Klage over mangelfuld behandling af bristet mavesår (konservativ behandling af bristet mavesår)

Klage over mangelfuld behandling af bristet mavesår (konservativ behandling af bristet mavesår)

Nævnet fandt, at det var kritisabelt, at patienten den 18. oktober 2001 fik iværksat konservativ behandling med sonde og antibiotika i stedet for at få foretaget operation for bristet mavesår.

Nævnet oplyste, at der ved behandlingen af bristet mavesår næsten uden undtagelse vil være indikation for akut kirurgisk behandling. Kun i ekstreme situationer, hvor patienten er helt ekstrem dårlig uden mulighed for at overleve på grund af forekomsten af også andre sygdomme, eller hvor patienten er helt upåvirket uden feber og tegn på bughindebetændelse, kan det forsvares at undlade operation. Hvis man vælger en sådan konservativ behandling, skal der foretages meget tæt observation, og operation skal foretages, hvis ikke der sker en klar og fremadskridende bedring indenfor de næste dage.

Videre oplyste nævnet, at hvis der er tegn på, at mavesåret ikke er forseglet (påvirket bughinde, temperatur forhøjelse, leukocyt og CRP stigning mm), skal der efterfølgende opereres i en sådan observationsperiode.

Det var nævnets vurdering, at patientens sygehistorie var typisk for bristet mavesår, idet der var pludseligt opståede smerter og spændt bughule med bughindeirritation.

Det var derfor nævnets vurdering, at patienten burde have været opereret for bristet mavesår den 18. oktober 2001, da der ved ultralydsundersøgelsen blev påvist bughindeirritation, fri luft og væske, og patienten var påvirket, selvom hun fik betydelig doser stærk smertestillende medicin (morfika type).

Nævnet fandt endvidere, at det var kritisabelt, at den sygehuslæge, som tilså patienten den 19. oktober 2001 samt den overlæge som tilså hende den 20. og 21. oktober 2001, på baggrund af hendes symptomer undlod at ordinere akut operation.

Resumé

En 59-årig kvinde blev den 17. oktober 2001 indlagt akut på en kirurgisk afdeling på grund af pludseligt opståede smerter i maven. Den følgende dag blev det vurderet, at patienten havde haft et lille mavesår med gennembrud til bughulen. Der blev iværksat konservativ behandling heraf med mavesonde og antibiotika.

Den 19. oktober 2001 havde patienten fået det betydeligt bedre, men dog forsat behov for morfininjektioner.

Den 20. og 21. oktober 2001 havde patienten fortsat feber, men hun havde det bedre og var oppegående.

Den 22. oktober 2001 fik patienten foretaget en ultralydsscanning, som gav mistanke om en byld under venstre mellemgulv, hvorfor hun blev overført til et andet sygehus, hvor hun samme dag blev opereret, hvorved man konstaterede et 2x3mm stort hul i tolvfingertarmen.

Der blev blandt andet klaget over, at patienten i perioden fra den 17. til den 22. oktober 2001 ikke blev tilstrækkeligt observeret.

Sagen har været forelagt for Retslægerådet, og Patientklagenævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på Retslægerådets udtalelse.