Klage over tvangsfiksering i 2 døgn

Klage over tvangsfiksering i 2 døgn

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at betingelserne for at tvangsfiksere patienten var opfyldt. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt dog, at udstrækningen af tvangsfikseringen ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet lagde vægt på, at den samlede varighed af tvangsfikseringen var 2 døgn. Af journalen efter ca. 1½ døgns fiksering fremgik det, at patienten havde været ude af bæltet i cirka en time, hvilket forløb uden problemer, og han havde herunder været i bad fik skiftet tøj. Endvidere fremgik det, at han var venlig og gemytlig, og at han selv gik ind i seng og lagde sig.

Resumé

En 76-årig mand fremtrådte under sin tvangsindlæggelse skiftevis opstemt, selvovervurderende, vred og udskældende henholdsvis selvmordstruende, og han fremsatte navnlig i indlæggelsens indledende periode, trusler mod lægerne, og han blev vurderet som psykotisk.

I forbindelse med indgivelse af antipsykotisk medicin ved tvang blev patienten bedt om at gå til sin stue, hvilket han nægtede, hvorefter han blev ført til sin stue af personale. Under den videre diskussion om behandlingen blev han aggressiv, han slog og sparkede målrettet mod de personalemedlemmer, der fastholdt ham, og han var råbende og udskældende. Han blev herefter kl. 13.30 bæltefikseret på grund af farlighed. To dage senere blev tvangsfikseringen bragt til ophør.

Det lokale nævn godkendte tvangsfikseringen, da der var nærliggende fare for, at patienten eller andre ville lide skade på legeme eller helbred, og at der ikke fandtes andre relevante måder at berolige ham på.