Legislator Case Law & Legislation
W20051074725 DK

Ankestyrelsens principafgørelse D-31-05 om forlængelse - retlig mangel - ressourceprofil - konkret væsentlighed - dagpenge

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2005 10747 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse D-31-05 om forlængelse - retlig mangel - ressourceprofil - konkret væsentlighed - dagpenge

KEN#LOKDOK23 2005 10747 Historic

Resume

Det var en retlig mangel, at kommunen ikke havde udarbejdet en ressourceprofil, inden den traf afgørelse om at standse udbetalingen af sygedagpenge efter varighedsbegrænsningens indtræden.

Den retlige mangel kunne ikke anses for at være åbenbart uden betydning for sagens behandling.

Afgørelsen blev derfor ophævet og sagen hjemvist til ny behandling og afgørelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ressourceprofilen ville kunne have tilvejebragt en nærmere afklaring af hvilke indsatsområder, der kunne peges på for at bedre kvindens muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter endt behandling.

Det var således ikke afgørende, at de helbredsmæssige forhold ikke var eller kunne afklares forud for afgørelsen.

KEN#LOKDOK23 2005 10747 Historic

Love

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 - § 22, stk. 1

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 24, stk. 1 og § 27, stk. 1

Sagsfremstilling

En kvinde blev 4. oktober 2002 sygemeldt på grund af knæsmerter.

Hun blev opereret flere gange og forsøg på arbejdsprøvning måtte sættes i bero for at afvente yderligere lægeundersøgelser.

Kommunen forlængede i flere omgange dagpengene, men 30. september 2004 blev det vurderet, at der ikke var yderligere forlængelsesmuligheder.

Kommunen havde påbegyndt en ressourceprofil, men den var ikke ajourført.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse og begrundede afgørelsen med, at ingen af forlængelsesbetingelserne var til opfyldt.

Nævnet bemærkede, at kommunen burde have udarbejdet ressourceprofil inden afgørelse, men efter en konkret væsentlighedsvurdering fandt nævnet ikke, at tilsidesættelse af denne garantiforskrift medførte ugyldighed.

Sagen blev behandlet i principielt møde som supplement til D-7-05 med henblik på afklaring af praksis ved stop af sygedagpenge efter § 22, stk. 1 uden brug af ressourceprofil

Afgørelse

Sagen hjemvistes til kommunen til ny behandling og afgørelse.

En afgørelse om, at der ikke var mulighed for forlængelse af sygedagpengene forudsatte at kommunen vurderede de enkelte muligheder og til brug herfor skulle der udarbejdes en ressourceprofil.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →