Klage over manglende indstiling til operation for hørenedsættelse og klage over instruks vedrørende information i forbindelse med blodprøvetagning

Klage over manglende indstiling til operation for hørenedsættelse og klage over instruks vedrørende information i forbindelse med blodprøvetagning

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans vurdering af patientens kandidatur til en cochlear transplant-operation. Nævnet lagde vægt på, at overlægen løbende i 2001 havde vurderet patienten og først i efteråret 2001 bedømte den opståede døvhed som stationær, hvorfor det først var relevant at indstille til operationen på dette tidspunkt. Nævnet lagde endvidere vægt på, at overlægen havde konstateret, at hørelsen kunne svinge spontant, hvorfor indikationen for operationen kunne tænkes at falde bort ved genvundet hørelse. Overlægen tog dertil tidligt skridt til de opklarende undersøgelser, der forudsættes før egnethed til operationen kan vurderes.

Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hendes instruks vedrørende information af patienter forud for blodprøvetagning på klinisk biokemisk afdeling

Det fremgik af sagen, at det ikke var muligt at finde frem til, hvem der foretog blodprøvetagning på patienten i september 2002, hvorfor nævnet ikke havde mulighed for at tage stilling til de bionanalytikere, der var involveret i blodprøvetagningen. Nævnet havde derimod mulighed for at tage stilling til den instruks, der forelå på afdelingen vedrørende bionalytikeres information af patienter i forbindelse med prøvetagning.

Nævnet fandt, at det var relevant, at bioanalytikerne i forbindelse med patientidentifikation forud for prøvetagning var instruerede i at orientere patienten om formålet med bioanalytikerens tilstedeværelse: blodprøvetagning i arm/blodprøvetagning i øre. Det var ligeledes almindelig anerkendt faglig standard, at bioanalytikeren på forespørgsel fra patienten orienterer om, hvilke laboratorieanalyser, der er rekvireret og henviser eventuelle spørgsmål vedrørende formål og fortolkning af resultater til den kliniske afdeling.

Resumé

En 49-årig kvinde havde en massiv arvelig disposition til hørenedsættelse i familien.

Ved undersøgelse af patienten den 22. marts 2001 fandt overlæge A, at patienten ikke længere havde bevaret høreevnen på venstre øre, og at høreevnen på højre øre var blevet dårligere end ved en undersøgelse foretaget i 1999.

Ved en samtale den 18. juli 2001 informerede overlæge A om, at der nu kunne være indikation for at lave denne operation, men patienten var ikke interesseret i at få foretaget indgrebet på daværende tidspunkt.

Patienten havde i vinteren 2001/2002 haft en depression og havde fået 10 elektrochokbehandlinger. Hun blev efterfølgende fulgt af et distriktpsykiatrisk team. Patienten havde endvidere fået konstateret sukkersyge, som blev tabletbehandlet frem til januar 2002, hvor hun under indlæggelse på en endokrinologisk afdeling begyndte insulinbehandling.

Ved ambulant undersøgelse den 4. april 2002 fandt overlæge A, at høreevnen på højre øre var lidt dårligere end sidst.

Den 1. og 5. juli 2002 var patienten til forsamtale på audiologisk afdeling. Afdelingen fandt, at det burde foreligge en medicinsk og psykiatrisk speciallægevurdering, før afdelingen ville operere hende, idet man mente, at hun skulle være medicinsk velbehandlet og psykiatrisk stærk og stabil for at kunne gennemføre operationen og efterbehandlingen. Ved samtalen blev patienten orienteret om operationen og efterbehandlingen. Efter at disse erklæringer var blevet indhentet, og lægerne ikke fandt helbredsmæssige hindringer for operation, blev patienten den 18. september 2002 indlagt på audiologisk afdeling, hvor hun blev opereret den 19. september 2002. Man lavede en cochlear implantat på venstre øre.

Ved ambulant kontrol den 26. september 2002 og 21. oktober 2002 fandt man forholdene i det opererede øre tilfredsstillende.

Der blev klaget over, at overlæge A i perioden fra januar til efteråret 2001 ikke ville indstille patienten til en cochlear transplant-operation på audiologisk afdeling. Der blev endvidere klaget over, at patienten ikke fik tilstrækkelig information fra laboranten i september 2002 på klinisk biokemisk afdeling, når han kom for at måle hendes blodsukker, idet han blot kom og stak hende i øret uden at oplyse, hvad der skulle ske.