Legislator Case Law & Legislation
W20051025725 DK

Klage over behandling med NSAID-præparater

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 10257 Valid

Klage over behandling med NSAID-præparater

Nævnet fandt grundlag for at kritisere overlægens behandling af patienten i perioden fra den 1 til den 11. oktober 2003.

Nævnet oplyste, at behandling med NASID præparater udover gener fra maven, kan medføre mange alvorlige bivirkninger, herunder allergiske reaktioner, knoglemarvspåvirkning og påvirket nyrefunktion. Akut nyresvigt, som patienten i sagen oplevede, er en sjælden bivirkning.

Det var nævnets opfattelse, at når en læge iværksætter en behandling med et præparat, som en patient har oplyst, at vedkommende ikke tåler, er det i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard forinden at få oplysninger om de specifikke bivirkninger, der tidligere har været.

Det var derfor nævnets opfattelse, at overlægen burde have sikret sig præcise oplysninger om de bivirkninger som patienten havde haft tidligere under behandling med NSAID præparater, inden han iværksatte behandling med Ibumentin den 3. oktober 2003.

Endelig adm. afgørelse 2005 10257 Valid

Resumé

En 75 årig kvinde blev den 29. september 2003 indlagt på medicinsk afdeling på et sygehus efter at hun et par dage forinden havde fået lændesmerter i højre side. På indlæggelsessedlen blev det oplyst, at hun ikke kunne tåle gigtmedicin af typen NSAID.

Den 1. oktober 2003 ordinerede en overlæge smertebehandling med Voltaren Rapid og den 3. oktober 2003 ordinerede han behandling med Ibumetin. Begge præparater er gigtmidler af typen NSAID.

Behandlingen med Voltaren blev stoppet den 2. oktober og den 11. oktober 2003 stoppede man behandlingen med præparatet Ibumetin.

Den 13. oktober 2003 fik patienten pludselig et ildebefindende og blev bevidstløs og fik klinisk hjertestop. Der blevet foretaget genoplivning, og man fik stabiliseret hjerterytmen igen. Blodprøver viste, at der var abnormt højt indhold af salt og kalium, og højt blodsukker. Man fandt endvidere, at patienten havde en massivt nedsat nyrefunktion, hvorfor hun efterfølgende gennemgik flere dialyser (blodrensninger), og klinisk rettede sig på dette.

Der blev klaget over, at lægerne på medicinsk afdeling ordinerede noget forkert medicin til patienten i perioden fra den 29. september til den 13. oktober 2003.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →