Klage over læges behandling af brækket fod

Klage over læges behandling af brækket fod

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere reservelægens behandling, idet reservelægen optog en sygehistorie i hvilken det blev oplyst, at patienten var vredet om på venstre fod under fodboldspil. Herefter foretog reservelægen en undersøgelse af patientens venstre ankelregion, hvor reservelægen fandt tydelige tegn på brud af den udvendige ankelknyst på venstre side, hvilket førte hende til en bekræftelse af diagnosen brud på udvendige ankelknyst ved den efterfølgende røntgenundersøgelse. Herefter planlagde reservelægen en behandling med en ROM-walkerbandage, der skulle anvendes i 6 uger, og der var ikke planlagt tilladelse til, at patienten skulle støtte på benet med denne bandage. Da patienten ikke var bosat i området, blev hun sat til kontrol på skadestueambulatoriet på et andet hospital. Ved en konference dagen efter uheldet blev man enig om, at patienten måtte støtte på benet i bandagen og dette blev meddelt hende.

Den behandling, reservelægen foretog er en af de mest gængse metoder til behandling af ankelbrud af den type, som patienten havde pådraget sig. De ledbånd, der blev nævnt som bristede ved den foretagne MR-scanning, vil altid briste i forbindelse med et ankelbrud af den type, som patienten pådrog sig. Ved en forvridning i anklen kommer ledbåndsskaderne først, og hvis forvridningen er svær, vil det ende med brud af knoglen, som det skete her. Man behandler ikke ledbåndsoverrivninger omkring anklen med operation, da man ved større videnskabelige undersøgelser har vist, at resultatet ved en bandagebehandling er lige så god eller bedre.

Resumé

En 48-årig kvinde kom den 17. maj 2003 til skade med sin venstre fod. Hun blev undersøgt af en reservelæge på en skadestue, som fandt et brud på ydersiden af venstre fods forled. Patienten blev udstyret med en ROM-walkerbandage. Det blev herefter arrangeret, at hun skulle til kontrol på skadeambulatorium i sin hjemby efter er en uge, og hun blev orienteret om, at hun skulle påregne at bruge bandagen de følgende 6 uger.

Da hun fortsat havde gener, blev hun af egen læge genhenvist dertil, men på grund af lang ventetid valgte man i stedet at henvise hende til en speciallæge i ortopædkirurgi, som den 18. september 2003 henviste hende til en røntgenundersøgelse af venstre fodled på en røntgenklinik. Her blev der den 1. oktober 2003 foretaget røntgenundersøgelse af venstre forled inklusiv optagelse af højre fodled til sammenligning. Man kunne se brud i heling svarende til venstre fods forled. Der var ikke nogen fejlstilling og specielt ingen breddeøgning af fodgaflen.

Patienten blev herefter henvist til MR-scanning. Her blev der foretaget MR-scanning af venstre forled den 21. oktober 2003. Man fandt udover det kendte brud, som var under opheling, en overrivning af ledbånd ligesom der var irritation i det uægte led.

Der klaget over at reservelægen ikke foretog korrekt behandling den 17. maj 2003, idet han ikke diagnosticerede, at patienten havde 3 brud i foden.