Klage over tvangsfiksering og indgivelse af beroligende medicin med tvang. Endvidere klage over de involverede sundhedspersoner

Klage over tvangsfiksering og indgivelse af beroligende medicin med tvang. Endvidere klage over de involverede sundhedspersoner

Det lokale nævn godkendte tvangsfikseringen af patienten samt indgivelsen af beroligende medicin samme dag, da nævnet fandt, at betingelserne for begge indgreb havde været til stede. Nævnet fandt imidlertid på grund af patientens fremstilling sidst på nævnsmødet, at der under fikseringen blev anvendt unødig stor fysisk magt, idet hun havde beklaget sig højlydt under fikseringen, og hun havde blå mærker på armen, at der var grundlag for at udtale kritik af en sygeplejerske for gennemførelsen af tvangsfikseringen.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn godkendte ligeledes tvangsfiksering og indgivelse af beroligende medicin med tvang. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt efter en nøje gennemgang af oplysningerne i sagen, at der ikke i forbindelse med gennemførelsen af tvangsfikseringen kunne antages at være anvendt unødig stor fysisk magt. Nævnet fandt endvidere, at det ikke kunne antages, at sygeplejersken i forbindelse med fastholdelsen af patienten havde anvendt unødig stor fysisk magt. Nævnet fandt på denne baggrund, at der ikke er det fornødne grundlag for at udtale kritik af sygeplejersken, hvorfor nævnet ændrede afgørelsen på dette punkt.

Resumé

En 16-årig pige, som var tunghør muligvis efter hjernebetændelse (encephalit) i 8 måneders alderen og som led af epilepsi og udviklingsforstyrrelse indenfor autismespekteret. Aktuelt var patienten indlagt på grund af selvmordstanker. Det blev vurderet, at hun gerne ville samarbejde, men at hun også blev svært udadreagerende og ikke let kunne tilpasse sig afdelingens rammer. Hun var forulempende overfor medpatienterne og måtte ofte fastholdes i nogle minutter for at falde til ro.

En formiddagen kørte patienten op og ville ikke i skole. Hun ville have afdelingens bordtennisbold og trykkede hele tiden på værelsesalarmen for at provokere, hvilket generede medpatienterne. Situationen søgtes klaret ved at forsyne patienten med en fast vagt, men hun truede vagten, da hun ikke måtte trykke på værelsesalarmen, og det blev nødvendigt at fastholde hende. Hun rev og bed efter personalet, og der blev givet beroligende medicin Nozinan 12,5 mg (antipsykotisk medicin).

Efter 30 minutter var situationen den samme, idet patienten ringede på alarmen. Hun kunne ikke beroliges og blev tiltagende aggressiv overfor personalet med slag og bid, så det blev nødvendigt at fiksere hende. Efter at patienten var fikseret, skruede hun 2 skruer af sengen, som personalet mente, hun ville bruge som kasteskyts eller sluge, og for at beskytte hende mod begge dele blev hun fastholdt i fikseringen, skruerne blev fjernet fra hende, og hun blev givet beroligende medicin stesolid 10 mg (benzodiazepin) som injektion. Hun klagede to dage senere over fikseringen, som hun fandt ulovlig og udført med unødig stor fysisk magt, samt over at der blev givet for meget beroligende medicin.