalist: Så blev de puttet ind i en bil og kørt herhen. Er det den der transporter eller hvad? ... Krontranerne fra Blåvand Zoo bliver puttet ind i lige præcis den her transporter og kørt herhen.

[K]: Du får fandeme ikke mig til at stå og sige, jeg har købt noget af en der hedder Hans i Blåvand, når jeg ikke har købt det af Hans i Blåvand.

Blåvand Zoo, telefonsvarer: Du hører den automatiske telefonsvarer hos Blåvand Zoo. Parken har åbent hver dag [afbrydes ved telefonen tages]

Hans Hestbech, Ejer af Blåvand Zoo: Ja, det er Hans.

Journalist: Dav, Hans. Jeg hedder Morten Spiegelhauer. Jeg kommer fra TV 2. Det er, fordi jeg står med et helt kamerahold hjemme hos en mand, der hedder [K]. Grunden til, jeg ringer til dig, det er, fordi at jeg har en formodning om, at de her krontraner. De kommer ude fra Blåvand Zoo. Han har købt dem af dig, eller hvad?

Hans Hestbech: Ja, han har.

Journalist: De må ikke sælge krontraner til en privatperson.

Hans Hestbech: Hvad fanden er det for noget rod? Må jeg lige tale med ham.

Journalist: Du får ham lige så. [Telefonen afleveres til [K]]

[K]: Ja goddag Hans, det er [K].

Hans Hestbech: Ja, goddag.

[K]: Vi har jo besøg her.

Hans Hestbech: Ja, det kan jeg regne ud.

[K]: Og som jeg siger. Der er sgu ikke så mange dikkedarer. De påstår bare, at jeg har købt dem af dig, og så siger jeg bare, at det er kraftedeme løgn, for jeg har ikke købt dem af Blåvand Zoo.

Hans Hestbech: Jeg har jo sagt til dem, at jeg har solgt dem til dig. Åh for helvede, ikke også da.

[K]: Ja, det kan jeg godt følge dig i Hans.

Hans Hestbech: Hej.

[K]: Hej. [Henvendt til journalisten] Ja, så kom vi jo så langt. Vi kan sætte de krontraner ud. Du er sikker på, du ikke vil have dem med hjem?

Journalist: Ja, jeg har ikke tilladelse til at have dem.

[K]: Nåh.”

Programmet fortsætter med et møde med Hans Hestbech, hvor han bedyrer, at han ikke var klar over fuglenes fremtidige skæbne, da han solgte dem. Han fortæller, han vil hente fuglene tilbage dagen efter. I udsendelsen vises optagelser af fugle, der sættes ud i buret i Blåvand Zoo. Programmet slutter med et indslag om ulovlig handel med tigerunger.

2. Parternes synspunkter

2.1. [K]s synspunkter

[K] har anført, at klippene fra optagelserne foretaget med skjult kamera er stærkt manipulerede, idet han fremstår som sælger af javaaben, hvilket han bestrider, han er. [K] har tillige anført, at salget af dyrene er fremprovokeret af ”muldvarpene”, som gentagne gange besøgte ham.

[K] har anført, at krontraner og javaaber ikke er omfattet af betegnelsen ”truede dyr”.

[K] har herudover anført, at udsendelsen er en krænkelse af ham som dyrehandler og person, idet illegal dyrehandel sidestilles med narko- og våbenhandel.

[K] har endeligt anført, at TV 2 ikke i tilstrækkeligt omfang har forelagt ham oplysningerne, og han har ikke haft mulighed for at kommentere indholdet efter redigeringen. Ligesom uddraget af konfrontationssamtalen er manipuleret, idet der kun vises et lille udsnit af samtalen.

2.2. TV 2s synspunkter

TV 2 har anført, at det var berettiget at anvende skjult kamera, idet det er af så stor samfundsmæssig interesse af få afdækket illegal dyrehandel, at det var berettiget at anvende skjult kamera i dette tilfælde. TV 2 har tillige anført, at det var nødvendigt at anvende skjult kamera, idet dokumentationen ellers ikke kunne være tilvejebragt.

TV 2 har tillige anført, at [K] formidler det ulovlige salg mod betaling og mener dermed, han medvirker til salget. TV 2 har herudover anført, at ”muldvarpene” ganske vist opfordrede [K] til at sælge dyrene, men at han selv indvilligede i at begå ulovlighederne.

TV 2 bestrider ikke, at krontraner og javaaber ikke er ”truede dyr”, men anfører, at programmet omhandlede såvel truede dyr som sjældne og eksotiske dyr, herunder krontraner og javaaber.

TV 2 har endelig anført, at [K] har haft mulighed for at kommentere oplysningerne, og at deltagere i programmer normalt ikke får mulighed for at kommentere det færdige resultat. Uddraget af konfrontationen med journalisten er et udtryk for en sædvanlig redaktionel udvælgelse af det journalistiske materiale. TV 2 anfører, at [K]s synspunkter fremkommer tydeligt i udsendelsen.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Lene Sarup og Ole Askvig.

Pressenævnet finder det som udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser, indhentet ved skjult kamera, uden at efterfølgende samtykke er tilvejebragt. En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse.

Pressenævnet finder, at den konkrete sag er af en sådan samfundsmæssig interesse, at det er forsvarligt at bruge skjult kamera til at indhente den nødvendige dokumentation. Pressenævnet lægger herved vægt på, at det næppe på anden vis havde været muligt at få sagen belyst.

Pressenævnet bemærker, at det ikke har mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af de faktiske forhold, hvorom parterne er uenige.

Pressenævnet finder, at [K] ved konfrontationssamtalen, som efter det oplyste varede over to timer, har haft fornøden mulighed for at kommentere oplysningerne. Som følge af redaktørens redigeringsret kan [K] ikke forvente at få lov at kommentere den redigerede udsendelse. Citater og meningstilkendegivelser må ikke bringes i en form, så de forvansker de fremførte synspunkter. Da nævnet ikke har mulighed for at se råbåndene, kan nævnet imidlertid ikke tage stilling til, om der er foretaget en ukorrekt klipning i optagelserne til brug for udsendelsen.

Pressenævnet finder ikke, at udsendelsen giver anledning til tvivl om, at det er FNs subjektive kategorisering af dyrehandelens omfang, når denne sidestilles med narko- og våbenhandel. Nævnet finder ikke anledning til at udtale kritik over TV 2s gengivelse af vurderingen.

Nævnet finder, at der heller ikke i øvrigt er grundlag for at udtale kritik i sagen.

Afgjort den 16. marts 2006

Resumé

Klager klagede over udsendelse på TV 2

Pressenævnet finder det som udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser, indhentet ved skjult kamera, uden at efterfølgende samtykke er tilvejebragt. En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse.

Pressenævnet fandt, at den konkrete sag var af en sådan samfundsmæssig interesse, at det var forsvarligt at bruge skjult kamera til at indhente den nødvendige dokumentation. Pressenævnet lagde herved vægt på, at det næppe på anden vis havde været muligt at få sagen belyst.

Pressenævnet bemærkede, at det ikke har været mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af de faktiske forhold, hvorom parterne er uenige.

Pressenævnet fandt, at klager ved konfrontationssamtalen, som efter det oplyste varede over to timer, havde haft fornøden mulighed for at kommentere oplysningerne. Som følge af redaktørens redigeringsret kunne klager ikke forvente at få lov at kommentere den redigerede udsendelse. Citater og meningstilkendegivelser må ikke bringes i en form, så de forvansker de fremførte synspunkter. Da nævnet ikke havde mulighed for at se råbåndene, kunne nævnet imidlertid ikke tage stilling til, om der var foretaget en ukorrekt klipning i optagelserne til brug for udsendelsen.

Pressenævnet fandt ikke, at udsendelsen gav anledning til tvivl om, at det er FNs subjektive kategorisering af dyrehandelens omfang, når denne sidestilles med narko- og våbenhandel. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik over TV 2s gengivelse af vurderingen.

Nævnet fandt, at der heller ikke i øvrigt var grundlag for at udtale kritik i sagen.