Konkrete afgørelser vedr. afgrænsning mellem direkte og indirekte skadelidte ift. § 1, stk. 1 fra ÅB 2005 III

Konkrete afgørelser vedr. afgrænsning mellem direkte og indirekte skadelidte ift. § 1, stk. 1 fra ÅB 2005 III

Resumé

Nævnet betaler som udgangspunkt kun erstatning til ansøgere, der er di¬rekte forurettede ved en straffelovsovertrædelse.

Men kan dog have været så tæt på begivenhedernes centrum, at man er erstatningsberettiget.

I sagen (N.j.nr. 13-00075-2004) fik ansøgeren ligeledes afslag på erstatning, idet nævnet ikke fandt, at der var sket en overtrædelse af straffeloven i forhold til hende.

Gerningsmanden blev dømt for røveri ved i en forretning ved under trussel med en gaspistol at have truet personalet til at udlevere omkring 12.000 kr., idet han, der var maskeret, holdt pistolen i hånden, samtidig med at han råbte ”det er et røveri, åbn kassen” ligesom han klikkede med pistolen, hvorefter han tilegnede sig pengene fra kassen.

Ansøgeren havde forklaret til politiet, at hun var til stede i forretningen som kunde.

Hun gik bagerst i forretningen, da hun hørte noget larm og tumult fra kasserne og en person, som råbte ”få nu det kasseapparat åbnet”.

Hun blev stående lidt tilbagetrukket i lokalet og kunne herfra se gerningsmanden, der med en pistol forsøgte at true kassedamen til at åbne kasseapparatet.

Herefter skubbede han kassedamen til side og forsøgte forgæves at åbne kasseapparatet, hvorefter han tog kasseapparatet og løb ud af forretningen med det.

Ved afgørelsen om at afslå erstatning, lagde nævnet vægt på, at ansøgeren alene havde været vidne til røveriet.

Ansøger havde således ikke selv været udsat for trusler eller lignende i forbindelse med røveriet og kunne derfor ikke anses for at være forurettet.