Tilbagebetaling af overgangsydelse på grund af fortielse af oplysninger om selvstændig virksomhed og afslag på overgang til efterløn

Kapitel 1

Personkreds

Kapitel 1

Personkreds

Kapitel 1

Personkreds

Kapitel 1

Personkreds

Kapitel 1

Personkreds

Kapitel 1

Beskæftigelseskravet

§ 1

5 . § 75 j affattes således

(Se ovenfor)

§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer af a-kasser, der modtager overgangsydelse efter kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2.

§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer af a-kasser, der modtager overgangsydelse efter kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2.

§ 1, stk. 1, § 2, stk. 3 og § 5 - § 8 uændret, se ovenfor.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

§ 1, stk. 1, § 2, stk. 3, § 5 - § 8 uændret, se ovenfor.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

§ 1, stk. 1, § 2, stk. 3, § 5 - § 8 uændret, se ovenfor.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

§ 1, stk. 1, § 2, stk. 3, § 5 - § 8 uændret, se ovenfor.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

§ 1. Indplacering i dagpengeperioden er for et fuldtidsforsikret medlem betinget af, at medlemmet har været beskæftiget som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven).

Stk. 2.

Selvstændig virksomhed

§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer af a-kasser, der modtager overgangsydelse efter kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer af a-kasser, der modtager overgangsydelse efter kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 1, § 2, stk. 3, § 5 - § 8 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 308 af 19. maj 1999 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer af a-kasser, der modtager overgangsydelse efter kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2.

§ 1, stk. 1, § 2, stk. 3, § 5 - § 8 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 565 af 22. juni 2000 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

§ 1, stk. 1, § 2, stk. 3, § 5 - § 8 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 565 af 22. juni 2000 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

§ 1, stk. 1, § 2, stk. 3, § 5 - § 8 uændret, se ovenfor.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

Jordbrug

§ 1, stk. 1, § 2, stk. 3, § 5 - § 8 uændret, se ovenfor.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

Kapitel 2

Rådighed og arbejde i ydelsesperioden

Kapitel 2

Rådighed og arbejde i overgangsydelsesperioden

Kapitel 2

Rådighed og arbejde i perioden med overgangsydelse

Kapitel 2

Rådighed og arbejde i perioden med overgangsydelse

§ 2. Arbejde ved drift af mindre jordbrug, som ikke forud for overgangen har været medlemmets hovedbeskæftigelse, er tilladt inden for de 200 timer, når følgende betingelser samtidig er opfyldt

1) medlemmet har sin bopæl på ejendommen,

2) ejendommens grundværdi (kontantværdi) var mindre end 72.000 kr. ved 19. almindelige vurdering,

3) der på ejendommen ikke dyrkes andet end korn- og frøafgrøder, grovfoderafgrøder eller kartofler,

4) eventuelt husdyrhold i alt væsentligt er til eget forbrug, og

5) eventuel fredskov på ejendommen udgør højst 5 hektar.

Stk. 2.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 2.

Stk. 2.

Stk. 3. Arbejdet må ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog kapitel 3, eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle.

§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3 nr. 1 og 2 uændret, se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 14. juli 1999 – 30. juni 2000

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999

§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2 uændret, se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 1. juli 2000 – 18. juli 2000

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999 med de ændringer, der følger af lov nr. 334 af 17. maj 2000 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 2.

Stk. 2.

Stk. 3. Arbejdet må ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog kapitel 3, eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle.

§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2 uændret, se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 19. juli 2000 – 30. december 2000

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2 uændret, se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 1. januar 2001 – 31. maj 2001

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 med de ændringer, der følger af lov nr. 1253 af 20. december 2000 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om integration af udlændinge i Danmark, lov om en arbejdsmarkedsfond, lov om påligningen af indkomstskat til staten, lov om beskatningen af pensionsordninger, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og lov om social service m.v.

§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2 uændret, se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 1. juni 2001 – 24. juni 2001

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 med de ændringer, der følger af lov nr. 1253 af 20. december 2000 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om integration af udlændinge i Danmark, lov om en arbejdsmarkedsfond, lov om påligningen af indkomstskat til staten, lov om beskatningen af pensionsordninger, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og lov om social service m.v.

§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2 uændret, se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 25. juni 2001 – 30. juni 2001

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2 uændret, se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 1. juli 2001 - 31. august 2001

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 2.

Stk. 2.

Stk. 3. Arbejdet må ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, jf. dog kapitel 3.

§ 2. Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Stk. 2. Beskæftigelsen anses altid for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis pågældende

1) har henlagt midler til investeringsfonds,

2) har ansat arbejdskraft,

3) har overført beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle,

4) har foretaget varelagernedskrivninger eller skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler efter de for selvstændige erhvervsdrivende gældende regler,

5) er omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en arbejdsgiverorganisation, eller

6) er omfattet af mindst 2 af forholdene i stk. 3.

Stk. 3. Beskæftigelsen vil som udgangspunkt blive anset for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis pågældende

1) eller virksomheden er momsregistreret, eller ydelsen faktureres med tillæg af moms,

2) skattemæssigt angiver over-/underskud af selvstændig virksomhed,

3) på selvangivelsen for et givet indkomstår har tilkendegivet, at indkomsten ønskes beskattet efter virksomhedsskatteloven, eller

4) er deltager i et interessentskab.

Stk. 4. I øvrige tilfælde foretages en konkret vurdering efter stk. 1.

Relevante regler gældende fra 28. januar 1998 – 2. juli 1998

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr . 62 af 28. januar 1998

§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2 uændret, se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 1. september 2001 - 31 . august 2002

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 2.

Stk. 2.

Stk. 3. Arbejdet må ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, jf. dog kapitel 3.

§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2 uændret, se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 1. september 2002 - 23. september 2002

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 2. Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Stk. 2. Beskæftigelsen anses altid for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis pågældende

1) har henlagt midler til investeringsfonds,

2) har ansat arbejdskraft,

3) har overført beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle,

4) har foretaget varelagernedskrivninger eller skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler efter de for selvstændige erhvervsdrivende gældende regler,

5) er omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en arbejdsgiverorganisation, eller

6) er omfattet af mindst 2 af forholdene i stk. 3.

Stk. 3. Beskæftigelsen vil som udgangspunkt blive anset for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis pågældende

1) eller virksomheden er momsregistreret, eller ydelsen faktureres med tillæg af moms,

2) skattemæssigt angiver over-/underskud af selvstændig virksomhed,

3) på selvangivelsen for et givet indkomstår har tilkendegivet, at indkomsten ønskes beskattet efter virksomhedsskatteloven, eller

4) er deltager i et interessentskab.

Stk. 4. I øvrige tilfælde foretages en konkret vurdering efter stk. 1.

Relevante regler gældende fra 24. september 2002 – 30. juni 2003

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002

§ 2, stk. 2, nr. 6 og § 2, stk. 3, nr. 1 og 2 uændret, se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 1. juli 2003 – 12. august 2003

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 med de ændringer, der følger af lov nr. 420 af 10. juni 2003 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Aktiveringsydelse og ændringer som følge af fremsættelsen af forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) og lov nr. 290 af 30. april 2003 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Digital kommunikation, afgørelseskompetence i visse svigsager m.v.)

§ 2, stk. 2, nr. 6 og § 2, stk. 3, nr. 1 og 2 uændret, se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 13. august 2003 – 22. februar 2004

Lov om forældelse af visse fordringer, jf. lov nr. 274 af 22. december 1908

§ 2. Den i § 1 fastsatte kortere forældelsesfrist regnes fra den tid, da fordringen af fordringshaveren kan kræves betalt. Fordringen fortabes, medmindre fordringshaveren inden fristens udløb enten erhverver skyldnerens erkendelse af gælden eller foretager retslige skridt mod ham og uden ufornødent ophold forfølger disse til erhvervelse af forlig, dom eller anden retsafgørelse.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

§ 2, stk. 2, nr. 6 og § 2, stk. 3, nr. 1 og 2 uændret, se ovenfor.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse

Svig

§ 2, stk. 1 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2 uændret, se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 3. juli 1998 – 9. august 1998

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998med de ændringer, der følger af lov nr. 476 af 1. juli 1998 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Timeoverførsel og overgangsydelse m.v.)

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 24. august 1998, jf. dog stk. 2. § 1, nr. 2, har virkning fra og med den 23. november 1998.

Stk. 2. § 1, nr. 5, og § 3 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 1, nr. 5, har virkning for sager om overgangsydelse, der på tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden ikke er endeligt afgjort i det administrative system.

§ 2, stk. 1 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2 uændret, se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 10. august 1998 – 30. juni 1999

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998

§ 2, stk. 1 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2 uændret, se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 1. juli 1999 – 13. juli 1999

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998 med de ændringer, der følger af lov nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik

Kapitel 3

Tilladelse til selvstændig virksomhed

Kapitel 3

Selvstændig virksomhed i perioden med overgangsydelse

Jordbrug

Kapitel 3

Selvstændig virksomhed i perioden med overgangsydelse

Jordbrug

Kapitel 3

Selvstændig virksomhed i perioden med overgangsydelse

Jordbrug

Kapitel 3

Selvstændig virksomhed i perioden med overgangsydelse

Jordbrug

§ 3

Stk. 1. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan under særlige omstændigheder give tilladelse til, at en person, som på grund af overtrædelse af de hidtil gældende regler i § 75 j, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har mistet retten til overgangsydelse og senere efterløn ved endelig administrativ afgørelse, efter skriftlig ansøgning kan indtræde i overgangsydelses- eller efterlønsordningen med virkning fra ansøgningstidspunktet, dog tidligst fra denne bestemmelses ikrafttræden. Ansøgningen skal indgives senest den 31. december 1998.

Stk. 2. Direktøren kan samtidig give tilladelse til, at medlemskabet af arbejdsløshedskassen genoprettes med uændret forsikringsstatus.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 492 af 1. juli 1998 om overgangsydelse

§ 3. Et medlem har med de undtagelser, der er nævnt i stk. 2 og 3, ret til at udføre arbejde af enhver art.

Stk. 2. Arbejdet må ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog § 6.

Stk. 3. Arbejdet må ikke udføres som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle.

Stk. 4. Uanset stk. 2 og 3 kan arbejde udføres ved mindre jordbrug efter de regler, som gælder for efterlønsmodtagere, bortset fra 200 timers begrænsningen.

§ 3 og § 6 - § 8 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1187 af 22. december 1995 om arbejde i efterlønsperioden

§ 4. Arbejde ved drift af mindre jordbrug, som ikke før overgangen har v æret medlemmets hovedbeskæftigelse, er tilladt inden for de 200 timer, når alle følgende betingelser samtidig er opfyldt

1) edlemmet har sin bopæl på ejendommen,

2) ejendommens grundværdi (kontantværdi) var mindre end 72.000 kr. ved 19. almindelige vurdering,

3) der på ejendommen ikke dyrkes andet end korn- og frøafgrøder, grovfoderafgrøder eller kartofler,

4) eventuelt husdyrhold i alt væsentligt er til eget forbrug, og

5) eventuel fredskov på ejendommen udgør højst 5 hektar.

Stk. 2.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse

Selvstændig erhvervsvirksomhed

§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse

§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse

§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse

§ 4, stk. 1 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 4. Arbejde ved drift af mindre jordbrug, som ikke før overgangen har været medlemmets hovedbeskæftigelse, er tilladt inden for de 200 timer, når alle følgende betingelser er opfyldt på samme tid

1) medlemmet har sin bopæl på ejendommen,

2) ejendommens grundværdi (kontantværdi) var mindre end 72.000 kr. ved 19. almindelige vurdering,

3) der på ejendommen ikke dyrkes andet end korn- og frøafgrøder, grovfoderafgrøder eller kartofler,

4) eventuelt husdyrhold i alt væsentligt er til eget forbrug, og

5) eventuel fredskov på ejendommen udgør højst 5 hektar.

Stk. 2.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 4. Arbejde ved drift af mindre jordbrug, som ikke før overgangen har været medlemmets hovedbeskæftigelse, er tilladt inden for de 200 timer, når alle følgende betingelser er opfyldt på samme tid

1) medlemmet har sin bopæl på ejendommen,

2) ejendommens grundværdi (kontantværdi) var mindre end 72.000 kr. ved 19. almindelige vurdering,

3) der på ejendommen ikke dyrkes andet end korn- og frøafgrøder, grovfoderafgrøder eller kartofler,

4) eventuelt husdyrhold i alt væsentligt er til eget forbrug, og

5) eventuel fredskov på ejendommen udgør højst 5 hektar.

Stk. 2.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 5. Et medlem, der modtager overgangsydelse, har med den i stk. 2 nævnte undtagelse ret til at udføre arbejde af enhver art.

Stk. 2. Arbejde må ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Uanset stk. 2 kan arbejde udføres ved mindre jordbrug efter de regler, som gælder for efterlønsmodtagere, bortset fra 200-timers begrænsningen.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1187 af 22. december 1995 om arbejde i efterlønsperioden

Arbejde og aktiviteter

§ 5 og § 27 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1187 af 22. december 1995 om arbejde i efterlønsperioden

§ 5. Arbejde ved mindre jordbrug kan udføres efter de regler, som gælder for efterlønsmodtagere, der er omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999), bortset fra 200-timers-begrænsningen.

Tilladelse til selvstændig virksomhed - 200 timer

§ 5. Arbejde ved mindre jordbrug kan udføres efter de regler, som gælder for efterlønsmodtagere, der er omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999), jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Der gælder ikke nogen 200-timers-begrænsning for arbejde efter stk. 1.

Tilladelse til selvstændig virksomhed - 200 timer

§ 5. Arbejde ved mindre jordbrug kan udføres efter de regler, som gælder for efterlønsmodtagere, der er omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999), jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Der gælder ikke nogen 200-timers-begrænsning for arbejde efter stk. 1.

Tilladelse til selvstændig virksomhed - 200 timer

§ 5. Arbejde ved mindre jordbrug kan udføres efter de regler, som gælder for efterlønsmodtagere, der er omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999), jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Der gælder ikke nogen 200-timers-begrænsning for arbejde efter stk. 1.

Tilladelse til selvstændig virksomhed - 200 timer

§ 5. Et medlem, der har begået svig, skal have en effektiv karantæne. Kara ntænen kan højst være på 962 timer.

Stk. 2. Karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer. Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet. Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 74 timer. Karant ænen rundes op til nærmeste hele tal.

Stk. 3. Et medlem, der har forsøgt at begå svig, skal have en effektiv karantæne på 74 timer.

Stk. 4. Et medlem, der har begået svig ved komplot eller dokumentfalsk, skal have en effektiv karantæne på 962 timer.

Stk. 5. Hvis der er objektivt konstaterbare forhold, der kan betragtes som formildende omstændigheder, skal en karantæne efter stk. 1-4 sættes ned med 1/3. Den nedsatte karantæne rundes op til nærmeste hele tal. Det er en betingelse, at medlemmet har betalt gælden tilbage eller har indgået et skriftligt, frivilligt forlig om at betale gælden tilbage.

Ikrafttræden m.v.

§ 5. Selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Stk. 2. Udøvelse af selvstændig virksomhed i en delpensionsperiode kan medregnes med den nedsatte arbejdstid, der ligger til grund for tildelingen af delpension.

Stk. 3. Udøvelse af selvstændig virksomhed i perioder, hvor medlemmet har modtaget iværksætterydelse i henhold til lov om arbejdstilbud, etableringsydelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, igangsætningsydelse i henhold til lov om social bistand eller lignende, kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Stk. 4. Det er en forudsætning for anvendelsen af stk. 1-2, at overskud eller underskud fra virksomheden oplyses til skattevæsenet, og at virksomheden har anmeldt lovpligtige momsangivelser.

Stk. 5. For medlemmer, der er forsikret efter lovens § 45 (kombinationsforsikring), og medlemmer, der udøver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, kan der for en uge højst medregnes et timetal, der svarer til den almindeligt gældende, fulde arbejdstid inden for det offentlige område.

§ 6. I særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem udøver bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. Det er en betingelse, at virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, og at medlemmet over for a-kassen har sandsynliggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet arbejdsindsats på mere end 200 timer inden for et kalenderår.

Stk. 2. Indtægten fra virksomheden medfører ikke fradrag i overgangsydelsen.

Stk. 3. Hvis medlemmet ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, reduceres de 200 timer med 50 timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.

Stk. 4. Hvis medlemmet i det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til fradragsfri indtægt, jf. § 15, reduceres de 200 timer i forhold til, hvor stor en del af det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Der rundes op til nærmeste hele timetal deleligt med 10. Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før oprunding er mindre end 50 timer.

Stk. 5. En tilladelse efter stk. 1 indebærer, at den selvstændige virksomhed kan fortsættes i efterlønsperioden, hvis medlemmet overgår til efterløn fra overgangsydelse. I det kalenderår, hvor overgangen til efterløn finder sted, kan det samlede timetal højst udgøre 200 timer eller det reducerede timetal, jf. stk. 4.

Stk. 6. Medlemmet skal omgående underrette a-kassen, hvis der sker ændringer i arbejdets omfang eller karakter. Medlemmet skal på ethvert tidspunkt kunne sandsynliggøre over for a-kassen, at forudsætningerne for tilladelsen fortsat er opfyldt.

§ 6. I særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem udøver bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. Det er en betingelse, at virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, og at medlemmet over for a-kassen har sandsynliggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet arbejdsindsats på mere end 200 timer inden for et kalenderår.

Stk. 2. Indtægten fra virksomheden medfører ikke fradrag i overgangsydelsen.

Stk. 3. Hvis medlemmet ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, reduceres de 200 timer med 50 timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.

Stk. 4. Hvis medlemmet i det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til fradragsfri indtægt, jf. § 15, reduceres de 200 timer i forhold til, hvor stor en del af det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Der rundes op til nærmeste hele timetal deleligt med 10. Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før oprunding er mindre end 50 timer.

Stk. 5. En tilladelse efter stk. 1 indebærer, at den selvstændige virksomhed kan fortsættes i efterlønsperioden, hvis medlemmet overgår til efterløn fra overgangsydelse, og medlemmet ved overgangen til efterløn vælger at arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen, jf. lovens § 74 g, stk. 1, nr. 1. I det kalenderår, hvor overgangen til efterløn finder sted, kan det samlede timetal højst udgøre 200 timer eller det reducerede timetal, jf. stk. 4.

Stk. 6. Medlemmet skal omgående underrette a-kassen, hvis der sker ændringer i arbejdets omfang eller karakter. Medlemmet skal på ethvert tidspunkt kunne sandsynliggøre over for a-kassen, at forudsætningerne for tilladelsen fortsat er opfyldt.

Stk. 7. Hvis et medlem har arbejdet mere end de tilladte 200 timer, eller det reducerede timetal, jf. stk. 4, skal medlemmet overgå til at drive virksomheden efter § 7, jf. dog § 8, stk. 2. Kan virksomheden ikke holdes inden for § 7, stk. 1, 2. pkt., skal medlemmet udtræde af ordningen, jf. dog § 8, stk. 3.

Stk. 8. Et medlem, der har fået tilladelse efter denne bestemmelse, skal efter udløbet af hvert kalenderår og inden den 10. januar sende en erklæring til a-kassen med angivelse af de faktiske arbejdstimer ved selvstændig virksomhed i kalenderåret. A-kassen har ret til at tilbageholde overgangsydelsen, hvis erklæringen ikke er modtaget rettidigt.

Stk. 9. Ved ophør med den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen, bortset fra overgang til efterløn, skal erklæringen afgives straks.

Tilladelse til selvstændig virksomhed - 400 timer

§ 6. I særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem udøver bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. Det er en betingelse, at virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, og at medlemmet over for a-kassen har sandsynliggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet arbejdsindsats på mere end 200 timer inden for et kalenderår.

Stk. 2. Indtægten fra virksomheden medfører ikke fradrag i overgangsydelsen.

Stk. 3. Hvis medlemmet ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, reduceres de 200 timer med 50 timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.

Stk. 4. Hvis medlemmet i det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til fradragsfri indtægt, jf. § 15, reduceres de 200 timer i forhold til, hvor stor en del af det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Der rundes op til nærmeste hele timetal deleligt med 10. Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før oprunding er mindre end 50 timer.

Stk. 5. En tilladelse efter stk. 1 indebærer, at den selvstændige virksomhed kan fortsættes i efterlønsperioden, hvis medlemmet overgår til efterløn fra overgangsydelse, og medlemmet ved overgangen til efterløn vælger at arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen, jf. lovens § 74 g, stk. 1, nr. 1. I det kalenderår, hvor overgangen til efterløn finder sted, kan det samlede timetal højst udgøre 200 timer eller det reducerede timetal, jf. stk. 4.

Stk. 6. Medlemmet skal omgående underrette a-kassen, hvis der sker ændringer i arbejdets omfang eller karakter. Medlemmet skal på ethvert tidspunkt kunne sandsynliggøre over for a-kassen, at forudsætningerne for tilladelsen fortsat er opfyldt.

Stk. 7. Hvis et medlem har arbejdet mere end de tilladte 200 timer, eller det reducerede timetal, jf. stk. 4, skal medlemmet overgå til at drive virksomheden efter § 7, jf. dog § 8, stk. 2. Kan virksomheden ikke holdes inden for § 7, stk. 1, 2. pkt., skal medlemmet udtræde af ordningen, jf. dog § 8, stk. 3.

Stk. 8. Et medlem, der har fået tilladelse efter denne bestemmelse, skal efter udløbet af hvert kalenderår og inden den 10. januar sende en erklæring til a-kassen med angivelse af de faktiske arbejdstimer ved selvstændig virksomhed i kalenderåret. A-kassen har ret til at tilbageholde overgangsydelsen, hvis erklæringen ikke er modtaget rettidigt.

Stk. 9. Ved ophør med den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen, bortset fra overgang til efterløn, skal erklæringen afgives straks.

Tilladelse til selvstændig virksomhed - 400 timer

§ 6. I særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsdirektoratet efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem udøver bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. Det er en betingelse, at virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, og at medlemmet over for a-kassen har sandsynliggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet arbejdsindsats på mere end 200 timer inden for et kalenderår.

Stk. 2. Indtægten fra virksomheden medfører ikke fradrag i overgangsydelsen.

Stk. 3. Hvis medlemmet ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, reduceres de 200 timer med 50 timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.

Stk. 4. Hvis medlemmet i det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til fradragsfri indtægt, jf. § 15, reduceres de 200 timer i forhold til, hvor stor en del af det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Der rundes op til nærmeste hele timetal deleligt med 10. Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før oprunding er mindre end 50 timer.

Stk. 5. En tilladelse efter stk. 1 indebærer, at den selvstændige virksomhed kan fortsættes i efterlønsperioden, hvis medlemmet overgår til efterløn fra overgangsydelse, og medlemmet ved overgangen til efterløn vælger at arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen, jf. lovens § 74 g, stk. 1, nr. 1. I det kalenderår, hvor overgangen til efterløn finder sted, kan det samlede timetal højst udgøre 200 timer eller det reducerede timetal, jf. stk. 4.

Stk. 6. Medlemmet skal omgående underrette a-kassen, hvis der sker ændringer i arbejdets omfang eller karakter. Medlemmet skal på ethvert tidspunkt kunne sandsynliggøre over for a-kassen, at forudsætningerne for tilladelsen fortsat er opfyldt.

Stk. 7. Hvis et medlem har arbejdet mere end de tilladte 200 timer, eller det reducerede timetal, jf. stk. 4, skal medlemmet overgå til at drive virksomheden efter § 7, jf. dog § 8, stk. 2. Kan virksomheden ikke holdes inden for § 7, stk. 1, 2. pkt., skal medlemmet udtræde af ordningen, jf. dog § 8, stk. 3.

Stk. 8. Et medlem, der har fået tilladelse efter denne bestemmelse, skal efter udløbet af hvert kalenderår og inden den 10. januar sende en erklæring til a-kassen med angivelse af de faktiske arbejdstimer ved selvstændig virksomhed i kalenderåret. A-kassen har ret til at tilbageholde overgangsydelsen, hvis erklæringen ikke er modtaget rettidigt.

Stk. 9. Ved ophør med den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen, bortset fra overgang til efterløn, skal erklæringen afgives straks.

Tilladelse til selvstændig virksomhed - 400 timer

§ 6. I særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsdirektoratet efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem udøver bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. Det er en betingelse, at virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, og at medlemmet over for a-kassen har sandsynliggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet arbejdsindsats på mere end 200 timer inden for et kalenderår.

Stk. 2. Indtægten fra virksomheden medfører ikke fradrag i overgangsydelsen.

Stk. 3. Hvis medlemmet ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, reduceres de 200 timer med 50 timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.

Stk. 4. Hvis medlemmet i det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til fradragsfri indtægt, jf. § 15, reduceres de 200 timer i forhold til, hvor stor en del af det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Der rundes op til nærmeste hele timetal deleligt med 10. Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før oprunding er mindre end 50 timer.

Stk. 5. En tilladelse efter stk. 1 indebærer, at den selvstændige virksomhed kan fortsættes i efterlønsperioden, hvis medlemmet overgår til efterløn fra overgangsydelse, og medlemmet ved overgangen til efterløn vælger at arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen, jf. lovens § 74 g, stk. 1, nr. 1. I det kalenderår, hvor overgangen til efterløn finder sted, kan det samlede timetal højst udgøre 200 timer eller det reducerede timetal, jf. stk. 4.

Stk. 6. Medlemmet skal omgående underrette a-kassen, hvis der sker ændringer i arbejdets omfang eller karakter. Medlemmet skal på ethvert tidspunkt kunne sandsynliggøre over for a-kassen, at forudsætningerne for tilladelsen fortsat er opfyldt.

Stk. 7. Hvis et medlem har arbejdet mere end de tilladte 200 timer, eller det reducerede timetal, jf. stk. 4, skal medlemmet overgå til at drive virksomheden efter § 7, jf. dog § 8, stk. 2. Kan virksomheden ikke holdes inden for § 7, stk. 1, 2. pkt., skal medlemmet udtræde af ordningen, jf. dog § 8, stk. 3.

Stk. 8. Et medlem, der har fået tilladelse efter denne bestemmelse, skal efter udløbet af hvert kalenderår og inden den 10. januar sende en erklæring til a-kassen med angivelse af de faktiske arbejdstimer ved selvstændig virksomhed i kalenderåret. A-kassen har ret til at tilbageholde overgangsydelsen, hvis erklæringen ikke er modtaget rettidigt.

Stk. 9. Ved ophør med den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen, bortset fra overg ang til efterløn, skal erklæringen afgives straks.

Tilladelse til selvstændig virksomhed - 400 timer

§ 7. Et medlem, der har fået tilladelse efter § 6, skal efter udløbet af hvert kalenderår inden den 10. januar sende en erklæring til a-kassen med angivelse af faktiske arbejdstimer ved selvstændig virksomhed i kalenderåret. A-kassen har ret til at tilbageholde overgangsydelsen, hvis erklæringen ikke er modtaget rettidigt.

Stk. 2. Ved ophør med den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen, bortset fra overgang til efterløn, skal erklæringen afgives straks.

Dispensation

§ 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan tillade, at et medlem kan påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med overgangsydelse, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virkso mheden kan holdes inden for 400 timer pr. kalenderår. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. regnskabsår. Ved indtægt forstås virksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket vareforbrug. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter indstilling fra a-kassen tillade arbejde ved en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed, inden for 400 timer. Den enkelte opgave må ikke strække sig ud over en periode på 6 måneder. Begrænsningen af indtægten i stk. 1 gælder ikke for et medlem, der har fået tilladelse til en enkeltstående arbejdsopgave.

Stk. 3. Hvis medlemmet ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, sker der forholdsmæssig reduktion af timetallet efter stk. 1 og 2. Timetallet reduceres med 100 timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.

Stk. 4. Hvis medlemmet i det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til fradragsfri indtægt, jf. § 15, reduceres timetallet og indtægten efter stk. 1 og 2 i forhold til, hvor stor en del af det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Det beregnede timetal rundes op til nærmeste hele timetal deleligt med 10. Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før oprunding er mindre end 100 timer, eller hvis den beregnede indtægt er mindre end kr. 12.500. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 5. Arbejde i virksomheden, jf. stk. 1, eller med den enkeltstående arbejdsopgave, jf. stk. 2, medfører fradrag i overgangsydelsen efter reglerne i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Medlemmet skal løbende oplyse a-kassen om den faktiske arbejdstid i virksom heden, og om virksomhedens indtægt. Oplysningerne afgives på ydelseskortet.

Stk. 6. Hvis et medlem har arbejdet mere end de tilladte 400 timer i et ka lenderår, eller overstiger indtægten 50.000 kr. i et regnskabsår, skal medlemmet udtræde af ordningen, jf. dog stk. 2, og § 8, stk. 3.

Stk. 7. Medlemmet skal senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning oplyse om virksomhedens indtægt m.v. Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 50.000 kr., skal medlemmet blot oplyse om omsætningens størrelse. Oplysningerne, jf. 1. og 2. pkt., skal være attesteret af en registreret eller statsautoriseret revisor, eller en særlig sagkyndig, jf. § 29 i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter. Har medlemmet ikke inden fristens udløb overholdt sin oplysningspligt, skal a-kassen indstille udbetalingen af overgangsydelse. Udbetalingen kan først genoptages, når medlemmet har givet a-kassen oplysningerne.

Stk. 8. Ved ophør med den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen, bortset fra overgang til efterløn, skal medlemmets oplysninger efter stk. 7 afgives straks.

Dispensation

§ 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan tillade, at et medlem kan påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med overgangsydelse, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes inden for 400 timer pr. kalenderår. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 51.600 kr. pr. regnskabsår. Ved indtægt forstås vir ksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket vareforbrug. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter indstilling fra a-kassen tillade arbejde ved en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed, inden for 400 timer. Den enkelte opgave må ikke strække sig ud over en periode på 6 måneder. Begrænsningen af indtægten i stk. 1 gælder ikke for et medlem, der har fået tilladelse til en enkeltstående arbejdsopgave.

Stk. 3. Hvis medlemmet ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, sker der forholdsmæssig reduktion af timetallet efter stk. 1 og 2. Timetallet reduceres med 100 timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.

Stk. 4. Hvis medlemmet i det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til fradragsfri indtægt, jf. § 15, reduceres timetallet og indtægten efter stk. 1 og 2 i forhold til, hvor stor en del af det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Det beregnede timetal rundes op til nærmeste hele timetal deleligt med 10. Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før oprunding er mindre end 100 timer, eller hvis den beregnede indtægt er mindre end kr. 12.900. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 5. Arbejde i virksomheden, jf. stk. 1, eller med den enkeltstående arbejdsopgave, jf. stk. 2, medfører fradrag i overgangsydelsen efter reglerne i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Medlemmet skal løbende oplyse a-kassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden, og om virksomhedens indtægt. Oplysningerne afgives på ydelseskortet.

Stk. 6. Hvis et medlem har arbejdet mere end de tilladte 400 timer i et ka lenderår, eller overstiger indtægten 51.600 kr. i et regnskabsår, skal medlemmet udtræde af ordningen, jf. dog stk. 2, og § 8, stk. 3.

Stk. 7. Medlemmet skal senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning oplyse om virksomhedens indtægt m.v. Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 51.600 kr., skal medlemmet blot oplyse om omsætningens størrelse. Oplysningerne, jf. 1. og 2. pkt., skal være attesteret af en registreret eller statsautoriseret revisor, eller en særlig sagkyndig, jf. § 29 i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter. Har medlemmet ikke inden fristens udløb overholdt sin oplysningspligt, skal a-kassen indstille udbetalingen af overgangsydelse. Udbetalingen kan først genoptages, når medlemmet har givet a-kassen oplysningerne.

Stk. 8. Ved ophør med den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen, bortset fra overgang til efterløn, skal medlemmets oplysninger efter stk. 7 afgives straks.

Dispensation

§ 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan tillade, at et medlem kan påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med overgangsydelse, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes inden for 400 timer pr. kalenderår, jf. dog stk. 2. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 53.251,- kr. pr. regnskabsår (år 2001), jf. dog stk. 2. Ved indtægt forstås virksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket vareforbrug. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 2. For interessentskaber skal medlemmet sandsynliggøre, at medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår, jf. stk. 1, 1. pkt. Indtægten ved interessentskabet opgøres i forhold til medlemmets ideelle andel af interessentskabet, jf. stk. 1, 2. pkt. Medlemmets virksomhed udgør alene medlemmets ideelle andel af det samlede interessentskab.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter indstilling fra a-kassen tillade arbejde ved en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed, inden for 400 timer. Den enkelte opgave må ikke strække sig ud over en periode på 6 måneder. Begrænsningen af indtægten i stk. 1 gælder ikke for et medlem, der har fået tilladelse til en enkeltstående arbejdsopgave.

Stk. 4. Hvis medlemmet ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, sker der forholdsmæssig reduktion af timetallet efter stk. 1, 2 og 3. Timetallet reduceres med 100 timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.

Stk. 5. Hvis medlemmet i det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til fradragsfri indtægt, jf. § 15, reduceres timetallet og indtægten efter stk. 1, 2 og 3 i forhold til, hvor stor en del af det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Det beregnede timetal rundes op til nærmeste hele timetal deleligt med 10. Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før oprunding er mindre end 100 timer, eller hvis den beregnede indtægt er mindre end 13.300,- kr. (år 2001). Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 6. Arbejde i virksomheden, jf. stk. 1 og stk. 2, eller med den enkeltstående arbejdsopgave, jf. stk. 3, medfører fradrag i overgangsydelsen efter reglerne i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Medlemmet skal løbende oplyse a-kassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden, og om virksomhedens indtægt. Oplysningerne afgives på ydelseskortet.

Stk. 7. Hvis et medlem har arbejdet mere end de tilladte 400 timer i et kalenderår, eller overstiger indtægten 53.251,- kr. i et regnskabsår, skal medlemmet udtræde af ordningen, jf. dog § 8, stk. 3.

Stk. 8. Medlemmet skal senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning oplyse om virksomhedens indtægt m.v. Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 53.251,- kr., skal medlemmet blot oplyse om omsætningens størrelse. Oplysningerne, jf. 1. og 2. pkt., skal være attesteret af en registreret eller statsautoriseret revisor, eller en særlig sagkyndig, jf. § 29 i Fødevareministeriets bekendtgørelse om støtteordning for yngre jordbrugeres etablering. For interes sentskaber skal indtægten af medlemmets ideelle andel af virksomheden attesteres, jf. stk. 2. Har medlemmet ikke inden fr istens udløb overholdt sin oplysningspligt, skal a-kassen indstille udbetalingen af overgangsydelse. Udbetalingen kan først genoptages, når medlemmet har givet a-kassen oplysningerne.

Stk. 9. Ved ophør med den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen, bortset fra overgang til efterløn, skal medlemmets oplysninger efter stk. 8 afgives straks.

Dispensation

§ 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan tillade, at et medlem kan påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med overgangsydels e, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes inden for 400 timer pr. kalenderår, jf. dog stk. 2. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 53.251,- kr. pr. regnskabsår (år 2001), jf. dog stk. 2. Ved indtægt forstås virksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket vareforbrug. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 2. For interessentskaber skal medlemmet sandsynliggøre, at medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår, jf. stk. 1, 1. pkt. Indtægten ved interessentskabet opgøres i forhold til medlemmets ideelle andel af interessentskabet, jf. stk. 1, 2. pkt. Medlemmets virksomhed udgør alene medlemmets ideelle andel af det samlede interessentskab.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter indstilling fra a-kassen tillade arbejde ved en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed, inden for 400 timer. Den enkelte opgave må ikke strække sig ud over en periode på 6 måneder. Begrænsningen af indtægten i stk. 1 gælder ikke for et medlem, der har fået tilladelse til en enkeltstående arbejdsopgave.

Stk. 4. Hvis medlemmet ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, sker der forholdsmæssig reduktion af timetallet efter stk. 1, 2 og 3. Timetallet reduceres med 100 timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.

Stk. 5. Hvis medlemmet i det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til fradragsfri indtægt, jf. § 15, reduceres timetallet og indtægten efter stk. 1, 2 og 3 i forhold til, hvor stor en del af det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Det beregnede timetal rundes op til nærmeste hele timetal deleligt med 10. Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før oprunding er mindre end 100 timer, eller hvis den beregnede indtægt er mindre end 13.300,- kr. (år 2001). Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 6. Arbejde i virksomheden, jf. stk. 1 og stk. 2, eller med den enkeltstående arbejdsopgave, jf. stk. 3, medfører fradrag i overgangsydelsen efter reglerne i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Medlemmet skal løbende oplyse a-kassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden, og om virksomhedens indtægt. Oplysningerne afgives på ydelseskortet.

Stk. 7. Hvis et medlem har arbejdet mere end de tilladte 400 timer i et kalenderår, eller overstiger indtægten 53.251,- kr. i et regnskabsår, skal medlemmet udtræde af ordningen, jf. dog § 8, stk. 3.

Stk. 8. Medlemmet skal senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning oplyse om virksomhedens indtægt m.v. Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 53.251,- kr., skal medlemmet blot oplyse om omsætningens størrelse. Oplysningerne, jf. 1. og 2. pkt., skal være attesteret af en registreret eller statsautoriseret revisor, eller en særlig sagkyndig, jf. § 30 i bekendtgørelse nr. 426 af 23. maj 2001 om støtteordning for yngre jordbrugere. For interessentskaber skal indtægten af medlemmets ideelle andel af virksomheden attesteres, jf. stk. 2. Har medlemmet ikke inden fristens udløb overholdt sin oplysningspligt, skal a-kassen indstille udbetalingen af overgangsydelse. Udbetalingen kan først genoptages, når medlemmet har givet a-kassen oplysningerne.

Stk. 9. Ved ophør med den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen, bortset fra overgang til efterløn, skal medlemmets oplysninger efter stk. 8 afgives straks.

Dispensation

§ 8. Når særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejd sløshedsforsikringen efter indstilling fra a-kassen give dispensation til, at et medlem, der har overtrådt reglerne i § 3, stk. 2-4, eller § 6, kan forblive i overgangsydelsesordningen. Der kan knyttes økonomiske vilkår til dispensationen.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1187 af 22. december 1995 om arbejde i efterlønsperioden

§ 8. Når særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejd sløshedsforsikringen efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt reglerne i § 2, stk. 3, kan forblive i overgangsydelsesordningen. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår.

Stk. 2. Hvis et medlem har arbejdet mere end tilladt, jf. § 6, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen under særlige omstændigheder meddele tilladelse til, at medlemmet kan fortsætte med at drive selvstændig virksomhed efter reglerne i § 6. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår.

Stk. 3. Når særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt reglerne i § 7, kan forblive i overgangsydelsesordningen. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår samt fastsættes vilkår om, at virksomheden skal ophøre.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 308 af 19. maj 1999 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden

(for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

Jordbrug

§ 8. Når særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejd sløshedsforsikringen efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt reglerne i § 2, stk. 3, kan forblive i overgangsydelsesordningen. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår.

Stk. 2. Hvis et medlem har arbejdet mere end tilladt, jf. § 6, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen under særlige omstændigheder meddele tilladelse til, at medlemmet kan fortsætte med at drive selvstændig virksomhed efter reglerne i § 6. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår.

Stk. 3. Når særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt reglerne i § 7, kan forblive i overgangsydelsesordningen. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår samt fastsættes vilkår om, at virksomheden skal ophøre.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 565 af 22. juni 2000 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

Jordbrug

§ 8. Når særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt reglerne i § 2, stk. 3, kan forblive i overgangsydelsesordningen. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår.

Stk. 2. Hvis et medlem har arbejdet mere end tilladt, jf. § 6, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet under særlige omstændigheder meddele tilladelse til, at medlemmet kan fortsætte med at drive selvstændig virksomhed efter reglerne i § 6. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår.

Stk. 3. Når særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt reglerne i § 7, kan forblive i overgangsydelsesordningen. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår samt fastsættes vilkår om, at virksomheden skal ophøre.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

§ 8. Når særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt reglerne i § 2, stk. 3, kan forblive i overgangsydelsesordningen. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår.

Stk. 2. Hvis et medlem har arbejdet mere end tilladt, jf. § 6, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet under særlige omstændigheder meddele tilladelse til, at medlemmet kan fortsætte med at drive selvstændig virksomhed efter reglerne i § 6. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår.

Stk. 3. Når særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt reglerne i § 7, kan forblive i overgangsydelsesordningen. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår samt fastsættes vilkår om, at virksomheden skal ophøre.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for alle sager om sanktion, hvor a-kassen ikke har truffet afgørelse om tilbagebetaling, jf. § 86 i loven, før den 1. juli 2003.

Stk. 3.

Relevante regler gældende 27. april 2004

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. a ugust 2003

Kapitel 11 c

Overgangsydelse

Kapitel 11 a

Efterløn

Efterløn til medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere

Betingelser for ret til efterløn

Kapitel 13

Tilbagebetaling og sanktioner

Kapitel 13

Tilbagebetaling og sanktioner

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 2001 om overgangsydelse som ændret ved bekendtgørelse nr. 730 af 16. august 2001

§ 74 f.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan tillade, at et medlem kan videreføre eller påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. år. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og § 87 uændret, se ovenfor.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 2001 om overgangsydelse som ændret ved bekendtgørelse nr. 730 af 16. august 2001

§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og § 87 uændret, se ovenfor.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 2001 om overgangsydelse som ændret ved bekendtgørelse nr. 730 af 16. august 2001

§ 74 f, stk. 4, § 75 j uændret, se ovenfor.

§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og § 87 uændret, se ovenfor.

§ 74. Medlemmer, jf. dog § 74 m, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, har ret til efterløn efter reglerne i §§ 74 a - 1.

§ 74 a. Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som

1) er fyldt 60 år,

2) har været medlem i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

3) har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. dog § 77, stk. 5, i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

4) ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge, jf. dog stk. 5 og 7, eller modtager overgangsydelse,

5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 74 i, stk. 3, 4, 7 og 8 og

6) har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.

Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, fra den 1. april 1999, jf. dog § 77, stk. 5.

Stk. 3. Medlemmer, der er født før den 1. juli 1964, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. år, jf. dog § 77, stk. 5. Perioden skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer født før den 1. april 1959 er det tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt fra den 1. april 1999.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den pågældende periode.

Stk. 5. Et medlem, der efter det fyldte 50. år mister dagpengeretten ved udløbet af perioden i § 55, stk. 1, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn ved det fyldte 60. år, har ret til efterløn, selv om arbejdskravet efter § 53 ikke er opfyldt.

Stk. 6. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 65 år, eller ved medlemmets død.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, hvis dagpengeret ophører på 60-års-dagen som følge af lovens § 55, stk. 2 eller 3, eller § 3, stk. 3, i lov nr. 897 af 16. december 1998, samt et medlem, der har ret til efterløn efter stk. 5, og som på grund af sygdom hen over 60-års-dagen ikke har kunnet overgå til efterløn på 60-års-dagen, kan overgå til efterløn på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 4, eller stk. 5. Tilladelsen er betinget af, at medlemmet på overgangstidspunktet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlemmet har indgivet ansøgning om dispensation til arbejdsløshedskassen senest 1 uge efter raskmeldingen.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode

§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86 stk. 1 og § 87 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 307 af 19. maj 1999 om overgangsydelse

§ 74 f, stk. 4, § 75 j og § 75 n, stk. 1 uændret, se ovenfor.

§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og § 87 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse. nr. 562 af 22. juni 2000 om overgangsydelse

§ 74 f, stk. 4, § 75 j og § 75 n, stk. 1 uændret, se ovenfor.

§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og § 87 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse. nr. 562 af 22. juni 2000 om overgangsydelse

§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og § 87 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse. nr. 562 af 22. juni 2000 om overgangsydelse

§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og § 87 uændret, se ovenfor.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 2001 om overgangsydelse

§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og § 87 uændret, se ovenfor.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 2001 om overgangsydelse som ændret ved bekendtgørelse nr. 730 af 16. august 2001

§ 75 j. Arbejde og indtægter medfører fradrag i overgangsydelsen.

Stk. 2. Arbejde må ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke mindre jordbrug.

Stk. 3.

§ 75 n. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

Stk. 2.

§ 75 j, stk. 1 og stk. 2, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og § 87 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1183 af 22. december 1995 om overgangsydelse

§ 75 j. Arbejde og indtægter medfører fradrag i overgangsydelsen, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Det er en betingelse for at bevare retten til overgangsydelse, at arbejdet ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog stk. 4. Betingelsen gælder ikke mindre jordbrug.

Stk. 3. Arbejdet må ikke udføres som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke mindre jordbrug.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om, at

1) det uanset stk. 2 i særlige tilfælde er tilladt at udøve selvstændig virksomhed som bibeskæ ftigelse i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår, og

2) der under særlige omstændigheder kan gives tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt bestemmelserne i stk. 2, stk. 3 eller regler udstedt i medfør af nr. 1, kan forblive i overgang sydelsesordningen.

Stk. 5. Til tilladelser efter stk. 4, nr. 2, kan der knyttes økonomiske vilkår.

Stk. 6. Et fuldtidsforsikret medlem har ret til at have indtægt ved lønarbejde, ved hverv eller ved mindre jordbrug, jf. stk. 2 og 3, på sammenlagt op til 29.100 kr. i hvert kalenderår uden fradrag i overgangsydelsen. Et deltidsforsikret medlem har tilsvarende ret til fradragsfri indtægt på 2/3 heraf. Et medlem, der udøver selvstændig virksomhed efter stk. 4, nr. 1, har ret til indtægten heraf uden fradrag i overgangsydelsen, men har herudover ikke ret til indtægter efter 1. eller 2. pkt. uden fradrag.

Stk. 7. Hvis medlemmet ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, nedsættes det fradragsfri beløb i stk. 6 forholdsmæssigt. Ligeledes reduceres de 200 timer, jf. stk. 4, nr. 1, forholdsmæssigt.

Stk. 8. Det fradragsfri beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med sat sreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste 100 kr.

§ 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og § 87 uændret, se ovenfor.

Lov nr. 476 af 1. juli 1998 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Timeoverførsel og overgangsydelse m.v.)

§ 75 j og § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og § 87 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 492 af 1. juli 1 998 om overgangsydelse

§ 75 j. Et medlem, der modtager overgangsydelse, har ret til at arbejde efter de regler, der er fastsat i § 74 e og § 74 f, stk. 4, jf. dog stk. 2. Arbejde og indtægter medfører fradrag i overgangsydelsen, jf. dog stk. 2, 2. pkt., og stk. 4.

Stk. 2. Et medlem kan vælge at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer i et kalenderår efter de regler, der er fastsat i § 74 g, stk. 6, nr. 1. Indtægten heraf medfører ikke fradrag i overgangsydelsen.

Stk. 3. Et medlem, der driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, og som overskrider 200-timer s-grænsen, skal overgå til at drive selvstændig virksomhed efter de regler, der er fastsat i § 74 f, stk. 4, jf. stk. 1. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan dog under særlige omstændigheder meddele tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt 200-timers-grænsen, kan fortsætte med at drive selvstændig virksomhed efter reglerne i stk. 2. Til tilladelsen kan knyttes økonomiske vilkår.

Stk. 4. Et fuldtidsforsikret medlem har ret til at have indtægt ved lønarbejde, ved hverv eller ved mindre jordbrug på sammenlagt op til 29.900 kr. i hvert kalenderår uden fradrag i overgangsydelsen. Et deltidsforsikret medlem har tilsvarende ret til fradragsfri indtægt på 2/3 heraf. Et medlem, der udøver anden selvstændig virksomhed end mindre jordbrug, har ikke ret til indtægter efter 1. eller 2. pkt. uden fradrag.

Stk. 5. Hvis medlemmet ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, nedsættes det fradragsfri beløb i stk. 4 forholdsmæssigt. Ligeledes reduceres de 200 timer, jf. stk. 2, forholdsmæssigt.

Stk. 6. Det fradragsfri beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med sat sreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste 100 kr.

§ 75 n, stk. 1 uændret, se ovenfor.

§ 75 n. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Stk. 2.

§ 86. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge, overgangsydelse, delefterløn eller efterløn, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge, overgangsydelse, delefterløn eller efterløn, skal dagpenge-, overgangsydelses-, delefterløns- eller efterlønsbeløbet, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.

§ 86. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k, skal dagpenge-, overgangsydelses-, efterløns- eller præmiebeløbet efter § 74 k, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.

§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

§ 86, stk. 1 uændret, se ovenfor.

§ 87. Gør et medlem sig skyldig i svigagtigt forhold over for kassen, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, eller helt eller delvis udelukkes fra ret til ydelser fra kassen bortset fra kursusgodtgørelse i et bestemt tidsrum.

Stk. 2. Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, skal kassen forelægge sagen for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1. Kassen skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen bortset fra kursusgodtgørelse til medlemmet i bero i overensstemmelse med indstillingen.

Stk. 3. Gør et medlem sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan dennes ledelse bestemme, at medlemmet udelukkes fra retten til ydelser fra kassen bortset fra kursusgodtgørelse i et bestemt tidsrum, som ikke kan overstige 1 år.

Stk. 4. Bliver en kasse bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, eller i øvrigt mod bedre vidende har modtaget sådanne ydelser, skal kassen standse udbetalingerne fra konstateringstidspunktet.

Stk. 5. Et medlem, som slettes af kassen efter stk. 1 eller efter § 86, stk. 3, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 6. Hvis et medlem ikke har givet kassen oplysning om opnået beskæftigelse, kan kassens ledelse udelukke medlemmet fra ret til dagpenge.

Stk. 7. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan pålægge arbejdsløshedskassen at indgive politianmeldelse vedrørende et medlem, der har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold over for kassen.

Stk. 8. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1183 af 22. december 1995 om overgangsydelse

§ 87 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 307 af 19. maj 1999 om overgangsydelse

§ 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3. En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, bortset fra kursusgodtgørelse, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 4. Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, jf. stk. 1, skal kassen forelægge sagen for direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1. Kassen skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, i bero i overensstemmelse med indstillingen.

Stk. 5. Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen standse udbetalingen af ydelser til medlemmet, bortset fra kursusgodtgørelse, fra konstateringstidspunktet.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-6.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse. nr. 562 af 22. juni 2000 om overgangsydelse

§ 87 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse. nr. 562 af 22. juni 2000 om overgangsydelse

§ 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3. En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 4. Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, og er det efter stk. 1, 1. og 3. pkt., direktøren for Arbejdsdirektoratet, der skal træffe afgørelse, skal kassen forelægge sagen for direktøren for Arbejdsdirektoratet med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1. Kassen skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen, jf. dog stk. 6, i bero i overensstemmelse med indstillingen.

Stk. 5. Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen standse udbetalingen af ydelser til medlemmet, jf. dog stk. 6, fra konstateringstidspunktet.

Stk. 6. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af stk. 3-5.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 2001 om overgangsydelse som ændret ved bekendtgørelse nr. 730 af 16. august 2001

Tilbagebetaling af overgangsydelse på grund af fortielse af oplysninger om selvstændig virksomhed og afslag på overgang til efterløn

XXX

Ankenævnet har behandlet advokat XXXs klage på møde den 12. januar 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

XXX skal betale overgangsydelsen tilbage for perioden 1. oktober 1997 til 22. februar 2004. Beløbet er opgjort af arbejdsløshedskassen til 880.391,64 kr., inkl. renter.

XXX har begået svig over for arbejdsløshedskassen og får derfor en effektiv karantæne på 962 timer.

XXX har ikke ret til at gå på efterløn fra den 27. april 2004.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 4. april 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund for afgørelsen, at

- XXX blev bevilget overgangsydelse den 23. august 1995 med virkning fra 21. august 1995,

- XXX fra og med 1. oktober 1997 har haft xxx og gårdbutik, hvor han arbejdede ½-1 time dagligt i 5-7 dage om ugen,

- dækningsbidrag I for xxx har ifølge regnskaberne været 10.800,21 kr. i 1999, 115.261,14 kr. i 2000, 4.129,08 kr. i 2001 og 27.376,44 kr. i 2002,

- der er underskrevet franchisekontrakt den 15. juni 1999, hvor XXX forpligter sig til at drive en gårdbutik med salg af xxxprodukter,

- XXX aldrig har oplyst om arbejdstimer på ydelseskortene,

- XXX fra og med uge 4 i 2001 skrev på ydelseskortene, at han var momsregistreret, men svarede nej til at han drev selvstændig virksomhed,

- overgangsydelsen blev stoppet 23. februar 2004, og

- XXX fyldte 60 år den xx. april 2004 og søgte om efterløn fra samme dag.

Selvstændig virksomhed

Det er oplyst, at XXX ikke har betragtet sin indsats ved xxx og gårdbutikken som arbejde, men som en hobby.

Selvstændig virksomhed er beskæftigelse for egen regning og risiko, med det formål at opnå økonomisk udbytte. Der er bl.a. tale om selvstændig virksomhed, når virksomheden er momsregistreret og der angives skattemæssigt over-/underskud af selvstændig virksomhed.

Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at XXX har drevet selvstændig virksomhed for egen regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte, fordi virksomheden er momsregistreret, og der er angivet skattemæssigt over-/underskud af selvstændig virksomhed. Der til kommer, at der er indgået franchisekontrakt. Der er således tale om erhvervsvirksomhed og ikke hobby.

Tilbagebetaling

XXX skal betale den overgangsydelse, som han har modtaget, tilbage.

Det fremgår af reglerne, at medlemmer, der modtog overgangsydelse frem til 2. juli 1998 havde forbud mod at drive selvstændig virksomhed. Der kunne dog drives mindre jordbrug. Ved mindre jordbrug er det tilladt at dyrke korn- og frøafgrøder, grovfoderafgrøder og kartof ler samt holde husdyr i alt væsentligt til eget forbrug.

Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at XXX ikke har drevet et mindre jordbrug. XXX har ikke dyrket de nævnte afgrøder, og han har/har haft 7 avlsdyr og 20 kyllinger/slagtedyr. De slagtede dyr var ikke til eget forbrug, men til salg i gårdbutikken.

Fra 3. juli 1998 fik personer på overgangsydelse mulighed for at søge tilladelse til at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse 200 timer om året.

XXX har oplyst, at hans arbejdstid i virksomheden udgør ½-1 time pr. dag, 5-7 timer pr. uge.

Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at XXXs arbejdstid overstiger 200 timer pr. år. XXX kunne derfor ikke have fået tilladelse til at drive selvstændig virksomhed, hvis han havde søgt.

Med virkning fra 1. juli 1999 fik modtagere af overgangsydelse mulighed for også at søge om tilladelse til drive virksomhed, hvis virksomhedens dækningsbidrag I ikke oversteg 50.000 kr. i 1999, og arbejdstiden var under 400 timer om året.

Da det ikke er muligt at få en tilladelse med tilbagevirkende kraft, har Arbejdsmarkedets Ankenævn har ikke taget stilling til, om XXX kunne have opnået en tilladelse, hvis han havde søgt.

På baggrund af ovenstående må det lægges til grund for afgørelsen om tilbagebetaling, at XXX uden tilladelse har drevet selvstændig virksomhed fra 1. oktober 1997 sideløbende med at han har modtaget overgangsydelse.

Ved bevilling af overgangsydelse blev XXX bl.a. orienteret om, at det ikke var tilladt at udføre vedvarende selvstændig virksomhed. Det fremgår endvidere af vejledningen til de ydelseskort, som XXX har udfyldt og skrevet under på, hvad der forstås ved selvstændig virksomhed, og at alt arbejde i den forbindelse skal oplyses.

XXX har intet oplyst om sine arbejdstimer. XXX har fra 19. februar 2001 oplyst, at han var momsregistreret, men svaret nej til at han drev selvstændig virksomhed.

Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at XXX har modtaget overgangsydelse med urette fra 1. oktober 1997 til 22. februar 2004. Han skal derfor betale beløbet tilbage med renter.

Forældelse

Krav om tilbagebetaling af overgangsydelse forældes efter 1908-loven.

Det fremgår af loven, at krav om tilbagebetaling forældes fra det tidspunkt, hvor fordringen af fordringshaveren kan kræves betalt. Det kan tidligst ske nå forholdet er konstateret. I dette tilfælde er forholdet konstateret af arbejdsløshedskassen i februar 2004.

I øvrigt afbrydes fristen ved den politianmeldelse, som arbejdsløshedskassen har foretaget.

Tilbagebetalingskravet er således ikke forældet.

Svig

XXX har begået svig over for arbejdsløshedskassen.

Der er tale om svig, når et medlem med vilje fortier oplysninger, eller med vilje giver forkerte oplysninger til sin arbejdsløshedskasse, og derved opnår at få udbetalt et beløb, som han ikke har ret til.

XXX har intet oplyst om sine arbejdstimer. XXX har fra 19. februar 2001 oplyst, at han var momsregistreret, men svaret nej til at han drev selvstændig virksomhed.

XXX har oplyst, at han spurgte arbejdsløshedskassen, hvordan han skulle forholde sig, inden han startede virksomheden. Han oplyser, at han fik tilsendt et skema, som han udfyldte og returnerede. Han erindrer ikke, om han fik et svar – og han kan ikke dokumentere, at han fik et svar. XXX oplyser, at han ikke tænkte yderligere over det, men regnede med, at det han foretog sig, var i orden.

Arbejdsløshedskassen benægter at have modtaget en henvendelse fra XXX ved etableringen af xxx.

Kort inden XXX startede med selvstændig virksomhed, blev han bevilget overgangsydelse. I den forbindelse fik han klar besked om, at han ikke måtte have selvstændig virksomhed sideløbende med overgangsydelse.

Af ydelseskortene fremgår, hvad der er selvstændig virksomhed, at alt skal oplyses til arbejdsløshedskassen, og at vejledningen skal læses inden kortet udfyldes.

Arbejdsmarkedets Ankenævn har lagt vægt, at XXX vidste, at der kunne være tale om selvstændig virksomhed, og at han derfor spurgte arbejdsløshedskassen, hvordan han skulle forholde sig, da han startede virksomheden. XXX burde have sikret sig et svar fra arbejdsløshedskassen. Ved ikke at opsøge arbejdsløshedskassen for at få klar besked, har han bevidst forsøgt at holde sig i god tro.

Arbejdsmarkedets Ankenævn har endvidere lagt vægt på, at de konkrete spørgsmål på ydelseskortene fra uge 4 i 2001 ikke fik XXX til at reagere. Han svarede ja til, at han var momsregistreret, men nej til spørgsmålet om han var beskæftiget i egen virksomhed. Det fremgik af vejledningen, hvornår der er tale om selvstændig virksomhed.

Sanktionens størrelse

XXX har begået svig for 785.976 kr. før renter.

Karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer. Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet. Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal. Karantænen kan maksimalt udgøre 962 timer.

Omregningssatsen på konstateringstidspunktet (2004) var på 163,30 kr. pr. time.

Antal timer: 785.976,00 : 163,30 = 4.813,08

Den beregnede sanktion: 4.813,08 x 3,5 = 16.845,75

XXX skal derfor have den maksimale sanktion på 962 timer.

Efterløn

En af betingelserne for at kunne få efterløn er, at beskæftigelseskravet er opfyldt, således at medlemmet ville kunne få dagpenge, eller at han får overgangsydelse.

XXXs overgangsydelse er ophørt som følge af svig.

Beskæftigelseskravet kan opfyldes ved at medlemmet har været lønmodtager i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Ved selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang forstår man, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Omfanget af XXXs selvstændige virksomhed kan ikke sidestilles med mere end 30 timers lønarbejde i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år.

XXX opfylder derfor ikke den ene af betingelserne for at gå på efterløn, da han fyldte 60 år den 27. april 2004.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

Vedrørende tilbagebetaling, svig og sanktion

- § 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og § 87 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 samt de tilsvarende regler i de lovbekendtgørelser, der har været gældende fra 1. oktober 1997,

- § 1, stk. 1, § 2, stk. 3, § 5 - § 8 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 2001 om overgangsydelse som ændret ved bekendtgørelse nr. 730 af 16. august 2001 samt de tilsvarende regler i de bekendtgørelser, der har været gældende fra 1. oktober 1997,

- § 4, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999) samt de tilsvarende regler i de bekendtgørelser, der har været gældende fra 1. oktober 1997,

- § 2, stk. 2, nr. 6 og § 2, stk. 3, nr. 1 og 2 Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse samt de tilsvarende regler i de bekendtgørelser, der har været gældende fra 1. oktober 1997, og

- § 5 og § 10, stk. 1 og 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

For så vidt angår de regler, der har været gældende fra 1. oktober 1997 og frem henvises til siderne 6-39.

Vedrørende forældelse (side 38)

- § 2 i lov om forældelse af visse fordringer, jf. lov nr. 274 af 22. december 1908.

Vedrørende efterløn (side 39-42)

- § 74 og § 74 a, stk. 1, nr. 4 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, og

- § 1, stk. 1 og § 5, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

XXX

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

XXX

Regler

Relevante regler gældende 1. oktober 1997 – 27. januar 1998

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse 27 af 13. januar 1997

Resumé

Efter ansøgning fik medlemmet bevilget overgangsydelse den 23. august 1995 med virkning fra 21. august 1995.

Fra 1. oktober 1997 drev medlemmet selvstændig virksomhed i ½-1 time om dagen, 5-7 dage om ugen.

Medlemmet oplyst ikke om arbejdstimer på ydelseskortene.

I den periode, hvor ydelseskortet indeholdt direkte spørgsmål (dvs. fra marts 2001), havde medlemmet skrevet, at han var momsregistreret.

Arbejdsløshedskassen stoppede udbetalingen pr. 22. februar 2004.

Medlemmet forklarede i marts 2004, at han inden, han startede virksomhed, spurgte arbejdsløshedskassen hvordan han skulle forholde sig. Han fik tilsendt et skema, som han udfyldte og returnerede. Han erindrede ikke, om han fik svar, og han kunne ikke dokumentere, at han fik et svar. Han tænkte ikke yderligere over det, men regnede med, at det han foretog sig, var i orden.

Arbejdsløshedskassen oplyste, at den ikke kendte til en henvendelse fra medlemmet ved etableringen af virksomheden.

Medlemmet betragtede ikke sin indsats som arbejde, men som en hobby.

Medlemmet var momsregistreret og angav skattemæssigt over-/underskud af selvstændig virksomhed.

Medlemmet havde i 1999 indgået en franchisekontrakt om samarbejde med en anden virksomhed for at fremme virksomhedens produkter.

Medlemmet fyldte 60 år i april 2004 og søgte om efterløn.

Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, at medlemmet

- skulle betale overgangsydelsen tilbage for perioden 1. oktober 1997 til 22. februar 2004,

- havde begået svig over for arbejdsløshedskassen og derfor fik en effektiv karantæne på 962 timer, og

- havde ikke ret til at gå på efterløn fra slutningen af april 2004.