Konkrete afgørelser vedr. § 13 fra ÅB 2005 II

Konkrete afgørelser vedr. § 13 fra ÅB 2005 II

Resumé

Fra ÅB 2002

Ifølge offererstatningslovens § 13 kan nævnet ikke behandle en ansøgning, der er indgivet over 2 år efter, at lovovertrædelsen er begået, medmindre der foreligger særlige grunde.

I forarbejderne til lovbestemmelsen, betænkning nr. 751/1975, side 38, er anført, at det er fundet hensigtsmæssigt at fastsætte en tidsfrist, inden for hvilken ansøgningen i almindelighed skal være indgivet, for at nævnet kan undgå at behandle alt for gamle krav, og en frist på 2 år er fundet rimelig.

Fristen kan fraviges, hvis der foreligger særlige grunde, og dette kan ifølge betænkningen f.eks. være tilfældet, hvis skadelidte først får kundskab om forbrydelsen længere tid efter, at forbrydelsen er begået.

Bl.a. fordi nævnet står uden vejledning i lovens forarbejder, er nævnet meget tilbageholdende med at afvise en ansøgning med henvisning til lovens § 13.

I (N.j.nr. 11-03390-2005) afslog nævnet at betale godtgørelse for svie og smerte og varigt mén under henvisning til principperne i offererstatningslovens § 13.

Ansøger havde den 02-06-2001 været udsat for vold med bl.a. kæbebensbrud og tandskade til følge.

Den 09-10-2002 bad nævnet om en lægeerklæring til dokumentation af ansøgers krav om godtgørelse for svie og smerte.

Nævnet modtog ingen reaktion herpå, før ansøgers advokat ved brev af 14-02-2005 fremsendte en lægeerklæring.

Nævnet afslog at betale godtgørelse for svie og smerte, fordi der var gået mere end 2 år, siden nævnet bad om lægeerklæringen.

Nævnet afslog også advokatens anmodning om forelæggelse af sagen for Arbejdsskadestyrelsen.

Nævnet lagde vægt på, at det af den indsendte lægeerklæring fremgik, at ansøger siden tilskadekomsten havde haft en sovende fornemmelse omkring underlæben, ligesom tænderne i undermunden sad meget uregelmæssigt.

Nævnet fandt ikke, at ansøger nu kunne rejse krav om godtgørelse for gener, der havde været til stede fra kort tid efter tilskadekomsten.