Legislator Case Law & Legislation
W20051083625 DK

Ankestyrelsens principafgørelse A-46-05 om kontanthjælp - nedsættelse efter 6 måneder - starttidspunkt - barselsorlov - ægtefælle på dagpenge

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2005 10836 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse A-46-05 om kontanthjælp - nedsættelse efter 6 måneder - starttidspunkt - barselsorlov - ægtefælle på dagpenge

KEN#LOKDOK23 2005 10836 Historic

Resume

Nedsættelse af kontanthjælpen for ægtepar, hvor kun den ene modtog kontanthjælp, kunne først ske 6 måneder efter afslutningen af kontanthjælpmodtagerens barselsorlov.

KEN#LOKDOK23 2005 10836 Historic

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato

02-03-2012

Love

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 25, stk. 10, nr. 1 og § 25, stk. 5

Sagsfremstilling

En kvinde havde modtaget kontanthjælp siden 1999, og hendes mand modtog dagpenge.

Kvinden havde været på barsel fra 1. januar 2003 til 30. november 2003.

Kommunen meddelte i midten af november 2003, at hendes kontanthjælp ville blive ændret og nedsat med 516 kr. fra starten af december.

Kommunen begrundede afgørelsen med, at hun og ægtefællen tilsammen havde modtaget kontanthjælp i henhold til aktivlovens § 25 i mere end 6 måneder.

Fordi manden modtog dagpenge og kvinden var på barsel, blev hendes kontanthjælp først nedsat fra den første i måneden efter barselsorlovens ophør.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse.

Nævnet fandt, at nedsættelsen af hjælpen både for så vidt angik kvinden og manden først skulle ske 6 måneder efter afslutningen af hendes barselorlov.

Nævnet henviste til, at det følger af aktivlovens § 25, stk. 5, at kontanthjælpen skal nedsættes med 500 kr. (pr. 1. januar 2003 kr. 516,-) pr. person, når en af ægtefællerne har modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende kalendermåneder.

Hvis nedsættelsen ikke kan ske hos den ene ægtefælle, skal nedsættelsen ske hos den anden.

Der blev videre henvist til, at det fremgår af lovens § 25, stk. 10, at der ved beregning af perioder med kontanthjælp skal ses bort fra perioder, hvor der er udbetalt kontanthjælp på grund af graviditet og barsel.

Nævnet lagde herefter vægt på, at kvinden havde modtaget kontanthjælp under barselorlov i perioden 1. januar 2003 til 30. november 2003, og da hjælpen var beregnet som en samlet hjælp til hende og manden på grundlag af deres forhold, fandt nævnet, at der skulle bortses fra denne periode.

6-månedersperioden startede således først efter den 30. november 2003, hvor hendes barselorlov ophørte.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen blev det anført, at kontanthjælp til ægteparret fra 1. januar 2003 beregnedes og udbetaltes som en samlet ægteparberegning.

Kommunen mente, at manden - som ikke modtog kontanthjælp - derfor skulle sidestilles med en person, som modtog kontanthjælp, når perioden på de 6 måneder skulle beregnes.

Kommunen mente, at dette var i overensstemmelse med Arbejdsdirektoratets vejledning.

Kommunen var derfor af den opfattelse, at ægtefællen, som ikke modtog kontanthjælp, ville være omfattet af reglerne om takstnedsættelse fra 1. juli 2003

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, fra hvilket tidspunktet beregning af 6-månedersperioden i aktivlovens § 25, stk. 5 skulle ske, når den som modtog kontanthjælp var på barsel og ægtefællen ikke modtog kontanthjælp.

Afgørelse

Nedsættelse af hjælpen både for så vidt angik kvinden og hendes mand kunne først ske 6 måneder efter afslutningen af hendes barselorlov.

Der blev ved afgørelsen lagt til grund, at det kun var kvinden, som modtog kontanthjælp, og at hun var på barsel i perioden 1. januar til 30. november 2003.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det er en betingelse for at nedsætte kontanthjælpen med 500 kr. pr. person, at en af ægtefællerne har modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende kalendermåneder.

Der blev desuden lagt vægt på, at der ved beregningen af perioder med kontanthjælp skal ses bort fra perioder, hvor der er udbetalt kontanthjælp i forbindelse med barsel.

Ankestyrelsen fandt derfor, at beregningen af de 6 sammenhængende kalendermåneder alene kunne ske på grundlag af perioder, hvor en af ægtefællerne havde modtaget kontanthjælp, og hvor denne ægtefælle ikke var omfattet af den udtrykkelige undtagelse i forbindelse med barsel.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →