Legislator Case Law & Legislation
W20051030725 DK

Tvangsfiksering på grund af farlighed godkendt

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 10307 Valid

Tvangsfiksering på grund af farlighed godkendt

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at betingelserne for at tvangsfiksere patienten var opfyldt, idet nævnet fandt det godtgjort, at patienten udsatte andre for en nærliggende konkret, aktuel og påviselig fare for at lide skade på legemet, og at tvangsfiksering var nødvendig for at afværge denne fare. Nævnet lagde vægt på, at patienten på tidspunktet for bæltefikseringen var svært urolig, højtråbende og verbalt truende, og at hun modsatte sig, da personalet forsøgte at skærme hende på hendes stue, hvorefter hun sparkede ud efter personalet og smed sig på gulvet, samt at hun under fastholdelse fortsat sparkede ud efter personalet, ligesom hun truede en mandlig plejer med at sparke ham.

Endelig adm. afgørelse 2005 10307 Valid

Resumé

En 47-årig kvinde blev tvangsindlagt i manisk tilstand på grund af farlighed. Hun var ved indlæggelsen truende og aggressiv i sin adfærd. På afdelingen var hun rastløs, højtråbende og truende, og hun blev søgt skærmet på sin stue og forsøgt talt til ro. Efter 1 time var det ikke længere muligt at opretholde skærmningen, idet hun ville ud i fællesområdet, hvor hun råbte højt både til og med medpatienter. Da hun igen blev bedt om at gå på sin stue, modsatte hun sig og sparkede herefter ud efter to plejere og smed sig på gulvet. Hun blev herefter fastholdt, hvorunder hun fortsat sparkede og gjorde modstand samt truede en mandlig plejer med at sparke ham. Der blev herefter på indlæggelsesdagen klokken 14.10 indledt bæltefiksering, som blev bragt til ophør samme aften klokken 23.45.

Det lokale nævn underkendte tvangsfikseringen, på grund af manglende nærliggende konkret, aktuel og påviselig fare for at patienten eller andre skulle lide skade på legeme eller helbred.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →