Klage over kiropraktors behandling af en patient, der senere fik konstateret diskusprolaps
Statutory Text (2 Articles)
Klage over kiropraktors behandling af en patient, der senere fik konstateret diskusprolaps
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere kiropraktorens undersøgelse og behandling af patienten. Nævnet bemærkede dog, at der hverken den 23. eller 24. april 2002 blev udført en fuld neurologisk undersøgelse inkluderende afprøvning af både reflekser, muskelstyrke og følesans i benene. Nævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, om kiropraktoren ved begge konsultationer havde udført en sådan fuld neurologisk undersøgelse af patienten.
Resumé
En 38-årig kvinde henvendte sig den 23. april 2002 hos en kiropraktor på grund af smerter i venstre sæderegion. Kiropraktoren foretog en undersøgelse, der viste fiksation af nedre lænderegion (L4-S1) samt af lændeleddet-korsbensleddet på venstre side, og hun iværksatte behandling heraf. Der blev ved undersøgelsen ikke fundet tegn på diskusprolaps.
Den næste dag henvendte patienten sig på ny hos kiropraktoren. Kiropraktoren vurderede tilstanden som diagnostisk uændret og foretog atter behandling. Der blev aftalt ny behandling næste dag, hvor patienten imidlertid ikke mødte op.
Den 3. maj 2002 blev patienten indlagt akut på medicinsk afdeling på grund af mistanke om diskusprolaps. En sådan blev imidlertid ikke konstateret, og den 6. maj 2002 blev patienten udskrevet til behandling hos privatpraktiserende fysioterapeut.
I Juli 2002 blev der foretaget MR-scanning, der viste en stor diskusprolaps ved 5. lænderod på venstre side.
Der blev bl.a.klaget over kiropraktorens undersøgelse og behandling.