Legislator Case Law & Legislation
W20051030825 DK

Tvangsfiksering iværksat af plejepersonalet godkendt på grund af nærliggende fare

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 10308 Valid

Tvangsfiksering iværksat af plejepersonalet godkendt på grund af nærliggende fare

Det lokale nævn underkendte tvangsfikseringen, idet det ikke fandt, at patienten konkret og påviseligt havde været til fare for personalet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt efter en samlet vurdering, at betingelserne for at tvangsfiksere patienten den 24. august 2002 var opfyldt, idet der var en nærliggende fare for, at andre ville lide skade på legeme eller helbred. Nævnet lagde vægt på, at patienten var opkørt, truende og konfronterende i sin adfærd, og at han korporligt skubbede til sin kontaktperson. Der opstod herved efter nævnets opfattelse en konkret, aktuel og påviselig fare, idet patienten dels fysisk truede et personalemedlem, dels forsøgte at medinddrage medpatienter ved at skabe en konfrontationsstemning mod kontaktpersonen.

Endelig adm. afgørelse 2005 10308 Valid

Resumé

En 39-årig mand med en skizotypisk lidelse havde flere gange været indlagt på psykiatrisk afdeling. Han var i juni 2002 indlagt i varetægtssurogat sigtet for grov vold, og under denne indlæggelse havde han kortvarigt været bæltefikseret i forbindelse med en korporlig konflikt med en medpatient.

Den 24. august 2002 lavede han ”kiropraktiske greb” på en liggende medpatients hoved, hvilket personalet bad ham om at ophøre med. Han blev herefter opkørt og højttalende, og forsøgte blandt medpatienterne at skabe en konfrontationsstemning overfor personalet. Han blev herefter flere gange anmodet om at gå til sin stue, hvor han blev skærmet. Han blev derefter igen opkørt, og personalet trykkede alarm, da de fandt situationen uoverskuelig, idet patienten udviste en truende adfærd, og en medpatient blandede sig fysisk. Patienten blev fulgt til sit værelse, og da alarmholdet ankom, blev han bæltefikseret, da han stadig var truende i sin adfærd. I forbindelse med bæltefikseringen viste patienten med håndbevægelser, at han ønskede at dreje halsen om på sin kontaktperson, og nogle timer senere i forbindelse med vagtafløsning signalerede han, at han ville skyde det pågældende personalemedlem. Patienten faldt efter kort tid til ro og sov frem til næste morgen, hvor han blev løsnet af bæltet kl. 12.15.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →