Legislator Case Law & Legislation
W20051086625 DK

Sikkerhedsorganisation ved et plejecenter

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

Statutory Text (15 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 10866 Valid

Kapitel 2

Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

Sikkerhedsorganisation

Endelig adm. afgørelse 2005 10866 Valid

Kapitel 2

Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet

Endelig adm. afgørelse 2005 10866 Valid

§ 2. I virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sun dhedsarbejdet organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.

Stk. 2. Alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølovens § 23 og § 24, medregnes, jf. stk. 1.

Sikkerhedsgrupper

Endelig adm. afgørelse 2005 10866 Valid

Kapitel 3

Pligter og rettigheder

Arbejdsgiveren

Endelig adm. afgørelse 2005 10866 Valid

Kapitel 6

Aftaler

Endelig adm. afgørelse 2005 10866 Valid

§ 6. I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.

Stk. 2. Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde.

Stk. 3. De ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller hvert arbejdslederområde til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spørgsmål om de ansattes sikkerhed og sundhed.

Endelig adm. afgørelse 2005 10866 Valid

§ 7. I virksomheder med 20 ansatte eller derover, jf. dog § 8, stk. 7, skal der oprettes et sikkerhedsudvalg. Er der i virksomheden oprettet en eller to sikkerhedsgrupper, udgør sikkerhedsgruppens eller -gruppernes medlemmer og virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne sikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 medlemmer og arbejdslederne i sikkerhedsgrup perne imellem sig 2 medlemmer til et sikkerhedsudvalg, hvori virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne indtræder. Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede, rådgive og orientere om samt føre kontrol med sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for virksomheden.

Stk. 2.

Endelig adm. afgørelse 2005 10866 Valid

§ 7. Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med en sikkerhedsrepræsentant, der er valgt af alle ansatte i afdelingen eller arbejdsområdet, danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde.

Stk. 2. Afdelinger eller arbejdsområder med 1-9 ansatte kan organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe eller en i øvrigt eksisterende gruppe.

Stk. 3. Afdelinger eller arbejdsområder, hvor de ansatte udelukkende eller hovedsagelig er beskæftiget med kontorarbejde eller andet administrativt arbejde, kan uanset antallet af ansatte organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe eller tilsluttes en i øvrigt eksisterende gruppe. Hvor det samlede antal ansatte er 50 eller derover, skal der normalt oprettes flere sikkerhedsgrupper.

Stk. 4. Hvor de i stk. 1, 2 og 3 nævnte afdelingers art eller arbejdsområders størrelse eller beliggenhed gør det hensigtsmæssigt, skal der dog oprettes flere sikkerhedsgrupper.

Stk. 5. Hvor arbejdet mere regelmæssigt foregår i holddrift, skal der normalt oprettes en sikkerhedsgruppe for hvert skiftehold. Flere afdelinger eller arbejdsområder kan organiseres i en fælles gruppe, jf. stk. 2 og 3 og § 19.

Sikkerhedsudvalg

Endelig adm. afgørelse 2005 10866 Valid

§ 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig ledelse af sikkerhedsarbejdet.

Stk. 2.

Arbejdsministeriet bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, som ændret ved Beskæftigelsesministeriet bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002 om ændring af bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

Endelig adm. afgørelse 2005 10866 Valid

§ 12. I virksomheder, hvor der er beskæftiget 20 ansatte eller derover, skalvirksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde planlægges og koordineres af et sikkerhedsudvalg, jf. dog § 4.

Endelig adm. afgørelse 2005 10866 Valid

§ 19. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte får mulighed for regelmæssig kontakt med den sikkerhedsgruppe, der dækker afdelingen eller arbejdsområdet. Ved skiftehold, overarbejde eller lignende, hvor der ikke er sikkerhedsgruppe til stede, skal det sikres, at de ansatte har mulighed for at tilkalde en ansvarlig repræsentant for virksomheden.

Stk. 2. I de virksomheder, hvor der ikke er oprettet sikkerhedsudvalg, skal arbejdsgiveren sørge for, at de opgaver, som hører under udvalget, effektivt varetages i samarbejde med sikkerhedsgruppen eller -grupperne.

Endelig adm. afgørelse 2005 10866 Valid

§ 38. Med henblik på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kan reglerne om organiseringsmåden i §§ 7-17 fraviges, hvis der

– dels er indgået en aftale mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere, eller dem, de bemyndiger hertil, og

– dels på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte, herunder eventuelle ledere, i virksomheden eller på en del af virksomheden.

Stk. 2. En aftale om organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet efter stk. 1 berører ikke varetagelsen af de opgaver, funktioner, pligter og rettigheder m.v. på decentralt og centralt niveau i virksomheden, der er fastsat i bekendtgørelsen.

Stk. 3. I virksomheder, hvor der er beskæftiget 20 ansatte eller derover, skal det sikres, at planlægningen og koordineringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden finder sted i et samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne og de ansatte.

Stk. 4. En virksomhedsaftale, der er indgået efter stk. 1, nr. 2, skal sikre, at organiseringen af virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde er i overensstemmelse med virksomhedens struktur, og at den ændrede organisering styrker og effektiviserer virksomhedens arbejde hermed.

Stk. 5. Virksomhedsaftalen skal være skriftlig, forefindes i og være tilgængelig for de ansatte på virksomheden.

Stk. 6. Virksomhedsaftalen skal som minimum indeholde følgende elementer

1) Beskrivelse af de aktiviteter/metoder, der kan anvendes med henblik på at sikre, at den ændrede organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet styrker og effektiviserer funktionsvaretagelsen.

2) Angivelse af en procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen på virksomheden.

3) Angivelse af, hvordan opgaver og funktioner varetages, herunder arbejdsledernes og de øvrige ansattes deltagelse i arbejdsmiljøarbejdet.

4) Angivelse af, hvordan virksomhedsaftalen kan ændres og opsiges.

5) Oversigt over den aftalte organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i form af en organisationsplan.

Stk. 7. Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 1 afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået efter stk. 1, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift.

Endelig adm. afgørelse 2005 10866 Valid

§ 39. Med henblik på at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed mellem samarbejdsudvalg, de lokale aftaleparter og sikkerhedsorganisationen kan opgavevaretagelsen i forbindelse med sikkerhed og sundhed varetages af et samarbejdsorgan, hvis

1) betingelserne i § 38 er opfyldt, og

2) personer, der er valgt til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet, er repræsenteret i samarbejdsorganet.

7. AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.

At-vejledning 6.1.0.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

Endelig adm. afgørelse 2005 10866 Valid

Sikkerhedsorganisation ved et plejecenter

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 25. oktober 2005 behandlet XXX Kommunes klage over Arbejdstilsynets påbud om etablering af sikkerhedsorganisation ved XXX.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er ikke enig med Arbejdstilsynet i, at XXX skal ændre sikkerhedsorganisationen.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund, at

- XXX beskæftiger 51 ansatte,

- XXX har en daglig leder og en sikkerhedsgruppe,

- arbejdet er organiseret i hold, som arbejder dag, aften og nat,

- natholdet består af 4 personer, hvor 2 er i arbejde ad gangen,

- der arbejdes i selvstyrende teams,

- den daglige leder har fast dagvagt, og

- sikkerhedsrepræsentanten har fast aftenvagt.

Det er endvidere lagt til grund, at XXX Kommune har aftale om MED (medindflydelse og medbestemmelse).

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at sikkerheds- og sundhedsarbejdet er organiseret med udgangspunkt tæt på den daglige arbejdsgang, idet den daglige leder indgår i sikkerhedsgruppen.

Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at alle ansatte har mulighed for at tale med sikkerhedsrepræsentanten ved vagtskifte, og at de hold, hvor der hverken er sikkerhedsrepræsentanten eller daglig leder til stede under udførelse af arbejde, til enhver tid kan komme i kontakt med en ansvarlig repræsentant for virksomheden.

XXX opfylder således bestemmelserne om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver således Arbejdstilsynets afgørelse af 4. april 2005.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

- lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 § 6, § 7, stk. 1 og § 8, stk. 1,

- Arbejdsministeriet bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, som ændret ved Beskæftigelsesministeriet bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002 om ændring af bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde § 2, § 19, § 38 og § 39.

På klagenævnets vegne

XXX

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde i udtalelsen af 12. juli 2005

”

Sagens indhold

Arbejdstilsynet har besøgt XXX den 23. februar 2005. Ved besøget talte Arbejdstilsynet med centerleder XXX og sygeplejerske XXX. Arbejdstilsynet var repræsenteret ved XXX og XXX.

Ved besøget blev det oplyst, at virksomheden beskæftiger i alt 50 ansatte, og at der er valgt én sikkerhedsrepræsentant, som repræsenterer alle ansatte, dvs. sikkerhedsrepræsentanten repræsenterer ansatte fra forskellige faggrupper og funktioner samt ansatte, der arbejder i skiftende vagter. Den valgte sikkerhedsrepræsentant er ansat i aftenvagt.

Arbejdstilsynet afgav påbud om at etablere sikkerhedsorganisation således, at den svarer til gældende regler, og som muliggør, at sikkerhedsarbejdet kan foregå på en hensigtsmæssig måde.

Påbuddet var begrundet med, at arbejdet på XXX bør omfattes af mere end en sikkerhedsgruppe da sammensætningen af ansatte fra fysisk adskilte afdelinger/afsnit, forskellige arbejdsfunktioner og arbejdets forskelligartethed gør, at sikkerhedsarbejdet er mere krævende end for eksempel kontor og administrativt arbejde, hvor der kan accepteres sikkerhedsgrupper på op til 50 ansatte.

Arbejdstilsynets sagsbehandling

Arbejdstilsynet har i brev af 23. maj 2005 kvitteret for klagens modtagelse og meddelt, at klagen har opsættende virkning.

Arbejdstilsynet har endvidere i dag orienteret kommunen om, at påbuddet fastholdes, og at en udtalelse herom er sendt til Arbejdsmiljøklagenævnet.

”

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 4. april 2005 følgende afgørelse

”Virksomheden har haft lejlighed til at komme med bemærkninger til udkast til tilsynsrapport med påbud af 1. marts 2005 udstedt på baggrund af tilsyns-besøg hos XXX den 23. februar 2005.

Der er tale om følgende

Påbud om sikkerhedsorganisation.

Arbejdsmiljøproblem nr. 152281

Efterkommelsesfrist 1. juni 2005

Tilbagemeldingsfrist 8. juni 2005

Arbejdstilsynet har ikke modtaget bemærkninger fra virksomheden.

Arbejdstilsynet har i dag truffet afgørelse. Afgørelsens indhold fremgår af det udkast til tilsynsrapport med påbud, som var vedlagt Arbejdstilsynets brev af 1. marts 2005.

Virksomheden har nu pligt til at opfylde ovennævnte påbud senest på de tidspunkter, som er angivet i påbudenes efterkommelsesfrister.

Arbejdstilsynet skal inden udløbet af påbudenes tilbagemeldingsfrister, som er nævnt ovenfor, have besked om, hvad virksomheden har gjort for at efterkomme påbudene.

”

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

Af klagen den 8. april 2005 fremgår følgende

”Arbejdstilsynet har d. 23. februar 2005 været på tilpasset tilsyn på XXX tilhørende XXX. Arbejdstilsynet har i den forbindelse givet påbud 152281 påbud om sikkerhedsorganisation. XXX Kommune vil i den forbindelse komme med nedenstående bemærkninger.

Adressen XXX består af flere funktioner, ét Dagcenter til aktivering af ældre som er placeret i nederste etage samt cafe, to Ude-distrikter placeret i stueetagen. Distrikt rengøring som varetager opgaver i borgers eget hjem. Distrikt 3 som udfører pleje og omsorgsopgaver hos ældre i eget hjem. En sekretariats-/stabsfunktion placeret i stueetagen som henholdsvis betjener ældrecenteret og hele Område XXX.

XXX er placeret på de 5 øverste etager.

Der er på plejecentret ansat følgende

På hverdage i dagvagt 15 ansatte i fremmøde.

I weekender på dagvagt 10 ansatte i fremmøde.

Alle dage på aftenvagt 7 ansatte i fremmøde.

Alle dage på nattevagt 2 ansatte i fremmøde.

Denne vagtfordeling betyder, at der er 51 ansatte inkl. specialfunktioner.

Arbejdstilsynet giver påbud om etablering af sikkerhedsorganisation, der svarer til gældende regler, hvor der som hovedregel, ikke bør være mere end 20 personer i en sikkerhedsgruppe. XXX Kommune mener ikke noget sted i arbejdsmiljøloven at kunne læse noget om max. 20 personer i en sikkerhedsgruppe. Hvis dette er Arbejdstilsynets fortolkning og praksis mener XXX Kommune, at have gode grunde til ikke, at følge denne hovedregel, som beskrives nedenfor.

Der er etableret én sikkerhedsgruppe for plejecentret, som ikke omfatter de andre funktioner er til huse på adressen. Der er altså alene tale om rent plejearbejde som henhøre under denne sikkerhedsgruppe. Den valgte sikkerhedsrepræsentant arbejder på fast aftenhold, hvilket betyder at alle ansatte har mulighed for at kontakte og tale med sikkerhedsrepræsentanten i forbindelse med vagtskifte. Ud over kontakten til sikkerhedsrepræsentanten, er der etableret en ergonomivejleder ordning hvor der er én ergonomivejleder på dagvagt. Ergonomivejlederen har modtaget undervisning i ergonomiske forhold inden for forflytning og ergonomisk korrekt plejearbejde. Alle ansatte er bekendt med ergonomivejlederens kompetence og henter i det daglige råd og vejledning hos denne.

Som supplement til ovennævnte ergonomivejleder er der en uformaliseret ordning med plejecenterets fysioterapeut, som kan kontaktes for råd og vejledning inden for arbejdsforhold. Fysioterapeuten foretager endvidere dagligt (når vedkommende er på arbejde) rundering på plejecenteret med fokus på arbejdsstillinger, hjælpemidler og andre forhold der vedr. arbejdsmiljøet.

På plejecentret holdes der formaliserede møder i flere sammenhænge, hvor arbejdsmiljø, ergonomi og arbejdsforhold generel er faste punkter på dagsorden. Hver 5. uge holdes der tværfaglige boenheds-møde som omhandler den enkelte bruger på den enkelte etage. På disse møder behandles bl.a. arbejdsbeskrivelser for den enkelte bruger. Der holdes endvidere almindelige personalemøder, hvor der ligeledes er arbejdsmiljø på dagsorden. Ved vagtskift laves der overdragelsesbriefing, hvor akutte ændringer i arbejdsforholdene videregives.

XXX Kommune er blevet opmærksom på, at der kan være problemer med, at holde de 4 nattevagter helt ajour med udviklingen i arbejdsmiljøforholdene. XXX Kommune vil tage dette problem op og tilknytte disse nattevagter til ovennævnte møder i en fast struktur således, at de kommer på omgangshøjde med det øvrige personale.

På baggrund af ovennævnte mener XXX Kommune, at sikkerhedsarbejdet foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt på XXX.

Skulle der være brug for yderligere oplysninger eller redegørelser står undertegnede gerne til rådighed.”

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har udtalt følgende den 12. juli 2005

Arbejdstilsynets vurdering

Det er fortsat Arbejdstilsynets vurdering, at én sikkerhedsgruppe på XXX er for lidt. Arbejdstilsynet lægger herved vægt på antallet af ansatte, de ansattes forskellige funktioner og faglige baggrund, den fysiske udstrækning af plejecentret (flere etager), de ansatte på et plejecenter kan være udsat for en række af forskellige arbejdsmiljøproblemer som fx ergonomiske forhold, stoffer og materialer og psykisk forhold samt at arbejdet foregår over treholdsskift.

Arbejdstilsynet mener ikke, at det er krav at en sikkerhedsgruppe på et plejecenter maksimalt kan omfatte 20 personer. Arbejdstilsynet har kun i vejledningen til påbuddet anbefalet størrelsen som et konkret forslag vedrørende XXX, hvorved arbejdsmiljølovgivningen efter Arbejdstilsynets opfattelse eksempelvis kunne efterleves.

Arbejdstilsynet anerkender, at man blandt personalet på XXX har en ergonomivejleder og at der er mulighed for råd og vejledning fra en fysioterapeut. Endvidere anerkender Arbejdstilsynet, at man afholder formaliserede møder hvor arbejdsmiljø er fast punkt på dagsordenen og at der ved vagtskifte gennemføres overdragelsesbriefinger. Arbejdstilsynet finder dog ikke, at disse initiativer fjerner behovet for en mere “finmasket” sikkerhedsorganisation.

Arbejdstilsynet finder derfor, at påbuddet bør opretholdes.

5. Nyt efter klagen

Sikkerhedsleder XXX har den 5. oktober 2005 telefonisk oplyst, at kommunen har 3 ældrecentre – hvor af det ene er XXX.

På den adresse, hvor XXX har til huse, løses flere opgaver, hvortil der er knyttet egne ledere og egen sikkerhedsgrupper.

Herudover består XXX af XXX, hvor XXX er daglig leder.

XXX har fast dagvagt. Sikkerhedsrepræsentanten har fast aften vagt. Plejecentret består i øvrigt af selvstyrende teams.

Der er hverken leder eller sikkerhedsrepræsentant på natholdet, men natholdet – og andre hold, hvor den daglige leder ikke er til stede - kan til enhver tid få kontakt med en ansvarlig repræsentant for virksomheden.

XXX stiller sig i øvrigt undrende over Arbejdstilsynets vejledning om at en sikkerhedsgruppe bør omfatte 20 personer. I øvrigt har Arbejdstilsynet ikke beskrevet om det er 20 ”ansatte” eller ”fremmødte”.

XXX oplyser i øvrigt, at denne sag er principiel set fra kommunens side, fordi der findes yderligere 2 ældrecentre med stort set samme opgaver, som i XXX.

XXXs leder, XXX, har den 6. oktober 2005 bekræftet, at alle opgaver (pleje, madlavning, rengøring m.v.) varetages af plejecentrets medarbejdere.

Det fremgår endvidere af XXX Kommunes hjemmeside, at der foreligger aftale om organisering af sikkerhedsarbejdet, idet kommunen har indgået lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse, som bl.a. omfatter arbejdsmiljøet.

6. Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

Endelig adm. afgørelse 2005 10866 Valid

Resumé

Arbejdstilsynet havde påbudt en kommune at etablere sikkerhedsorganisation svarende til gældende regler ved et plejecenter, med henvisning til, at der var i alt 50 ansatte.

Plejecentret havde en sikkerhedsgruppe.

De ansatte ved plejecentret var fra forskellige faggrupper, funktioner, arbejdede på 5 etager af en ejendom, og var fordelt på dagvagter henholdsvis på hverdage og i weekender, samt på aftenvagter og nattevagter. Der var mellem 15 og 2 ansatte på arbejde ad gangen, og natholdet bestod af 4 personer, hvor 2 var i arbejde ad gangen.

Sikkerhedsrepræsentanten arbejdede fast på aftenhold, og lederen havde fast dagvagt. Medarbejderne kunne i øvrigt til enhver tid komme i kontakt med en ansvarlig repræsentant for virksomheden.

Arbejdsmiljøklagenævnet var ikke enig med Arbejdstilsynet og ophævede påbudet.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde vægt på, at sikkerheds- og sundhedsarbejdet var organiseret med udgangspunkt tæt på den daglige arbejdsgang, fordi den daglige leder indgik i sikkerhedsgruppen. Endvidere havde alle ansatte mulighed for at tale med sikkerhedsrepræsentanten ved vagtskifte, og de hold, hvor der hverken var sikkerhedsrepræsentanten eller daglig leder til stede under udførelse af arbejde, kunne til enhver tid komme i kontakt med en ansvarlig repræsentant for virksomheden.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →