Legislator Case Law & Legislation
W20051028125 DK

Klage over utilstrækkelig behandling af brud på skinneben

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 10281 Valid

Klage over utilstrækkelig behandling af brud på skinneben

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af behandlingen. Nævnet lagde vægt på, at der blev foretaget en opretning af vinklingen, hvorefter der blev anlagt cirkulær bandage. Patienten blev samtidig informeret om, at der var nødvendigt med en operation, såfremt at bruddets stilling ændrede sig.

Nævnet lagde videre vægt på, at man ved et tværgående brud på skinnebenet kan man vælge mellem en lukket påpladssætning og efterfølgende gipsbehandling eller en operativ behandling med ibankning af marvsøm, eller som 3. alternativ en behandling med ekstern fiksation. De 3 behandlinger har hver sine fordele og ulemper. Ulempen ved den aktuelle behandling med påpladssætning og gipsbandagering er manglende mulighed for vægtbelastning og risiko for heling i en vis fejlstilling i ca. 10 % af tilfældene. Det skal imidlertid holdes op imod risikoen for komplikation med øget tryk i musklerne (compartmentsyndrom) og specielt for marvsøm i underbenet gælder, at der i ca. 25 % af tilfældene er ledsagende lette knægener efter indgrebet, hvor marvsømmet bliver nedbanket.

Endelig adm. afgørelse 2005 10281 Valid

Resumé

En 21-årig mand faldt under en fodboldkamp og fik efterfølgende konstateret et tværbrud på skinnebenet. Patienten blev indlagt til videre behandling. Der blev foretaget en opretning af vinklingen, hvorefter der blev anlagt gipsbandage. Ved efterfølgende kontroller havde patienten smerter i benet ved belastning og benet var skævt.

Det blev siden besluttet operativt at rette bruddet op og indsætte søm i marvkanalen.

Der blev blandt andet klaget over, at patienten ikke modtog en korrekt behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →