Legislator Case Law & Legislation
W20051031525 DK

Beroligende medicin under tvangsfiksering godkendt, idet formålet var at begrænse tvangsfikseringens varighed

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 10315 Valid

Beroligende medicin under tvangsfiksering godkendt, idet formålet var at begrænse tvangsfikseringens varighed

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn godkendte i lighed med det lokale nævn både tvangsfiksering og indgivelse af beroligende medicin med tvang. For så vidt angår den beroligende medicin med tvang lagde nævnet vægt på, at patienten efter bæltefikseringen fortsat var urolig, og at den beroligende medicin blev givet med henblik på at begrænse varigheden af bæltefikseringen.

Endelig adm. afgørelse 2005 10315 Valid

Resumé

En 31-årig mand, der havde været indlagt mange gange tidligere i psykiatrisk afdeling, først under diagnosen bipolar affektiv sindslidelse, men senere under diagnosen skizoaffektiv sindslidelse, blev aktuelt tvangsindlagt. Under indlæggelsen fremtrådte han grænseoverskridende overfor medpatienter, han var vredladen, højtråbende og hurtigt talende, ligesom han fremsatte trusler overfor personalet. Patienten kunne en dag ikke finde ro, var voldsomt forpint og blev givet beroligende medicin i form af tablet Stesolid, som han indtog frivilligt. Da der efter en time ikke var effekt heraf, blev der med tvang givet beroligende medicin i form af injektion Cisordinol Acutard. Dagen igennem blev patienten søgt skærmet i forhold til medpatienter, men var vedvarende grænseoverskridende. Samme aften blev patienten tiltagende forpint og havde sværere og sværere ved at holde sammen på sig selv, og han blev pludselig truende overfor personalet, idet han gik hurtigt hen mod et personalemedlem med løftet arm og knyttede hænder. Patienten fik tilbudt beroligende medicin, som han ikke ønskede, ligesom personalet foreslog ham at blive frivilligt bæltefikseret, hvilket han heller ikke ville. Han blev herefter kl. 22.30 bæltefikseret og samtidig indgivet beroligende medicin med tvang i form af injektion Stesolid. Bæltefikseringen blev bragt til ophør dagen efter kl. 13.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →