Legislator Case Law & Legislation
W20051080625 DK

Ankestyrelsens principafgørelse R-3-05 om mellemkommunal refusion - anbringelse - ophør af refusionsforpligtelsen - ophold hos moderen - uden massive støtteforanstaltninger

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2005 10806 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse R-3-05 om mellemkommunal refusion - anbringelse - ophør af refusionsforpligtelsen - ophold hos moderen - uden massive støtteforanstaltninger

KEN#LOKDOK23 2005 10806 Historic

Resume

Anbringelsesforløbet for et barn, der var anbragt uden for hjemmet, blev anset for afbrudt ved, at barnet tog ophold hos moderen, der havde forældremyndigheden.

Der blev lagt vægt på, at opholdet ikke kunne sidestilles med en boform efter retsikkerhedsloven, da der ikke var iværksat massive hjælpeforanstaltninger.

*)

KEN#LOKDOK23 2005 10806 Historic

Love

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 72 af 6. februar 2004 - § 9a, stk. 1, nr. 2 og § 9a, stk. 1, nr. 7

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008 - § 9c, stk. 2, nr. 6

Note

*) se desuden SM R-5-04

* * * * *

Sagsfremstilling

En dreng blev i 2001 anbragt af A kommunen i efterskole i B kommune.

Moderen flyttede til C kommune.

På grund af problemer på efterskolen i B-kommune, blev drengen den 1. januar 2003 overflyttet til en institution i D-kommune.

I maj 2003 gav A kommune B kommune refusionstilsagn, da moderen var flyttet dertil.

Drengen forlod i august 2003 af egen drift institutionen beliggende i D kommune og tog herefter ophold hos moderen i B kommune.

I december 2003 blev drengen indskrevet på et værkstedsprojekt med kontaktperson 3 timer om ugen.

Fra april 2004 blev drengen anbragt i familiepleje i A kommune.

B kommune arbejdede fra august 2003 på at finde egnet anbringelsessted til drengen og betalte fortsat for opholdet på institutionen i D kommune.

Der var ikke truffet afgørelse om midlertidig hjemgivelse.

A kommune afviste fra 1. september 2003, at imødekomme B kommunes anmodning om refusion af udgifter som følge af anbringelsen af drengen.

Det sociale nævn ændrede A kommunes afgørelse.

Nævnet fandt, at B kommune fortsat havde ret til refusion.

Nævnet begrundede bl.a. afgørelsen med, at der efter en samlet vurdering var tale om et fortsat anbringelsesforløb fra anbringelsen på efterskole over institutionen i D kommune og værkstedprojektet til den aktuelle anbringelse i familiepleje.

A kommune klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen blev det anført, at der formelt set ikke var tale om et ubrudt anbringelsesforløb.

Der blev henvist til Social Meddelelse SM R-5-04.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om det forhold, at midlertidigt ophold uden for anbringelsesstedet uden at der var sket hjemgivelse, og med de beskrevne hjælpeforanstaltninger i form af værkstedsprojekt samt kontaktperson 3 timer om ugen, kunne bevirke at refusionsforpligtelsen blev opretholdt.

Sag blev antaget som supplement til SM R-5-04.

Afgørelse

B kommune havde fra den 1. september 2003 ikke længere ret til refusion fra A kommune.

Drengens ophold hos sin moder fra august 2003 til 16. december 2003 måtte anses for en afbrydelse af det hidtidige anbringelsesforløb.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at opholdet hos moderen ikke kunne sidestilles med boformer efter retsikkerhedslovens § 9 a, stk. 1, nr. 7 jf. også praksis udmeldt i Social Meddelelse SM R-8-00.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der under drengens ophold hos moderen ikke var iværksat nogen former for hjælpeforanstaltninger i forhold til ham og moderen.

Ankestyrelsen var opmærksom på, at B kommune, efter at drengen forlod institutionen, undersøgte mulighederne for at få ham anbragt et andet sted, og at B kommune traf afgørelse om, at han midlertidigt blev anbragt i et værkstedsprojekt fra december 2003, indtil han i april 2004 kunne anbringes i familiepleje.

Ankestyrelsen fandt dog ikke, at dette kunne begrunde, at refusionsforpligtelsen forsatte, da opholdet hos moderen i eget hjem ikke kunne sidestilles med ophold på et anbringelsessted for børn og unge på grund af de manglende hjælpeforanstaltninger.

Ankestyrelsen fandt, at det forhold at B kommune ikke havde truffet afgørelse om midlertidig hjemgivelse og at B kommune fortsatte med at afholde udgiften til institutionen indtil januar 2004 ikke kunne begrunde en ændret vurdering.

I praksis udmeldt i SM R-5-04 lagde Ankestyrelsen bl.a. vægt på, at hjemgivelsen var ledsaget af massive tilbud om støtte til barnet og moderen og en væsentlig tilknytning til et anbringelsessted i form af bl.a. dagligt tilsyn.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →