Begunstigelseserklæringer i ratepensioner.
Statutory Text (3 Articles)
Begunstigelseserklæringer i ratepensioner.
Resumé
Værgemålstilsynet???
Civilstyrelsen meddelte en værge, at han ikke kan indsætte begunstigelsesbestemmelser i sine rate-pensioner til fordel for sine mindreårige børn med den virkning, at midler derfra ikke bliver omfattet af værgemålslovens regler om tilsyn, bestyrelse, anbringelse mv.
Civilstyrelsens udtalelse af 3. november 2005, j.nr. 05-809-00063.
” Civilstyrelsen vender nu tilbage til Deres henvendelse af 29. september 2005, hvori De spørger, om det er muligt gennem begunstigelseserklæringer at give Deres mindreårige børn (eller deres værge) fri dispositionsret over Deres ratepensioner, såfremt De og Deres hustru måtte afgå ved døden inden Deres børn er myndige.
De har videre spurgt om samme frie dispositionsret kan opnås for så vidt angår den børnepension, der vil blive udbetalt frem til børnenes 24. år.
Endelig spørger De, om børnenes værge i så fald kan anvende midlerne til dækning af samtlige faste husstandsudgifter, eksempelvis den samlede husleje, så længe børnene bor og opdrages hos et af Deres to ældste børn.
Civilstyrelsen kan i den anledning oplyse, at kontante midler, aktier, obligationer, pantebreve og andre værdipapirer omfattet af værgemål som hovedregel skal bestyres i en godkendt forvaltnings-afdeling, jf. værgemålslovens § 35.
Som en undtagelse til denne hovedregel kan arvelader efter værgemålsovens § 38 bestemme, at reglerne i blandt § 35 om bestyrelse ikke skal finde anvendelse på friarv.
Imidlertid er begunstigel-sesbestemmelser i livs og ulykkesforsikringer, kapitalforsikringsordninger og pensionsforsikrings-ordninger ikke omfattet af denne undtagelsesbestemmelse.
Det er således ikke muligt at indsættelse begunstigelsesbestemmelser i Deres ratepensioner til fordel for Deres børn med den virkning, at midlerne derfra ikke bliver omfattet af værgemålslovens regler om tilsyn, bestyrelse, anbringelse mv.
Konsekvensen af at midlerne skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling er blandt andet, at værgen skal have statsamtets godkendelse til forbrug af den bestyrede formue, jf. værgemålslovens § 39.
Såfremt den mindreåriges indtægter ikke er tilstrækkelige til barnets underhold, kan værgen bruge af den mindreårige formue i passende omfang med statsamtets godkendelse, jf. værgemålslo-vens § 25, stk. 2, 3. pkt.
Med hensyn til børnepension kan vi oplyse, at løbende udbetalinger af børnepension er en del af den mindreåriges indtægter.
Værgen kan anvende indtægterne til gavn for den mindreårige, uden at indhente statsamtets godkendelse, medmindre dispositionen er usædvanlig.
I så fald kræves statsamtets godkendelse, jf. værgemålsbekendtgørelsens § 10.
Dette indebærer, at værgen kan anvende løbende udbetalinger af børnepension til den mindreåriges underhold, herunder til almindelige udgifter til leveomkostninger, beklædning, lommepenge og eventuelt barnets andel af boligudgifter.
Anvendelse af barnets indtægt til gavn for husstanden som helhed til afholdelse af samtlige faste husstandsudgifter, eksempelvis hele huslejen, er dels en usædvanlig disposition, som kræver statsamtets godkendelse efter værgemålsbekendtgørelsens § 10, men også en disposition, der som udgangspunkt næppe kan forventes godkendt.
Værgen skal føre regnskab over forbruget af indtægterne og skal som hovedregel også indsende regnskabet til enten statsamt eller forvaltningsafdeling, idet regnskabet dog alene skal indsendes, hvis den samlede nettoindtægt overstiger 48.000 kr. årligt pr. barn.
De bestemmelser, vi henviser til ovenfor, finder De i
Lov nr. 288 af 14. juni 1995 om værgemål, samt i
Bekendtgørelse nr. 1177 af 13. december 1996 om værgemål med senere ændringer.”