Legislator Case Law & Legislation
W20051026425 DK

Klage over utilstrækkelig behandling af brækket håndled

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 10264 Valid

Klage over utilstrækkelig behandling af brækket håndled

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af afdelingslægen og lagde nævnet vægt på, at afdelingslæge A opererede patienten, hvorved der efter placering af de 2 x 2 pinde, der blev forbundet med barre, blev foretaget påpladssætning. Der blev anvendt røntgengennemlysning, der viste acceptabel stilling.

Nævnet kunne oplyse, at et brud som det aktuelle almindeligvis behandles med lukket påpladssætning og efterfølgende ekstern fiksation, og at det er velkendt, at der trods korrekt behandling kan forekomme skred i et brud, og at det kan ske allerede i de første døgn. Derfor foretages der almindeligvis altid røntgenoptagelser inden en eventuel udskrivelse.

Endvidere lagde nævnet vægt på, at patienten 2 dage efter udskrivelse henvendte sig igen, idet det eksterne apparat havde løsnet sig, og der på ny var sket skred i bruddet. Afdelingslæge A foretog påpladssætning samt fikserede det eksterne apparat på ny.

Nævnet kunne oplyse, at påpladssætning samt låsning af apparaturet på ny - som i den aktuelle sag - almindeligvis kun vil være ganske let smertende, og at det var nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at afdelingslæge A efter aftale med patienten forsøgte påpladssætning af bruddet uden bedøvelse.

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af afdelingslægen vedrørende det manglende journalnotat fremgik det af journalen, at afdelingslægen dikterede et erstatningsnotat, og nævnet fandt herefter, at afdelingslægen handlede i overensstemmelse med reglerne om journalføring.

For så vidt angik klagen over, at patienten under to operationer fik Morfin på trods af, at hun havde oplyst, at hun ikke kunne tåle dette, lagde nævnet vægt på, at der ved alle 3 operationer blev givet fuld bedøvelse (generelle anæstesier) af typen total intravenøs anæstesi (TIVA).

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af de læger fra anæstesiologisk afdeling, der havde været involveret i behandlingen af patienten.

Nævnet kunne oplyse, at TIVA består af kontinuerlig intravenøs indgift af sovemiddel (Propofol) samt intravenøs indgift af såkaldte syntetiske opioider (morfinlignende stoffer).

Det var nævnets opfattelse, at indgift af syntetisk opioid i forbindelse med TIVA er en uomgængeligt nødvendig komponent for at sikre smertefrihed. Undladelse heraf vil medføre uønsket, potentielt faretruende, påvirkning af patientens kredsløb (højt blodtryk og hurtig puls).

Nævnet kunne i forbindelse hermed oplyse, at en patients oplysning om, at han/hun ikke tåler et medikament, kan dække over mange forhold. For opioiders vedkommende kan der for eksempel være tale om, at patienten tidligere har oplevet kvalme/opkastning, kløe, sløvhed eller forvirring. Sådanne bivirkninger kan dog variere meget, afhængigt af blandt andet tid og situation (fx operationstype). Alle opioider kan give kvalme og opkastning, men som anført er indgift af syntetisk opioid nødvendigt i forbindelse med TIVA.

Vedrørende klagen over, at patienten fik fjernet fire skruer i hånd og arm uden lokalbedøvelse, fandt nævnet at det er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at foretage fjernelse af eksternt apparat på en underarm og hånd uden bedøvelse efter behandling af håndledsnært brud.

Endelig adm. afgørelse 2005 10264 Valid

Resumé

En 68-årig kvinde brækkede venstre håndled, og der blev iværksat behandling i form af påpladssætning og gipsskinne. Cirka en uge senere blev patienten indlagt med henblik på operativ behandling af bruddet, og 2 dage senere foretog afdelingslæge A operationen.

Imidlertid var der dagen efter operationen sket et skred i bruddet, og en afdelingslæge satte bruddet på plads igen. Efter udskrivningen mødte patienten samme dag i skadestuen, da der var sket et skred i bruddet. Overlæge A foretog påpladssætning af bruddet og stramning af apparaturet, men røntgenundersøgelse samme dag viste ikke tilfredsstillende stilling, og der blev planlagt operation den følgende dag. Operationen blev foretaget nogle dage senere.

Ved efterfølgende ambulant kontrol var stillingen i bruddet uændret, men brudlinien var lidt mere synlig end ved tidligere optagelsen. Cirka en måned senere blev Hoffmann apparaturet fjernet uden bedøvelse af reservelæge B.

Der blev klaget over, at patienten ikke modtog en korrekt behandling af afdelingslæge A i forbindelse med en operation og 2 dage senere, hvor behandling blev foretaget uden bedøvelse og uden at der blev skrevet et journalnotat. Endvidere blev der klaget over, at patienten under to operationer fik Morfin på trods af, at hun havde oplyst, at hun ikke kunne tåle dette. Endelig blev der klaget over., at patienten fik fjernet fire skruer i hånd og arm uden lokalbedøvelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →