Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-250

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-250

Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser har klaget til Pressenævnet over Ritzaus Bureau I/S for tilsidesættelse af god presseskik i artikler udsendt i perioden fra 24. juni 2005 til 20. oktober 2005, herunder navnlig to artikler udsendt den 24. og 26. juni 2005 samt undladelse af at omtale en revisorrapport om foreningens regnskab for 2004 og en pressemeddelelse udsendt af foreningen den 20. oktober 2005.

Foreningen klagede den 8. juli 2005 til Ritzau over de indtil da udsendte 8 artikler udsendt i perioden fra 24. juni 2005 til 5. juli 2005. Ritzau tog ikke klagen til følge og meddelte foreningen dette ved brev af 4. oktober 2005. Herefter sendte foreningen den 28. oktober 2005 klagen til Pressenævnet. Denne klage omfatter ud over de førnævnte artikler tillige 6 artikler udsendt i perioden fra 9. juli 2005 til 20. oktober 2005, hvoraf 3 er udsendt den 9. juli, 12. juli og 29. august 2005, mere end 4 uger før klagen til Pressenævnet.

1. Sagsfremstilling

Artiklen, som blev udsendt den 24. juni 2005, bar overskriften ” Konsulent mistænkt for at malke patientforening” og lyder som følger

” Oprør. Medlemmer og den tidligere formand i Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser (LMS) er i oprør og beskylder konsulent for at malke foreningen for penge.

Af [A], Ritzau

Beskyldninger om skjulte regnskabsposter og opskruede konsulenthonorarer rammer nu Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser (LMS), der modtager ca. to mio. kr. årligt i offentlig støtte.

Kritikken kommer fra tidligere bestyrelsesmedlemmer og foreningens tidligere formand, der anklager LMS for reelt at være styret af konsulenten [C], som gennem sine virksomheder [D] og [E] har en række opgaver for LMS. Firmaerne har samme adresse som LMS' sekretariat i Aldersrogade i København.

[C] blev for to år siden fyret af Landsforeningen Sind, efter at hans konsulentfirmaer havde udskrevet regninger på 2,4 mio. kr. i løbet af et år og ni måneder under Sinds daværende formand, der gik uden om bestyrelsen i en række beslutninger.

Talent for at tjene penge

Jeg vil ikke sige, at han snyder og bedrager, men han er rimelig smart, og han forstår at tømme humanitære foreninger for kontanter. Hvis han var fortsat som konsulent for Sind, så havde der ikke været nogen forening i dag, for så var der ingen penge i kassen. Så simpelt er det,« siger [G], talsmand i Sind.

Kritikerne af LMS peger på, at administrationsudgifterne er tredoblet på bare et år, så de i 2004 udgjorde 379.275 kroner, at regnskabet er uigennemskueligt, og at formanden Anne Minor Christensen ved de to seneste generalforsamlinger har afvist krav fra medlemmerne om at offentliggøre de samlede udgifter til konsulenten.

Af samme grund valgte bestyrelsesmedlem [B] i sidste uge at træde ud af foreningen efter først at have afvist at underskrive regnskabet for 2004. »Jeg har i månedsvis krævet at få klarhed over [C]s økonomiske engagement i LMS, men uden held, og jeg føler ikke, at jeg kan leve op til mit ansvar i bestyrelsen, når jeg ikke kender de oplysninger,« siger [B].

Kritikerne mener, at [C]s honorarer fra LMS ligger gemt bag andre regnskabsposter. Formanden for LMS, Anne Minor Christensen, afviser at kommentere kritikken eller at oplyse om [C]s løn og ansættelsesvilkår. »Jeg har ingen kommentarer,« siger hun. [C] ønsker heller ikke at kommentere de økonomiske forhold mellem hans virksomheder og LMS.

»Det er jo en kunde for mig. Jeg har en aftale med foreningen, og man kan vælge at kalde mig konsulent. Jeg er bestilt til at lave nogle forskellige opgaver, og det gør jeg, men jeg vil ikke sige, hvilke opgaver det er,« siger [C].”

Den 25. juni 2005 udsendte Ritzau en artikel under overskriften ” Revisionsundersøgelse af LMS”. I artiklen, der var baseret på en pressemeddelelse fra foreningen, hedder det bl.a.

”Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser (LMS) beder nu foreningens revisionsselskab, KPMG, om at foretage en undersøgelse af foreningens økonomi.”

Den 26. juni 2005 udsendte Ritzau en artikel under overskriften ” Ny kritik mod patientforening ”. I artiklen anføres bl.a.

”Beslutningen om at lade revisionsfirmaet KPMG foretage en undersøgelse af økonomien i Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser (LMS) er ikke tilstrækkelig til at sikre en uvildig og objektiv redegørelse.

Det mener det netop fratrådte bestyrelsesmedlem i LMS, [B]

Også hos KPMG selv erkender man, at revisionen ikke har været fuldstændig, men at der kun har været tale om en såkaldt gennemgang af regnskabet, og ikke en egentlig revision.

Revisor [F] fra KPMG, der har underskrevet regnskabet, siger til Ritzau, at gennemgangen af regnskabet derfor kun giver en moderat grad af sikkerhed.”

Den 26. juni 2005 udsendte Ritzau endnu en artikel under overskriften ” Lønstrid i landsforening”. Den lyder som følger

”Selv om formanden for Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser (LMS), Anne Minor Christensen, har afvist, at foreningens konsulent og de facto-sekretariatsleder, [C], modtager mere end 20.000 kroner om måneden, har hun underskrevet en ansøgning til Socialministeriet om driftsstøtte, der tildeler sekretariatslederen og en deltidsassistent 750.000 kroner årligt. Det fremgår af dokumenter fra Socialministeriet, som Ritzau har fået aktindsigt i. Ministeriet giver i 2005 en driftsstøtte til LMS på en million kroner. Anne Minor Christensen har ingen kommentar til sagen, og [C] vil ikke udtale sig om sine økonomiske forhold til LMS. (Ritzau)”

Berlingske Tidende bragte den 1. juli 2005 en artikel under overskriften ” Revisorer frikender patientforening”. I artiklen hedder det bl.a.

”De påstande, der er fremført i artikler fra Ritzaus Bureau og bragt i flere dagblade, tilbagevises entydigt af undersøgelse foretaget af revisionsfirmaet KPMG, skriver Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser (LMS).”

Artiklen gengiver herefter foreningens pressemeddelelse, hvoraf fremgår, at revisorudtalelsen i sin helhed er lagt på foreningens hjemmeside.

Hverken pressemeddelelsen eller revisorudtalelsen blev omtalt i artikler fra Ritzau, før Ritzau den 12. juli 2005 udsendte en artikel under overskriften ” Spiseforstyrrede kan miste statsstøtte”. I artiklen hedder det bl.a.

”Den revisionsrapport og redegørelse, som Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser (LMS) har fået udarbejdet efter pålæg fra Socialministeriet, besvarer ikke de kritikpunkter, som en række tidligere bestyrelsesmedlemmer har fremsat mod foreningen.

Det fastslår Socialministeriet, der derfor i et brev til LMS har krævet at få en tilfredsstillende redegørelse om de økonomiske forhold.”

Den 29. august 2005 udsendte Ritzau en artikel under overskriften ” Forening skal betale støttepenge tilbage”. Artiklen lyder således

”Ministeriet er endnu ikke tilfreds med de oplysninger, som Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser har givet om konsulent.

Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser skal betale 183.940 kroner tilbage til Socialministeriet, fordi foreningen ikke har holdt sit budget.

Desuden har ministeriet bedt om at få yderligere oplysninger om foreningens brug af konsulent Sten Andersen.

Ifølge kontorchef for tilskudsadministrationen i Socialministeriet, Vibeke Køie, har ministeriet bedt om at få tilsendt en detaljeret redegørelse og en kopi af hans kontrakt med landsforeningen.

Foreningen er dog ikke indstillet på at tilbagebetale næsten 200.000 kroner og har derfor anmodet om et møde, hvor også konsulentens rolle vil blive drøftet.

I år får foreningen 1,5 millioner kroner i støtte, hvoraf den ene million er støtte til driften, mens den halve er afsat til støttegrupper, foredrag mm.

Foreningen er af tidligere bestyrelsesmedlemmer blevet kritiseret for at have en uigennemskuelig regnskabspraksis, ligesom kritikken har været møntet på foreningens brug af konsulenten Sten Andersen.”

Den 20. oktober 2005 udsendte Ritzau en artikel under overskriften ” Skærpede krav til spiseforstyrrede” , hvor det anføres

”Tidligere bestyrelsesmedlemmer i Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser (LMS) får opbakning i deres kritik af uigennemsigtige regnskaber

En række tidligere bestyrelsesmedlemmer i Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser får på en række afgørende punkter opbakning fra Socialministeriet i deres kritik af foreningens uigennemsigtige regnskaber.

LMS har allerede fået besked om at tilbagebetale 183.940 kroner af den offentlige støtte. Men i et brev til foreningen opfordrer ministeriet til, at LMS også gør op med den stærkt kritiserede dobbeltrolle, som konsulenten Sten Andersen spiller i foreningen som både rådgiver og leverandør af ydelser som bladproduktion, hjemmeside og annoncer.

LMS har kun i et tilfælde indhentet alternative tilbud, og konstruktionen kan ifølge ministeriet være ”uigennemsigtig for omverdenen”. Desuden skal LMS snarest ændre konsulentens kontrakt, så opsigelsesperioden er på en måned, i stedet for den nuværende kontrakt, der er uopsigelig i et år. Det er ikke ”sparsommelig adfærd”, fastslår ministeriet.”

En pressemeddelelse af samme dato fra foreningen blev ikke omtalt i artikler fra Ritzau.

2. Parternes synspunkter

2.1. Landsforeningen mod Spiseforstyrrelsers synspunkter

Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser har over for Pressenævnet oplyst, at den pågældende journalist blev medlem af foreningen i april 2005 for at deltage i den efterfølgende generalforsamling. Inden generalforsamlingen havde journalisten opnået fuldmagt fra et andet medlem til at stemme på dennes vegne. Journalisten anvendte denne stemme samt sin egen under et kampvalg om foreningens formandspost som led i et forsøg på sammen med daværende bestyrelsesmedlem [B] at vælte bestyrelsen og indsætte en ny formand. Alle de stemmeberettigede deltog således i den pågældende skriftlige afstemning, hvor der endvidere ikke var afgivet blanke stemmer.

[B] er herudover angivet som kilde i flere af journalistens telegrammer.

Foreningen har på denne baggrund anført, at Ritzaus Bureau I/S har handlet i strid mod god presseskik, idet journalisten har udnyttet sin adgang til medierne for at fremme sine egne foreningspolitiske synspunkter ved offentliggørelsen af de to artikler.

Foreningen har desuden anført at de beskyldninger, der fremsættes i artiklen den 24. juni 2005 vedrørende [C]s ”opskruede konsulenthonorarer”, imødegås i en senere redegørelse fra Socialministeriet. Heri vurderes omfanget af nettoindtjeningen for [C]s firmaer som ”acceptabelt i forhold til foreningens virksomhed og de udførte opgaver”. Denne konklusion forbigår Ritzau imidlertid i sin efterfølgende dækning af sagen.

Endvidere har foreningen anført, at oplysningerne i artiklen den 26. juni 2005, hvorefter den ansøgte driftsstøtte på 750.000 kr. alene skulle dække lønudgifter til [C] og en deltidsassistent, er forkerte. Faktum er, at beløbet vedrører flere medarbejdere udover sekretariatschefen og således ikke kun en enkelt deltidsassistent. Dette fremgår da også af foreningens ansøgning til Socialministeriet.

2.2. Ritzaus Bureau I/S’ synspunkter

Ritzaus Bureau I/S har bekræftet, at journalisten blev medlem af Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser for at deltage i foreningens generalforsamling. Ritzau ønskede at følge generalforsamlingen på grund af forlydender om foreningens usædvanlige økonomiske forhold, som journalisten forgæves havde forsøgt at indhente en tilfredsstillende forklaring på fra foreningens ledelse. Der er tale om en helt normal journalistisk fremgangsmåde.

Ritzau har i et brev til foreningen foreløbig afvist, at journalisten skulle have deltaget aktivt i foreningens arbejder via debatter og kampafstemninger. Ritzau har i forlængelse heraf lovet foreningen en reaktion på anklagerne om indblanding af personlige motiver i sagen, når journalisten kom hjem fra orlov i udlandet. Ritzau har dog ikke fulgt op på denne tilkendegivelse og har ikke berørt spørgsmålet om journalistens personlige interesser i sagen over for Pressenævnet.

Med hensyn til selve dækningen af sagen har Ritzau henvist til redegørelsen fra Socialministeriet, hvis konklusion man ifølge foreningen har forbigået. Redegørelsen er foranlediget af Ritzaus beskrivelse af sagen, og heri kritiserer Socialministeriet netop [C]s dobbeltrolle som foreningens rådgiver og leverandør af ydelser i form af bladproduktion, hjemmeside og annoncer. Ministeriet har endvidere gjort et tilbagebetalingskrav gældende over for foreningen på 183.940 kr. Disse konklusioner er omtalt i et senere Ritzau-telegram.

Ritzau har videre anført, at man faktisk har bragt citater fra foreningens pressemeddelelser – herunder en passage hvori sagen betegnes som ”en hetzagtig kampagne fra Ritzau” – uanset at disse ikke har bidraget til besvarelse af de spørgsmål, man har ønsket at stille foreningen.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

For så vidt angår klagens rettidighed i forhold til klage over de tre artikler udsendt i perioden fra 9. juli 2005 til 29. august 2005 bemærkes det, at klagefristen er 4 uger efter offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Da Pressenævnet først har modtaget klagen vedrørende disse artikler den 31. oktober 2005, er fristen for så vidt angår disse artikler isoleret set overskredet. De pågældende artikler indgår imidlertid i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med de artikler, der er rettidigt påklaget til nævnet, og som er offentliggjort for nogles vedkommende umiddelbart før og for andres vedkommende kort tid efter de for sent påklagede. Vurderingen af, om god presseskik er tilsidesat, sker ud fra en helhedsvurdering, og må derfor under de anførte omstændigheder omfatte samtlige påklagede artikler. Klagen behandles derfor uanset fristoverskridelsen også for så vidt angår de tre artikler udsendt i perioden fra 9. juli 2005 til 29. august 2005.

Et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Der gælder efter omstændighederne en tilsvarende forpligtelse for mediet til at udvise særlig agtpågivenhed ved offentliggørelse af kommentarer og vurderinger, når disse indgår i nyhedsformidlingen af en sag, hvori den pågældende journalist kan have en særlig personlig eller økonomisk interesse.

Pressenævnet lægger til grund, at [A] efter ønske fra Ritzaus redaktion meldte sig ind i foreningen med henblik på gennem sit medlemskab at få oplysninger fra foreningen. Nævnet lægger endvidere til grund, at han på foreningens generalforsamling stemte imod genvalg af den hidtidige formand, idet han afgav stemme både for sig selv og i henhold til fuldmagt fra et andet medlem, [B], der var i opposition til formanden. Det sidstnævnte forhold gav Ritzau anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for [A]s reportage, herunder hans valg af kilder, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.

Nævnet finder, at Ritzau på baggrund af reportagen i artiklerne i perioden fra 24. til 28. juni 2005, herunder navnlig oplysningerne i artiklerne den 25. og 26. juni 2005 om revisorundersøgelsen, burde have omtalt resultatet af undersøgelsen eller foreningens pressemeddelelse herom, da dette materiale forelå ultimo juni 2005. Ritzau har herved tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Nævnet lægger endvidere til grund, at den ansøgte driftsstøtte på 750.000 kr. ud over sekretariatschefen selv vedrører flere medarbejdere og således ikke kun en enkelt deltidsassistent som anført i artiklen den 26. juni 2005. Artiklens oplysninger giver således et forkert billede af [C]s lønforhold, hvilket kunne være undgået ved en omhyggelig gennemgang af det skriftlige materiale, som Ritzau efter aktindsigt var i besiddelse af. Ritzau har herved tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Nævnet finder ikke herudover grundlag for at kritisere Ritzaus reportage, herunder omtalen af Socialministeriets redegørelse i sagen, heller ikke for så vidt angår den redaktionelle vægtning af redegørelsens enkelte konklusioner.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør for Ritzaus Bureau at udsende følgende

” Kendelse fra Pressenævnet

I perioden fra den 24. juni 2005 til den 20. oktober 2005 udsendte Ritzaus Bureau I/S en række artikler vedrørende de økonomiske forhold i Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser. Foreningen har klaget til Pressenævnet, idet den finder, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnets afgørelse og begrundelse

[ ]

Et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Der gælder efter omstændighederne en tilsvarende forpligtelse for mediet til at udvise særlig agtpågivenhed ved offentliggørelse af kommentarer og vurderinger, når disse indgår i nyhedsformidlingen af en sag, hvori den pågældende journalist kan have en særlig personlig eller økonomisk interesse.

Pressenævnet lægger til grund, at [A] efter ønske fra Ritzaus redaktion meldte sig ind i foreningen med henblik på gennem sit medlemskab at få oplysninger fra foreningen. Nævnet lægger endvidere til grund, at han på foreningens generalforsamling stemte imod genvalg af den hidtidige formand, idet han afgav stemme både for sig selv og i henhold til fuldmagt fra et andet medlem, [B], der var i opposition til formanden. Det sidstnævnte forhold gav Ritzau anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for [A]s reportage, herunder hans valg af kilder, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.

Nævnet finder, at Ritzau på baggrund af reportagen i artiklerne i perioden fra 24. til 28. juni 2005, herunder navnlig oplysningerne i artiklerne den 25. og 26. juni 2005 om revisorundersøgelsen, burde have omtalt resultatet af undersøgelsen eller foreningens pressemeddelelse herom, da dette materiale forelå ultimo juni 2005. Ritzau har herved tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Nævnet lægger endvidere til grund, at den ansøgte driftsstøtte på 750.000 kr. ud over sekretariatschefen selv vedrører flere medarbejdere og således ikke kun en enkelt deltidsassistent som anført i artiklen den 26. juni 2005. Artiklens oplysninger giver således et forkert billede af [C]s lønforhold, hvilket kunne være undgået ved en omhyggelig gennemgang af det skriftlige materiale, som Ritzau efter aktindsigt var i besiddelse af. Ritzau har herved tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Nævnet finder ikke herudover grundlag for at kritisere Ritzaus reportage, herunder omtalen af Socialministeriets redegørelse i sagen, heller ikke for så vidt angår den redaktionelle vægtning af redegørelsens enkelte konklusioner.

København, den 22. februar 2006

Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Ole Askvig.”

Afgjort den 22. februar 2006.

Resumé

Klager klagede over artikler udsendt af Ritzaus Bureau

For så vidt angik klagens rettidighed i forhold til klage over de tre artikler udsendt i perioden fra 9. juli 2005 til 29. august 2005 bemærkedes det, at klagefristen er 4 uger efter offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Da Pressenævnet først havde modtaget klagen vedrørende disse artikler den 31. oktober 2005, var fristen for så vidt angik disse artikler isoleret set overskredet. De pågældende artikler indgik imidlertid i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med de artikler, der rettidigt var påklaget til nævnet, og som var offentliggjort for nogles vedkommende umiddelbart før og for andres vedkommende kort tid efter de for sent påklagede. Vurderingen af, om god presseskik var tilsidesat, sker ud fra en helhedsvurdering, og må derfor under de anførte omstændigheder omfatte samtlige påklagede artikler. Klagen blev derfor behandlet uanset fristoverskridelsen også for så vidt angik de tre artikler udsendt i perioden fra 9. juli 2005 til 29. august 2005.

Et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Der gælder efter omstændighederne en tilsvarende forpligtelse for mediet til at udvise særlig agtpågivenhed ved offentliggørelse af kommentarer og vurderinger, når disse indgår i nyhedsformidlingen af en sag, hvori den pågældende journalist kan have en særlig personlig eller økonomisk interesse.

Pressenævnet lagde til grund, at [A] efter ønske fra Ritzaus redaktion meldte sig ind i foreningen med henblik på gennem sit medlemskab at få oplysninger fra foreningen. Nævnet lagde endvidere til grund, at han på foreningens generalforsamling stemte imod genvalg af den hidtidige formand, idet han afgav stemme både for sig selv og i henhold til fuldmagt fra et andet medlem, [B], der var i opposition til formanden. Det sidstnævnte forhold gav Ritzau anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for [A´s] reportage, herunder hans valg af kilder, men var ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik var tilsidesat.

Nævnet fandt, at Ritzau på baggrund af reportagen i artiklerne i perioden fra 24. til 28. juni 2005, herunder navnlig oplysningerne i artiklerne den 25. og 26. juni 2005 om revisorundersøgelsen, burde have omtalt resultatet af undersøgelsen eller foreningens pressemeddelelse herom, da dette materiale forelå ultimo juni 2005. Ritzau havde herved tilsidesat god presseskik, og nævnet udtalte sin kritik.

Nævnet lagde endvidere til grund, at den ansøgte driftsstøtte på 750.000 kr. ud over sekretariatschefen selv vedrørte flere medarbejdere og således ikke kun en enkelt deltidsassistent som anført i artiklen den 26. juni 2005. Artiklens oplysninger gav således et forkert billede af [C´s] lønforhold, hvilket kunne være undgået ved en omhyggelig gennemgang af det skriftlige materiale, som Ritzau efter aktindsigt var i besiddelse af. Ritzau havde herved tilsidesat god presseskik, og nævnet udtalte sin kritik.

Nævnet fandt ikke herudover grundlag for at kritisere Ritzaus reportage, herunder omtalen af Socialministeriets redegørelse i sagen, heller ikke for så vidt angik den redaktionelle vægtning af redegørelsens enkelte konklusioner.