Konkrete afgørelser vedr. § 13 fra ÅB 2004 IV

Konkrete afgørelser vedr. § 13 fra ÅB 2004 IV

Resumé

1 Fra ÅB 2002

Ifølge offererstatningslovens § 13 kan nævnet ikke behandle en ansøgning, der er indgivet over 2 år efter, at lovovertrædelsen er begået, medmindre der foreligger særlige grunde.

I forarbejderne til lovbestemmelsen, betænkning nr. 751/1975, side 38, er anført, at det er fundet hensigtsmæssigt at fastsætte en tidsfrist, inden for hvilken ansøgningen i almindelighed skal være indgivet, for at nævnet kan undgå at behandle alt for gamle krav, og en frist på 2 år er fundet rimelig.

Fristen kan fraviges, hvis der foreligger særlige grunde, og dette kan ifølge betænkningen f.eks. være tilfældet, hvis skadelidte først får kundskab om forbrydelsen længere tid efter, at forbrydelsen er begået.

Bl.a. fordi nævnet står uden vejledning i lovens forarbejder, er nævnet meget tilbageholdende med at afvise en ansøgning med henvisning til lovens § 13.

(N.j.nr. 11-00178-2004) Ansøgeren kom til skade den 19. september 2000.

Der blev afsagt dom i sagen den 15. februar 2001.

Tiltalte blev dømt for at have slået og skubbet til ansøger, således at hun slog ansigtet ind i en flisevæg, samt for at have slået hende flere gange i maven med knyttet hånd.

Tiltalte og ansøgeren havde boet sammen i 6 år og havde to fællesbørn.

Ansøgeren flyttede dagen efter tilskadekomsten fra den fælles bopæl.

På retsformandens forespørgsel oplyste ansøgeren, at hun ikke havde noget erstatningskrav mod tiltalte i anledning af voldsudøvelsen.

Den 23. september 2003 indgav ansøgeren ansøgning om erstatning til nævnet.

Nævnet afslog ansøgningen efter offererstatningslovens § 10, idet ansøgeren havde oplyst i retten, at hun ikke havde noget erstatningskrav.

Det blev i den forbindelse tillige tillagt vægt, at ansøgeren i forbindelse med en forudgående afhøring hos politiet var blevet vejledt om både muligheden for advokatbistand og erstatning efter offererstatningsloven.

Hun havde desuden fået udleveret et ansøgningsskema.

Under hensyn til den vejledning om muligheden for at søge erstatning fra nævnet, som ansøgeren havde fået, meddelte nævnet endvidere afslag i medfør af offererstatningslovens § 13.

Det fremgik af en lægeerklæring af 7. januar 2002, at ansøgeren havde pådraget sig en blivende svækkelse af sin overordnede cerebrale funktion.

Nævnet lagde derfor vægt på, at ansøgeren i god tid inden udløbet af 2-års fristen i offererstatningsloven havde været klar over, at hun muligvis ville få et erstatningskrav som følge af tilskadekomsten.

Ansøgeren klagede efterfølgende over afgørelsen.

I den anledning indhentede nævnet ansøgerens sociale akter hos kommunen.

Det fremgik heraf, at ansøgeren i en periode omkring marts eller april 2001 havde arbejde.

I april 2003 var ansøgeren begyndt at læse til psykoterapeut.

På denne baggrund fandt nævnet, at det måtte lægges til grund, at ansøgeren på trods af svækkelse af sin cerebrale funktion havde været i stand til at søge om erstatning inden udløbet af 2-års fristen.

Nævnet besluttede herefter at fastholde afslaget i medfør af offererstatningslovens § 13.