Behandling med Risperdal depot var ikke tvang

Behandling med Risperdal depot var ikke tvang

Det lokale nævn fandt, at der ikke var truffet beslutning om tvangsbehandling, hvorfor der ikke var grundlag for at klage over en sådan beslutning.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt efter en konkret vurdering, at der ikke var tale om tvangsbehandling. Nævnet lagde vægt på, at det af overlægens erklæring til sagen fremgik, at man var af den opfattelse, at patienten accepterede behandlingen, og at hun uden protest indtog den ordinerede behandling med Risperdal i depotform.

Resumé

En 57-årig kvinde, der tidligere havde været indlagt på grund af paranoide symptomer, blev igen indlagt på grund af paranoid psykose, og hun blev herefter søgt motiveret for frivillig antipsykotisk behandling. Efter 14 dages indlæggelse informerede lægen patienten om, at der nu var grundlag for at tvangsbehandle hende med Cisordinol, hvorefter patienten oplyste, at hun frivilligt ville starte med et andet antipsykotisk lægemiddel, Risperdal i depotform, hvilket herefter skete. Efter 11 dages behandling oplyste patienten, at hun ville fortsætte behandlingen, hvis den løbende tvangstilbageholdelse blev godkendt af det lokale nævn, hvilket skete. Patienten klagede efterfølgende og gav udtryk for, at der var tale om ”frivillig tvang” i forbindelse med medicineringen af hende.