Supplerende dagpenge under ansættelse med løntilskud ved offentlig arbejdsgiver

§ 51. Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4. I arbejdsfortjenesten indgår ikke arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om en arbejdsmarkedsfond. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget. Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en dagpengeberegning. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke overstige det højeste dagpengebeløb. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten.

...

§ 51. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, 6 og 8, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere.

§ 55. Ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. Lønnen kan højst udgøre 96,21 kr. pr. time (1. juli 2002) eksklusive feriepenge m.v.

Stk. 3. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal lønnen til personen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.

Stk. 5. Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf. stk. 3 og 4, samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn for hele perioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den gennemsnitlige timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med eventuelle reguleringer i den individuelle dagpengesats eller hjælp i ansættelsesperioden.

§ 59. Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked. Inden for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen.

...

Lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats

Supplerende dagpenge under ansættelse med løntilskud ved offentlig arbejdsgiver

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 10. marts 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De har ikke ret til supplerende dagpenge under Deres ansættelse med løntilskud hos Xx i perioden fra den 1. november 2003 til den 31. oktober 2004.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– De var ansat som specialarbejder med løntilskud ved Xx i perioden 1. november 2003 til den 31. oktober 2004,

– Deres ugentlige arbejdstid var fastsat til 29 timer,

– De blev aflønnet med 12.313,05 kr. pr. måned, og

– lønnen var fastsat på baggrund af Deres individuelle dagpengesats som dimittend, således at Deres løn svarede til de dagpenge, som De var berettiget til under ledighed.

Ifølge reglerne kan dagpenge højst udbetales med et beløb, der udgør 90 % af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. § 51, stk. 1 i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Påbegynder medlemmet en ansættelse i jobtræning, skal lønnen og arbejdsvilkårerne i øvrigt svare til den overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, jf. § 55, stk. 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, kan lønnen dog pr. 1. juli 2002 højst udgøre 96,21 kr. pr. time ekskl. feriepenge m.v., jf. § 55, stk. 1 og stk. 2 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Ved ansættelsen skal lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens individuelle dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringsloven, dog således den mindst udgør 82 % af højeste dagpenge, jf. § 55, stk. 3 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Den offentlige arbejdsgiver fastsætter således arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf. stk. 3 samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v., jf. § 55, stk. 5 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De i perioden fra den 11. november 2003 til den 31. oktober 2004 var ansat med løntilskud ved Xx, som er en offentlig arbejdsgiver.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at De var ansat i 29 timer ugentligt og til en månedlig løn på 12.313,05 kr.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at timeantallet var fastsat, så Deres løn var på niveau med Deres individuelle dagpenge. De modtog således løn svarende til det beløb, som De ville have fået udbetalt i dagpenge ved fuld ledighed.

Efter § 59, stk. 1 i arbejdsløshedsforsikringsloven kan der udbetales supplerende dagpenge, såfremt et ledigt medlem, som søger arbejder i fuld, sædvanlig arbejdstid opnår arbejde af kortere varighed.

Ankenævnet finder dog ikke, at De er berettiget til at modtage supplerende dagpenge under ansættelsen ved Xx.

Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at lønnen skal ligge på niveau med Deres individuelle dagpenge, hvilket også var tilfældet i Deres sag.

Ankenævnet finder videre, at § 55 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats må anses for at have forrang, når situationen vedrører aktivering hos en offentlig arbejdsgiver, hvor netop størrelsen er angivet inden for hvilke økonomiske rammer den udbetalte ydelse kan ligge.

Ankenævnet finder således, at der med § 55 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er gjort endeligt op med størrelsen af den ydelse, der kan udbetales under aktivering hos en offentlig arbejdsgiver.

Det er således ankenævnets opfattelse, at der ikke kan udbetales supplerende dagpenge til personer ansat med løntilskud ved en offentlig arbejdsgiver, som allerede modtager en ydelse/løn svarende til individuelle dagpenge i henhold til § 55 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsat, idet en sådan udbetaling ville bringe det udbetalte beløb op over niveauet for, hvad medlemmet ville have kunnet få udbetalt ved fuld ledighed.

Det bemærkes i øvrigt, at formålet med ændringen af reglerne ifølge lovbemærkningerne har været dels en harmonisering af reglerne, således at alle ledige modtager den samme ydelse under de samme aktiveringstilbud, og dels at den lediges forsørgelse under tilskud svarer til den ydelse, som den ledige hidtil har modtaget. For så vidt angår ændring af reglerne om jobtræning, er der, bortset fra de forannævnte tilfælde, alene tale om redaktionelle ændringer, jf. i øvrigt også Arbejdsdirektoratets Rundskrivelse nr. 05/04 af 3. februar 2004.

Ankenævnet henviser til § 51, stk. 1 og § 59, stk. 1 i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 og § 51, stk. 1 og § 55, stk. 1-3 og stk. 5 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af 23. april 2004.

B E M Æ R K N I N G E R T I L D E R E S K L A G E P U N K T E R

De har i Deres klage anført, at det er urimeligt, at De ville være berettiget til supplerende dagpenge, såfremt De havde fundet et ordinært arbejde eller havde været ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver.

Ankenævnet skal hertil oplyse, at det ligger uden for nævnets kompetencer at tage stilling til, hvorvidt der er tale om forskelsbehandling eller ej.

Ankenævnet kan derfor alene bemærke, at det har været lovgivers hensigt at skelne mellem offentlige og private arbejdsgivere, hvilket også ses ved, at der ved ansættelser med løntilskud hos private arbejdsgivere ikke gælder et indkomstloft, ligesom der ikke er indført et loft for, hvor meget lønnen højest kan udgøre pr. time.

På ankenævnets vegne

Xx

x

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Xx

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde

”Det fremgår af “Ansættelsesaftale for Funktionærer/ikke-funktionærer ved ansættelse i jobtræning” af 27. oktober 2003, at De ansættes i jobtræning som specialarbejder ved Xx i perioden 1. november 2003 til 31. oktober 2004, at lønnen ved tiltrædelsen er 12.313,05 kr. (pr. måned), og at arbejdstiden er 29 timer ugentligt.

A-kassens afdeling i Xx har i brev af 23. februar 2004 truffet afgørelse om, at man må afslå Deres ansøgning om supplerende dagpenge. A-kassen henviser til, at det er Arbejdsdirektoratets opfattelse, at der ikke kan udbetales supplerende dagpenge ved ansættelse i jobtræning.

Afdelingen oplyser, at direktoratet begrunder dette med, at det af § 59, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fremgår, at der kan udbetales supplerende dagpenge til medlemmer, som er arbejdssøgende til arbejde på fuld, sædvanlig arbejdstid, og som opnår arbejde af kortere varighed. Afdelingen oplyser videre, at ledige, der er ansat med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, efter direktoratets opfattelse ikke arbejder på nedsat tid i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand, men på reduceret tid alene for at opfylde kravet om indkomst i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De har i brev af 26. februar 2004 klaget over afgørelsen. De anfører, at De ikke mener, at direktoratet har ret i sin påstand, hvorfor De ønsker a-kassens hjælp til at anke sagen.

A-kassens afdeling har i brev af 3. marts 2004 til a-kassens hovedkontor oplyst, at De begyndte i offentlig jobtræning den 1. november 2003, og at den ugentlige arbejdstid er udregnet til 29 timer, at De den 23. februar 2004 søgte om supplerende dagpenge, og at afdelingen med baggrund i direktoratets Rundskrivelse nr. 5 af 3. februar 2004 gav Dem afslag på ansøgningen, at De den 26. februar 2004 klagede over afgørelsen og bad afdelingen være behjælpelig med klagen, og at afdelingen er enig med Dem i, at direktoratet ikke har ret i sin konklusion om, at der ikke kan udbetales supplerende dagpenge til ledige i offentlig jobtræning, hvorfor man hermed på vegne af Dem skal anke sagen.

Afdelingen har videre oplyst, at afdelingens begrundelse for at anke sagen er følgende

“Reglerne om, hvad der fradrages i dagpengene, er fastsat i bekendtgørelse nr. 492 af 12. 06.03. om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

I § 1 i denne bekendtgørelse er fastsat, at arbejde og indtægter medfører fradrag i dagpengene og aktiveringsydelse.

I § 2 i bekendtgørelsen er fastsat, at der ved arbejde forstås aktiviteter, som enten medfører indtægt eller efter sin art normalt medfører indtægt.

Reglerne om, hvordan fradraget foretages, er fastsat i bekendtgørelse nr. 966 af 08.11.01. om supplerende dagpenge.

I § 2 i denne bekendtgørelse er fastsat, at et fuldtidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i ugen og 37 timer.

Det fremgår af § 2 i bekendtgørelse nr. 492 af 12.06.03. om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv., at jobtræning er arbejde, da jobtræning er en aktivitet, som medfører indtægt.

Af § 2 i bekendtgørelsen om supplerende dagpenge er det som nævnt fastsat, at et fuldtidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge i en uge efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i ugen og 37 timer.

Vi er derfor enige med medlemmet i hendes opfattelse af, at hun har ret til supplerende dagpenge under hendes jobtræning.”

A-kassens hovedkontor har i brev af 29. marts 2004 tiltrådt afdelingens afgørelse om, at De ikke er omfattet af reglerne om supplerende dagpenge, når De er i offentlig jobtræning. Det fremgår, at hovedkontoret har lagt vægt på, at det er Arbejdsdirektoratets opfattelse, at der ikke kan udbetales supplerende dagpenge til ledige, der er ansat med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, idet det ikke opfattes som at arbejde på nedsat tid, men at arbejde på reduceret tid for at opfylde kravet om indkomstloft i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De har i brev af 1. april 2004 klaget over a-kassens hovedkontors afgørelse. De oplyser, at De fortsat er uenig i afgørelsen og ikke mener, at direktoratet har ret i sin vurdering. De har sendt klagen til a-kassens afdeling i Xx.

A-kassens afdeling i Xx har ved brev af 5. april 2004 oversendt Deres klage til a-kassens hovedkontor. Afdelingen oplyser, at De har anmodet afdelingen om at hjælpe Dem med at klage over afgørelsen. Afdelingen henviser herefter til anken til hovedkontoret af 3. marts 2004, hvor afdelingen har redegjort for sine synspunkter.

A-kassen har den 16. april 2004 oversendt sagen til direktoratet, idet man har fastholdt den trufne afgørelse.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 23. april 2004 denne afgørelse

”De er ansat i jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver i perioden fra den 1. november 2003 til den 31. oktober 2004.

De har ikke ret til supplerende dagpenge under Deres jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver.

Begrundelse

Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene. Det fremgår af § 59, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ledige kan få tilbud om jobtræning hos private eller offentlige arbejdsgivere. Det fremgår af § 12 i tidligere gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det samme fremgår af § 51 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dog er jobtræning her ændret til ansættelse med løntilskud.

Ved ansættelse i jobtræning (ansættelse med løntilskud) skal lønnen svare til den overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Det fremgår af § 13 i tidligere gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det samme fremgår af 54 og § 55, stk. 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ved ansættelse i jobtræning (ansættelse med løntilskud) hos offentlige arbejdsgivere kan lønnen dog højst udgøre 96,21 kr. pr. time (1. juli 2002) eksklusive feriepenge m.v. Lønnen skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med den lediges individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge, og den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen samt under hensyn til timeløn og tillæg mv.

Det fremgår af 13, stk. 3-5 i tidligere gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Der henvises endvidere til § 55, stk. 2, 3 og 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De nævnte regler i tidligere gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik trådte i kraft den 1. januar 2003.

Af bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik fremgår følgende

”Efter gældende regler modtager ledige i aktivering forskellige ydelser afhængig af, hvilken aktivering de deltager i. Udgangspunktet er således en ydelse svarende til den lediges individuelle dagpenge. Undtagelser herfra er under aktivering i offentlig jobtræning og i individuel jobtræning, hvor den aktiverede efter gældende regler har været berettiget til en ydelse svarende til maksimale dagpenge samt under aktivering i privat jobtræning, hvor den ledige modtager den overenskomstmæssige løn.

Det indgår i aftalen, at der skal ske en harmonisering af ydelserne, således at ydelsen, uanset om den ledige er i aktivering eller ej, vil være individuelle dagpenge eller en ydelse der med visse beregningstekniske forskelle - svarer hertil, dog mindst 82 pct. af maksimale dagpenge.”

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats trådte i kraft den 1. juli 2003.

Af bemærkningerne til § 55 i forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår følgende

“Bestemmelserne i stk. 3-6 indebærer, at der fastsættes et generelt indkomstloft, som skal være på niveau med personens individuelle dagpengesats henholdsvis personens samlede individuelle hjælp, dog mindst udgøre 82 % af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, i hele perioden”.

Dagpengenes højeste beløb udgør for en uge 2.940 kr. pr. 1. januar 2001.

Beløbet reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremgår af § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke overstige det højeste dagpengebeløb. Det fremgår af § 51, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til et medlem, der er optaget i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47 og 70. Det fremgår af § 51, stk. 2 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at De ifølge ansættelsesaftale af 27. oktober 2003 er ansat i jobtræning hos Xx, som er en offentlig arbejdsgiver, i perioden 1. november 2003 til 31. oktober 2003, og at det af ansættelsesaftalen fremgår, at lønnen ved tiltrædelsen er 12.313,05 kr. pr. måned, og at arbejdstiden er 29 timer ugentlig.

Det er lagt til grund, at arbejdstiden i jobtræningen på baggrund af Deres individuelle dagpengesats, jf. ovennævnte regler, er beregnet til at være 29 timer, og at dette svarer til fuld tid, idet Deres løn svarer til, hvad De ville få udbetalt i dagpenge ved fuld ledighed, det vil sige for 37 timer pr. uge.

Der er herefter ikke tale om, at De arbejder på nedsat tid, jf. § 59 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., men at Deres arbejdstid er reduceret således, at ydelsen svarer til, hvad De ville få udbetalt ved fuld ledighed, og De har derfor ikke ret til supplerende dagpenge under jobtræningen.”

3. Klagen til ankenævnet

Ved brev af 4. maj 2004 – videresendt af a-kassen - klagede De over direktoratets afgørelse, idet De anførte følgende

”Jeg skal hermed anmode jer og XX´s Hovedkasse om at være mig behjælpelig med at anke Arbejdsdirektoratets afgørelse af 23. april 2004.

Jeg forstår fortsat ikke, at der skal være så stor forskel på ledige. Var jeg i et ordinært arbejde kunne jeg få supplerende dagpenge. Det samme ville jeg få i privat jobtræning. Men på grund af, at jeg tilfældigt er havnet i offentlig jobtræning, så kan jeg ikke få supplerende dagpenge.

Jeg føler, at det er meget uretfærdigt, da jeg jo betaler det samme for min arbejdsløshedsforsikring som andre.

Kan det virkelig være rigtigt, at der skal være denne forskelsbehandling?

Jeg håber, at ankenævnet kan se denne urimelighed”.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Ved brev af 11. juni 2004 oplyste direktoratet, at der ikke var kommet nye oplysninger, der gav direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet anførte endvidere følgende

”Direktoratet kan oplyse, at direktoratet har truffet afgørelse om, at medlemmet ikke har ret til supplerende dagpenge under sin ansættelse i jobtræning (ansættelse med løntilskud) hos en offentlig arbejdsgiver.

Ved ansættelse i jobtræning (ansættelse med løntilskud) hos en offentlig arbejdsgiver skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige. Lønnen kan dog højst udgøre 96,21 kr. pr. time (1. juli 2002).

Lønnen skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med den lediges individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge (indkomstloftet) og den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen.

Det fremgår af § 13 i tidligere gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Der henvises endvidere til § 55 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Af § 59, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fremgår det, at der kan udbetales supplerende dagpenge til medlemmer, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, og som opnår arbejde af kortere varighed.

Det er direktoratets opfattelse, at medlemmer, der er ansat med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver ikke er ansat/ikke arbejder på nedsat tid i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand, men på reduceret tid alene for at opfylde kravet om indkomstloft i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Disse medlemmer er derfor ikke omfattet af § 59, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og heller ikke af bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.

Der henvises endvidere til, at som led i gennemførelse af første del af forliget om Flere i Arbejde blev indkomstgarantien ved ansættelse i offentlig (og individuel) jobtræning i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik ændret til et indkomstloft således, at ydelsen i stedet for højeste dagpenge skal svare til individuelle dagpenge, dog mindst 82 pct. af højeste dagpenge. Disse regler er videreført i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Direktoratet skal i den forbindelse henvise til bemærkningerne til lovforslagene, som fremgår af direktoratets afgørelse.

Formålet med ændringen af såvel lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik som lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (ophævelse af indkomstgarantien) var, at man ved deltagelse i aktivering skulle modtage en ydelse/indkomst, der svarer til individuelle dagpenge. Den eneste undtagelse herfra er ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, hvor der modtages almindelig løn.

Hensigten med lovændringen ville således fortabes, hvis der blev givet mulighed for en udbetaling af supplerende dagpenge til medlemmer i ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, som - alene for at opfylde lovens krav om indkomstloft - arbejder på reduceret tid.

I den konkrete sag er medlemmets arbejdstid i ansættelsen i jobtræning (ansættelsen med løntilskud) på baggrund af medlemmets individuelle dagpengesats, jf. ovennævnte regler, beregnet til at være 29 timer, og dette svarer til fuld tid, idet medlemmets løn svarer til, hvad hun ville få udbetalt i dagpenge ved fuld ledighed, det vil sige for 37 timer pr. uge.

Medlemmet arbejder derfor ikke på nedsat tid, jf. § 59 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., men medlemmets arbejdstid er reduceret således, at ydelsen svarer til, hvad hun ville få udbetalt ved fuld ledighed, og hun har derfor ikke ret til supplerende dagpenge under ansættelsen med løntilskud.”

5. Nyt efter klagen

Intet nyt.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Resumé

Medlemmet, der var optaget i kassen som dimittend, var i perioden fra den 1. november 2003 til den 31. oktober 2004 ansat med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver i 29 timer pr. uge.

Medlemmet søgte i den forbindelse om supplerende dagpenge.

Kassen traf afgørelse om, at medlemmet ikke var berettiget til supplerende dagpenge. Kassen begrundede afslaget med, at der ikke kan udbetales supplerende dagpenge til ledige, der er ansat med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, idet dette ikke opfattes som arbejde på nedsat tid. Derimod er der tale om arbejde på reduceret tid mhb på at opfylde kravet om indkomstloft i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Direktoratet tiltrådte kassens afgørelse. Ved afgørelsen lagde direktoratet bl.a. vægt på, at arbejdstiden på de 29 ugentlige timer var fastlagt på baggrund af medlemmets individuelle dagpenge, og at lønnen således svarede til, hvad medlemmet ville få udbetalt i dagpenge ved fuld ledighed.

Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse, idet nævnet lagde vægt på, at det fremgår af § 55 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at lønnen skal ligge på niveau med medlemmets individuelle dagpenge, hvilket var tilfældet i medlemmets sag. Udbetaling af supplerende dagpenge ville således bringe det udbetalte beløb op over niveauet for, hvad medlemmet ville have kunnet få udbetalt ved fuld ledighed.

Ankenævnet fandt, at § 55 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats må anses for at have forrang, når situationen vedrørende aktivering hos en offentlig arbejdsgiver, hvor netop størrelsen er angivet inden for hvilke økonomiske rammer, den ubetalte ydelse kan ligge. § 55 gør således endeligt op med størrelsen af den ydelse, der kan udbetales under aktivering hos en offentlig arbejdsgiver.

Ankenævnet bemærkede i øvrigt, at formålet med ændringen af reglerne ifølge lovbemærkningerne har været dels en harmonisering af reglerne, således at alle ledige modtager den samme ydelse under de samme aktiveringstilbud, og dels at den lediges forsørgelse under tilskud svarer til den ydelse, som den ledige hidtil har modtaget. For så vidt angår ændringen af reglerne om jobtræning, er der, bortset fra de forannævnte tilfælde, alene tale om redaktionelle ændringer, jf. i øvrigt også direktoratets rundskrivelse nr. 05/04 af 3. februar 2004.