Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-252

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-252

Advokat [K] har klaget til Pressenævnet over artikler offentliggjort i Ekstra Bladet den 16., 18., 19. og 20. oktober 2005, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

Den 16. oktober 2005 bragte Ekstra Bladet under overskrifterne ”Den pengeglade kværulant” og ”Stjerne for en uge” følgende artikel på bladets bagside

”Han burde være en type, som Ekstra Bladet begejstret bakkede op i kampen mod magtgale autoriteter. Det er han ikke.

For hvis en advokat vil bide skeer med regeringer, skal han være lysende i pæren, knivskarp i juraen og dreven i retorikken.

[K] er ingen af delene. Han er uklar i tanken, slatten i juraen og vævende som procedør. Herregud, manden kan ikke læse op i retten uden at hakke den simpleste tekst i spåner.

Jura ifølge [K]

Ikke desto mindre: Han er den, som 24 velmenende og kvartkendte danskere har sat i spidsen for en retssag imod statsministeren, der stævnes med påstand om, at Danmarks deltagelse i Irak-krigen strider imod grundlovens § 19.

Det er ikke nemt at forstå, for paragraffen kræver blot, at regeringen skal have dansk krigsindsats godkendt i Folketinget, hvilket præcis skete i marts 2003. Selv Socialdemokraternes udenrigsordfører Mogens Lykketoft, som stemte imod krigsdeltagelsen, ryster på hovedet.

Men sagfører [K] har opfundet sin helt egen fortolkning af, hvad der skal til – og fører som vidne en for længst afdød venstremands ord i Folketinget i 1953.

Den stridbare advokat har prøvet det før. Han førte også sagen i 1998, hvor han anklagede Poul Nyrup Rasmussen for at have underskrevet Maastricht-traktaten i strid med grundloven. Den blev tabt med et brag i Højesteret, hvis dommere siges at være så trætte af mandens væv, at de har drøftet mulighederne for at spærre ham vej til skranken.

Topsalær for tabersag

Nogen ren idealist er [K] ikke. Ekstra Bladet har således haft den tvivlsomme fornøjelse at tvære ham ud i retten nogle gange. Senest i en sag, som han hovedløst førte imod bladet for direktør [A] og formand [B] fra [C]. Vi havde kaldt arkitektbosserne løgnere, fordi de havde holdt direktørens blakkede fortid i AOF hemmeligt for medlemmerne.

[K] tabte sagen i byretten, men rådede de to til at anke til landsretten – hvor han også tabte. Men han tillod sig at kræve 200.000 dejlige salærkroner for sin tåbelige rådgivning og forstyrrede måde at producere sagen på. Pengene blev hentet i arkitektfagforeningens uvidende medlemmers lommer, skønt sagen slet ikke angik dem – men skyldtes personlige angreb på foreningens uduelige direktør.

Lige så verdensfjern rådgivning gav [K] i seks år [D], der mistede embedet som Gisselfelds overdirektør. Den pinagtige affære medførte, at [K] i 1999 blev smidt ud af sit advokatfællesskab med [E] og [F], der ikke ville dele dørskilt med denne taber.

Idealisme for millioner

[K]s tilløbere af drømmere, sværmere og kværulantforrykte tillægger den lange bønnestage med det rødhårede temperament en gevaldig idealisme. Jeg skal ikke afvise, at han mener at kæmpe for visse borgerlige idealer, når han med mellemrum sætter sig i spidsen for et optog af forurettede mennesker. Men der er grænser for idealismen.

Det kunne man iagttage, da han førte – og tabte – Thule-fangernes sag mod staten i 2003. Den drejede sig om deres tvangsflytning fra fangstpladser i Thule i 1953.

Højesteret sagde nej til, at thulestammen i dag udgør et selvstændigt folk, og dermed brasede sagen sammen. Advokaterne gik med 8 mio. kr. i salær – fire gange mere end fangerne fik!

Alene i Højesteret hævede [K] 1,5 mio. kr., mens han scorede 2,2 mio. kr. i landsretten. Alligevel jamrede idealisten højlydt pressen rundt over sin underbetaling.

Der findes større blålys

[K]s hårdeste kritiker er kollegaen [G], som Ekstra Bladet også nylig havde fornøjelsen at vinde over i en retssag i sportsverdenen. [G] beskrev forleden i Berlingeren ugens stjerneadvokat [K] sådan

- Han er uduelig, komplet uforberedt og det største blålys, jeg nogen sinde har arbejdet med. Han åbner sine papirer i retten og er totalt overrasket, fordi han aldrig har set dem før.

[G] hænger videre [K] ud for at tage de kontroversielle sager for at kunne føre sig frem i medierne. Hvad det angår, kan de to fjender tage hinanden i hånden. Forskellen på dem er, at [G] altid er topforberedt og skarp.

Jeg mener dog, hans karakteristik af [K] er for hård. [G] må have set større blålys, i hvert fald i udlandet. Komplet uforberedt er [K] heller ikke hver gang. Vi har taget ham i at kende navnet på sin klient.

Årets Jurist bliver han aldrig. Dagens Humorist heller ikke. Men Stjerne For en Uge kårer vi ham gerne som. Såmænd også gerne Månedens Hysteriker.

Tillykke, [K], med det alt sammen!

”

Artiklen er illustreret med en farvelagt karikaturtegning forestillende [K], der holder en pose penge i den ene hånd og en mappe med påskriften ”tabersager” i den anden, alt imens en dommer slår ham i hovedet med sin hammer.

Rundt omkring brødteksten er følgende udsagn gentaget i overskriftsform

”Der ER set større blålys, selv om man skal til udlandet for at hitte en, Han er uklar i tanken, slatten i juraen og vævende som procedør og Nogen ren idealist er [K] ikke”

Den 18. oktober 2005 bragte Ekstra Bladet følgende artikel med overskriften ”I retten med ham” under rubrikken ”Dagens debat”

”Her på siden har vi tidligere beskæftiget os med taberadvokaten [K], der får velmenende mennesker til at føre deres sag ved domstolene. Som regel uden andet resultat end det, der kan aflæses på [K]s konto.

Forleden karakteriserede advokaten [G] sin kollega [K] som det største blålys, han nogen sinde havde arbejdet sammen med, en mand, der mødte totalt uforberedt op til retsmøderne, hvor han blev overrasket over at læse sagens akter, fordi han aldrig havde set dem før.

En påstand, vi i retfærdighedens navn så os nødsaget til at opbløde, idet [K] i et enkelt tilfælde har været i stand til at huske klientens navn.

Alligevel opfordrede vi [K] til at anlægge sag mod [G] for at redde stumperne af sit rygte. Og minsandten om ikke han følger vort råd.

Således skriver [K] i Berlingske Tidende

”Advokatnævnet har dømt advokat [G] for at overtræde de advokatetiske regler over for mig i den sag, hvorom han i avisen fremsætter nogle aldeles usande beskyldninger, igen mod mig.

Hvis [G] er korrekt gengivet, vil også dette blive indbragt for Advokatnævnet til en skærpet vurdering med deraf følgende konsekvenser for [G].”

---

Vorherre bevars! Her stempler [G] på det nærmest [K] som dum, doven og uduelig og en plet for sin stand.

Det er grove anklager der ikke hører hjemme i den søvnige forsamling af støvede retslærde, som med knirkende røst og lange mellemrum udtaler deres virkningsløse misbilligelse af denne eller hin sagfører.

Der er tale om injurier og ærekrænkelse, så hvis der er lidt mandfolk tilbage i [K], går han i krig med åben pande ved landets rigtige domstole.

Dog vil vi anbefale ham at finde en anden advokat end sig selv.”

Indlægget var ledsaget af et billede af advokat [G] med følgende billedtekst

”[G] – hvorfor tør advokat [K] ikke slæbe ham i retten?”

Under samme rubrik bragte Ekstra Bladet under overskriften ”Dagens [K]” følgende artikel den 19. oktober 2005

”Ekstra Bladet har i nogle dage været optaget af, hvad der kan gøres for at rette op på taber-advokat [K]s flossede rygte. Vi tænker især på kollegaen, advokat [G]s karakteristik af ham, som vi tvinges til at gentage af hensyn til nye læsere

”Han er uduelig, komplet uforberedt og det største blålys, jeg nogensinde har arbejdet med. Han åbner sine papirer i retten og er totalt overrasket, fordi han aldrig har set dem før.”

[K] har pga. udtalelsen indbragt [G] for det ligegyldige Advokatnævn, hvilket i går fik Side 2 til at spørge, hvorfor [K] dog ikke anlægger en gedigen injuriesag ved retten, naturligvis med bistand af en rigtig jurist?

---

Svaret indløb i går fra et estimeret medlem af Advokatrådet. Han gør opmærksom på, at [K] naturligvis ikke vil løbe risikoen for, at [G] i retten fører sandhedsbevis for sin karakteristik af taber-sagføreren!”

I teksten til det ledsagende billede af [K] stod der

”Sagfører [K] – frygter sandhedsbevis i retten”

Endvidere bragte Ekstra Bladet den 20. oktober 2005 under overskriften ”[K]s fanklub” følgende artikel under rubrikken ”Brev til ledersiden”

”Ingen troede det muligt, men den kendte taber-advokat [K] har en fanklub. Man skal ikke længere end til det nordligste Grønland for at finde den. Dens talsmand [H], formand for foreningen [I] skriver helt af sig selv (fork.)

”Heroppe i Qaannaaq ved Thule har vi læst Ekstra Bladet, som i flere dage nu har skrevet, at den sag, som advokat [K] førte for os tvangsforflyttede thuleboere i 1999, senere blev ”tabt”.

Avisens oplysninger er absolut usande.

Tværtimod fik vi som resultat af advokatens imponerede indsats domstolenes definitive ord for, at vi var tvangsforflyttede, og at sagerne ikke var forældet

Da sagen kom i Højesteret, måtte kammeradvokaten helt opgive den del af sagen, som vi således vandt i Højesteret, der dog kun gav os i gennemsnit 17.000 kr. hver (og en mio. kr.) for tvangsflytningen. Denne erstatningssag og sagen om landområderne er i 2004 indbragt for menneskerettighedsdomstolen.”

SVAR

Tak for brevet, som er endnu et vidnesbyrd om [K]s magiske evne til at indbilde klienter, at de har vundet sager.

Vi skrev i søndags, at [K] og statens advokat gik fra sagen med sammenlagt 8 mio. kr. i salær – fire gange mere, end fangerne fik i erstatning. Af de to sagførere fik kammeradvokaten mest, fordi han vandt.

Men hvis hr. [H] er tilfreds, skal vi ikke forstyrre hans sjælefred. Det er ingen skam at være et beskedent menneske. Og fangernes talsmand kan leve i sikker forvisning om, at uanset udfaldet ved domstolen i Strasbourg vil hans idol [K] ikke blive fattigere.”

Sammen med artiklen var trykt et billede af [K] på Højesterets trappe med følgende tekst

”Fangerhelten [K], da han flaksede rundt for pressen foran Højesteret”.

2. Parternes synspunkter

2.1. [K]s synspunkter

[K] har anført, at Ekstra Bladet har tilsidesat god presseskik ved at viderebringe en række usande og udokumenterede oplysninger i artiklen den 16. oktober 2005. Disse oplysninger har ikke været forelagt [K] til udtalelse inden offentliggørelsen. Oplysningerne stammer i øvrigt fra advokat [G], der imidlertid ikke er angivet som kilde.

[K] klager hverken over humor eller ironi, og heller ikke over overdrivelse af faktiske kendsgerninger. Der klages over, at der kolporteres en række erhvervsmæssigt belastende og udokumenterede usandheder, der er objektivt krænkende for hans omdømme som advokat. Det drejer sig konkret om følgende passager i artiklen den 16. oktober 2005

1.”Herregud, manden kan ikke læse op i retten uden at hakke den simpleste tekst i spåner.”

2.”Den blev tabt med et brag i Højesteret, hvis dommere siges at være så trætte af mandens væv, at de har drøftet mulighederne for at spærre ham vejen til skranken.” – Hertil bemærker [K], at der er tale om en overordentlig grov beskyldning. Han har siden 1990 ført tæt på 50 typisk ganske store sager, og har således årligt adskillige sager i Højesteret.

3.”Den pinagtige adfærd medførte, at [K] i 1999 blev smidt ud af sit advokatfællesskab med [E] og [F], der ikke ville dele dørskilt med denne taber.”

4.”Det kunne man iagttage, da han førte – og tabte – Thulefangernes sag mod staten i 2003.” – [K] anfører nærmere herom, at den pågældende sag ikke blev tabt, men vundet, idet staten blev dømt til at betale sagsøgerne et beløb på 2.079.559,40 kr. Staten tabte således sine grundlæggende indsigelser om, at Thule-boerne havde flyttet frivilligt, og at deres eventuelle krav mod staten var fortabt som følge af passivitet henholdsvis forældelse. Højesteretsdom var en stadfæstelse af landsrettens dom. Sidstnævnte dom betegnede også Ekstra Bladet i sin dækning af sagen den 31. august 1999 som vundet af Thule-befolkningen.

5.” , mens han scorede 2,2 mio. kr. i landsretten.” – Dette er ifølge [K] forkert, idet hans salær i den pågældende sag alene androg 1,2 mio. kr. Han henviser til en udskrift af Østre Landsrets Retsbog af 20. august 1999, som er sendt til Pressenævnet.

6.”Han åbner sine papirer i retten og er totalt overrasket.”

Disse påstande gentages i forskelligt omfang i de øvrige påklagede artikler. I den forbindelse nævner [K] særligt indlægget den 19. oktober 2005, hvori der henvises til en udtalelse fra ” et estimeret medlem af Advokatrådet ”. Han henviser til et brev fra Advokatrådet af 3. november 2005, der foreligger for Pressenævnet, og hvoraf det fremgår, at Advokatrådet ikke er bekendt med, at nogen skulle have udtalt sig på rådets vegne til Ekstra Bladet som anført i indlægget.

For så vidt angår indlægget den 20. oktober 2005, er den tilhørende billedtekst objektivt usand. Det fremgår således af billedteksten, at [K] ”flaksede rundt for pressen”, uanset at han faktisk stod på Højesterets trappe og besvarede spørgsmål fra journalisterne og derpå gik direkte til porten ud af Prins Jørgens Gård.

I selve indlægget den 20. oktober 2005 har Ekstra Bladet endvidere fjernet de dele af teksten i [H] brev, som modsiger oplysningerne i artiklen den 16. oktober 2005.

2.2. Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har anført, at artiklen den 16. oktober 2005 er led i en fast søndagsklumme, som under navnet ”Stjerne for en uge” leverer et satirisk portræt af en person, der har gjort sig bemærket i de forløbne syv dage. På grund af portrættets karakter af satire har der ikke været anledning til at forelægger artiklens oplysninger for [K] inden offentliggørelsen. Et krav om forelæggelse ville være imod selve genrens natur, idet en satirisk artikel som den omhandlede netop går ud på at levere et subjektivt portræt af sit offer.

Med hensyn til påstanden om den manglende angivelse af advokat [G] som kilde til nogle af artiklens oplysninger anfører Ekstra Bladet videre, at [G] i artiklens tre sidste afsnit faktisk citeres for sine udtalelser om [K] til Berlingske Tidende.

Ad de seks passager, [K] har fremhævet i sin klage, har Ekstra Bladet anført følgende

1.Enhver, der har befundet sig en retssal sammen med [K], kan bekræfte, at enhver form for oplæsning fra hans mund er en lidelse at påhøre. Under den række af sager, [K] har ført mod artiklens forfatter i dennes egenskab af chefredaktør for Ekstra Bladet, har sidstnævntes advokat således ofte påtaget sig væsentlige dele af dokumentationen for at muliggøre, at de kom igennem den.

2.Emnet har været debatteret mellem advokater, der færdes i Højesteret. Ekstra Bladet er endog vidende om, at højesteretsdommere har udtalt sig i samme retning, idet bladet dog har valgt ikke at gengive oplysningen ved direkte citat.

3.Det er en kendsgerning, at [K]s to tidligere kolleger ikke ønskede at fortsætte i kompagniskab med ham. Udtrykket ”taber” sigter alene til udfaldet af de sager, han har ført.

4.Opfattelsen hos andre end [K] og dennes klienter er, at han faktisk tabte Thulefangernes sag mod staten.

5.[K] opnåede ifølge Ekstra Bladets oplysninger at hæve 2,2 mio. kr. i landsretten for sin indsat i forbindelse med Thule-sagen og 1,5 mio. kr. i Højesteret.

6.Der er tale om et citat af [G], hvis beskrivelse af [K]s sagsforberedelse Ekstra Bladets chefredaktør imidlertid kan genkende fra egne møder med [K].

Hvad angår klagen over billedteksten til indlægget den 20. oktober 2005, anfører Ekstra Bladet, at udtrykket ”flakse” er en præcis beskrivelse af det passerede, idet [K] modsat de fleste andre advokater ynder at stille sig i positur på Højesterets trappe – helst iført advokatkappe – mens han gør sig klog på, hvad der foregår i Højesteret.

3. Pressenævnet afgørelse og begrundelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Leif Max Hansen.

Det fremgår af de vejledende presseetiske regler, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder.

Pressenævnet finder imidlertid, at oplysningerne vedrørende årsagen til ophøret af [K]s tidligere advokatsamarbejde, er af en sådan konkret og faktuel karakter, at de burde have været forelagt [K] til udtalelse inden offentliggørelsen. Det samme gælder artiklens oplysninger om hans salær for landsretten i Thule-sagen. Nævnet udtaler derfor sin kritik.

Nævnet finder derimod ikke, at de andre passager, som [K] særligt har fremhævet, eller billedteksten i forbindelse med indlægget den 20. oktober 2005, går ud over rammerne for satiriske kommentarer.

I artiklen den 19. oktober 2005 anføres, at et medlem af Advokatrådet gør opmærksom på, at [K] ikke vil løbe risikoen for at der føres sandhedsbevis under en injuriesag. Det er i denne forbindelse uden betydning, at Advokatrådet i brevet af 3. november 2005 som svar på advokat [K]s anmodning om dementi fra Rådet har oplyst, at der ikke er nogen, der på Rådets vegne har udtalt sig som gengivet.

Pressenævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladets redigering af det indlæg fra én af [K]s klienter, som avisen bragte den 20. oktober 2005. Nævnet bemærker herved, at et massemedie som led i den redaktionelle proces har ret til på egen hånd at forkorte og redigere i manuskripter til læserbreve og debatindlæg, såfremt skribentens opfattelse trods sådanne forkortelser og redigering fremstår som uforvansket.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør for Ekstra Bladet at offentliggøre følgende

”Kendelse fra Pressenævnet

Den 16., 18., 19. og 20. oktober 2005 bragte Ekstra Bladet artikler og satiretegninger vedrørende advokat [K]. [K] har klaget til Pressenævnet, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Han har bl.a. henvist til følgende udtalelse om, ”at [K] i 1999 blev smidt ud af sit advokatfællesskab med [E] og [F], der ikke ville dele dørskilt med denne taber” og en udtalelse om, at [K] i salær for Thule-sagen ”scorede 2,2 mio. kr. i landsretten”.

Pressenævnet afgørelse og begrundelse

Det fremgår af de vejledende presseetiske regler, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder.

Pressenævnet finder imidlertid, at oplysningerne vedrørende årsagen til ophøret af [K]s tidligere advokatsamarbejde, er af en sådan konkret og faktuel karakter, at de burde have været forelagt [K] til udtalelse inden offentliggørelsen. Det samme gælder artiklens oplysninger om hans salær for landsretten i Thule-sagen. Nævnet udtaler derfor sin kritik.

Nævnet finder derimod ikke, at de andre passager, som [K] særligt har fremhævet, eller billedteksten i forbindelse med indlægget den 20. oktober 2005, går ud over rammerne for satiriske kommentarer.

I artiklen den 19. oktober 2005 anføres, at et medlem af Advokatrådet gør opmærksom på, at [K] ikke vil løbe risikoen for at der føres sandhedsbevis under en injuriesag. Det er i denne forbindelse uden betydning, at Advokatrådet i brevet af 3. november 2005 som svar på advokat [K]s anmodning om dementi fra Rådet har oplyst, at der ikke er nogen, der på Rådets vegne har udtalt sig som gengivet.

Pressenævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladets redigering af det indlæg fra én af [K]s klienter, som avisen bragte den 20. oktober 2005. Nævnet bemærker herved, at et massemedie som led i den redaktionelle proces har ret til på egen hånd at forkorte og redigere i manuskripter til læserbreve og debatindlæg, såfremt skribentens opfattelse trods sådanne forkortelser og redigering fremstår som uforvansket.

København, den 22. februar 2006

Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Leif Max Hansen.”

Afgjort den 22. februar 2006

Resumé

Klager klagede over artiklerbragt i Ekstra Bladet.

Det fremgår af de vejledende presseetiske regler, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder.

Pressenævnet fandt imidlertid, at oplysningerne vedrørende årsagen til ophøret af klagers tidligere advokatsamarbejde, var af en sådan konkret og faktuel karakter, at de burde have været forelagt klager til udtalelse inden offentliggørelsen. Det samme gjaldt artiklens oplysninger om hans salær for landsretten i Thule-sagen. Nævnet udtalte derfor sin kritik.

Nævnet fandt derimod ikke, at de andre passager, som klager særligt havde fremhævet, eller billedteksten i forbindelse med indlægget den 20. oktober 2005, gik ud over rammerne for satiriske kommentarer.

I artiklen den 19. oktober 2005 anførtes, at et medlem af Advokatrådet gjorde opmærksom på, at klager ikke havde villet løbe risikoen for at der førtes sandhedsbevis under en injuriesag. Det var i denne forbindelse uden betydning, at Advokatrådet i brevet af 3. november 2005 som svar på klagers anmodning om dementi fra Rådet havde oplyst, at der ikke var nogen, der på Rådets vegne havde udtalt sig som gengivet.

Pressenævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladets redigering af det indlæg fra én af klagers klienter, som avisen bragte den 20. oktober 2005. Nævnet bemærkede herved, at et massemedie som led i den redaktionelle proces havde ret til på egen hånd at forkorte og redigere i manuskripter til læserbreve og debatindlæg, såfremt skribentens opfattelse trods sådanne forkortelser og redigering fremstod som uforvansket.