Klage over for sen amputation af en tå hos en sukkersygepatient
Statutory Text (2 Articles)
Klage over for sen amputation af en tå hos en sukkersygepatient
Patientklagenævnet fandt ikke anledning til kritik, idet nævnet lagde vægt på, at patienter med kredsløbslidelse i benene ofte konkurrerende sygdomme, som er vigtig at behandle sideløbende for at undgå eller minimere risikoen for komplikationer til bedøvelse og amputationskirurgi.
Nævnet lagde videre vægt på, at der var foretaget løbende vurderinger af patientens kliniske udvikling.
En akut amputation hos patienter med en kredsløbslidelse i benene kan komme på tale, hvis patienten bliver akut livstruende syg på grund af kompliceret blodforgiftning fra et betændt ben. I sådanne tilfælde kan amputation være livsreddende.
Resumé
En 53-årig mand havde i mange år haft insulinkrævende sukkersyge. Patienten blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling til sårrevision på grund af sårproblemer på både venstre fod og på højre fods 3. tå. Da patienten fik feber og stigende infektionstal, blev hjertekarundersøgelsen udskudt. Herefter fik patienten konstateret væske på lungerne. EKG og laboratorietal tydede på en blodprop i hjertet. Patienten blev overflyttet til en medicinsk afdeling. Der blev foretaget amputation på højre skinne ben og efterfølgende amputation på venstre skinneben.
Der blev blandt andet klaget over, at der ikke på et tidligere tidspunkt blev foretaget en amputation af den højre fod.