Ankestyrelsens principafgørelse R-10-05 om mellemkommunal refusion - tilsvarende boform - ret til flytning

Ankestyrelsens principafgørelse R-10-05 om mellemkommunal refusion - tilsvarende boform - ret til flytning

Resume

En fortsat ret til mellemkommunal refusion krævede, at flytningen internt i den nye kommune skete i overensstemmelse med frit valg af ældrebolig.

Love

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005 - § 9c, stk. 4

Sagsfremstilling

En ældre kvinde blev af X kommune visiteret til en ældrebolig i Y kommune i henhold til fritvalgsreglerne i retssikkerhedsloven.

X kommune afholdt udgifterne.

Y kommune bevilgede nogen tid efter kvinden en plejebolig, da hendes helbredsforhold var blevet forringet.

X kommune traf afgørelse om, at Y kommune ikke havde krav på mellemkommunal refusion.

Det sociale nævn tiltrådte X kommunes afgørelse med den begrundelse, at kvinden ikke var flyttet til en tilsvarende boform i en anden kommune.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om flytning fra ældrebolig til plejebolig inden for samme kommune medførte, at en tidligere kommune ikke længere var forpligtet til at yde refusion.

Afgørelse

Y kommune havde ikke ret til refusion fra X kommune for udgifter vedrørende kvinden, fra hun fik ophold i en plejebolig.

Begrundelsen for afgørelsen var, at kvinden med flytningen til en plejebolig ikke længere havde ophold i et tilbud svarende til det, hun ville have kunnet visiteres til i X kommune.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at X kommune efter det oplyste ikke rådede over plejeboliger oprettet efter servicelovens § 140.

Kvinden ville således ikke have kunnet opnå ret til flytning til en plejebolig i en anden kommune.

Der henvistes til SM G-1-03.

Ankestyrelsen fandt her, at en ansøger ikke var berettiget til visitation til en ældrebolig i sin bopælskommune med henblik på at flytte til en ældrebolig i en anden kommune, efter fritvalgsordningen for ældreboliger, allerede fordi bopælskommunen ikke havde ældreboliger, der var omfattet af almenboligloven.

Ankestyrelsen henviste til, at Y kommunes ret til refusion for udgifterne vedrørende kvinden var knyttet til kvindens udnyttelse af fritvalgsordningen.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.