Legislator Case Law & Legislation
W20051031125 DK

Klage over tvangsfiksering med bælte og fodremme samt indgivelse af beroligende injektion

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 10311 Valid

Klage over tvangsfiksering med bælte og fodremme samt indgivelse af beroligende injektion

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at betingelserne for at tvangsfiksere patienten var opfyldt, idet nævnet fandt, at der var en nærliggende fare for, at hun selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred. Nævnet lagde vægt på, at det af journalen fremgår, at hun blev båret ind på afdelingen i forbindelse med indlæggelsen. Her sparkede hun et personalemedlem i skridtet, ligesom hun bed og kradsede samt spyttede et andet personalemedlem i ansigtet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt endvidere, at betingelserne for indgivelse af beroligende injektion ved tvang var opfyldt, idet nævnet lagde vægt på, at patienten på tidspunktet for den beroligende injektion var meget urolig, og at det ikke var muligt at tale hende til ro. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt desuden, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning, idet nævnet lagde vægt på, at den beroligende injektion også kunne medvirke til at afkorte den nødvendige fikseringsperiode.

Endelig adm. afgørelse 2005 10311 Valid

Resumé

En 44-årig kvinde blev tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling på behandlingsindikation, idet hun forud for indlæggelsen havde vrangforestillinger. Ved indlæggelsen fremtrådte hun meget aggressiv og uden fornemmelse af at være syg, og hun sparkede, bed og kradsede personale, ligesom hun slog på vinduer og inventar. Som følge af dette blev hun tvangsfikseret samme dag klokken 13.45 med indikationen farlighed og hærværk. Da hun fortsat var meget urolig og aggressiv, blev der klokken 16.25 givet beroligende injektion. Bælte og remme blev løsnet den følgende dag klokken 9.15, hvor hun var faldet til ro.

Det lokale nævn godkendte brugen af tvangsfiksering og indgivelsen af beroligende medicin.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →