Legislator Case Law & Legislation
W20051030925 DK

Generel farlighed utilstrækkelig til at begrunde tvangsfiksering

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 10309 Valid

Generel farlighed utilstrækkelig til at begrunde tvangsfiksering

Det lokale psykiatriske patientklagenævn godkendte alle 4 fikseringer med henvisning til, at patienten var til fare for sig selv eller andre

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn godkendte den første fiksering, hvorimod nævnet underkendte de øvrige 3 fikseringer, idet nævnet fandt, at der på tidspunktet for disse fikseringer ikke var nærliggende fare for at patienten selv andre ville lide skade på legeme eller helbred. Nævnet lagde vægt på, at der i journalen var henvist til, at man generelt anså, at patienten kunne være til fare for andre, og at det ikke af oplysningerne i sagen fremgik, at patientens tilstand på tidspunktet for de 3 fikseringer skulle være forværret siden det tidspunkt, hvor hun sidst var blevet løsnet.

Endelig adm. afgørelse 2005 10309 Valid

Resumé

En 21-årig kvinde, der var indlagt på psykiatrisk afdeling efter et selvmordsforsøg, befandt sig i en meget svingende tilstand med hyppige affektudbrud, ligesom hun ofte var i dårligt humør, selvforringende samt plaget af mareridt. Hun blev over en syv-dages periode tvangsfikseret 4 gange, første gang efter, at hun havde taget kvælertag på et personalemedlem og forsøgt at kvæle sig selv med en plastpose. De øvrige fikseringer blev begrundet med, at man generelt anså, at patienten kunne være til fare for andre.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →