Legislator Case Law & Legislation
W20051030425 DK

Tvangsbehandling med mulighed for overgang til depotmedicin på grund af giftfrygt

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 10304 Valid

Tvangsbehandling med mulighed for overgang til depotmedicin på grund af giftfrygt

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at betingelserne for at tvangsbehandle patienten var opfyldt idet han var sindssyg, og idet det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham. Nævnet lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at han befandt sig i en psykotisk tilstand præget af forfølgelsesforestillinger. Nævnet fandt endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning, idet nævnet lagde vægt på, at patienten igennem ca. 5 uger var forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutningen om tvangsmedicinering blev truffet. Endelig fandt nævnet ud fra en konkret vurdering, at overgang til Cisordinol i depotform efter få dage, såfremt peroral medicinering måtte opgives, opfyldte kravet om mindst indgribende behandlingsform på det tidspunkt, hvor beslutningen om tvangsbehandling blev truffet. Nævnet lagde vægt på, at patienten havde giftfrygt og mente, at personalet ville forgifte ham, og at der var gift i kanylerne, hvorfor daglige indsprøjtninger sandsynligvis ville virke stærkt angstprovokerende på ham og formentlig medføre daglig fysisk magtanvendelse.

Endelig adm. afgørelse 2005 10304 Valid

Resumé

En 13-årig dreng blev tvangsindlagt på behandlingsindikationen, idet han forud for indlæggelsen havde haft fornemmelse af at alle ville forgifte ham, hvilket havde betydet, at han ikke havde spist og drukket tilstrækkeligt. Han blev ved indlæggelsen vurderet psykotisk og forpint af tilstanden, som blev fundet forenelig med paranoid psykose. Han blev fra indlæggelsens start søgt motiveret for frivillig behandling, men var vedvarende afvisende over for dette, hvorfor der efter ca. 5 uger blev truffet beslutning om tvangsbehandling med tablet Zyprexa, subsidiært injektion Cisordinol. Skulle injektionsbehandling blive nødvendig, blev det endvidere besluttet efter få dage at overgå til injektion Cisordinol Depot.

Patienten klagede over beslutningen om tvangsbehandling til det lokale psykiatriske patientklagenævn, der godkendte beslutningen om tvangsbehandling, men underkendte anvendelsen af depotmedicin.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →