Legislator Case Law & Legislation
W20051024225 DK

Klage over at en psykolog under en samtale med en tidligere kollega oplyste om en patients kontakt til psykologens arbejdsplads, en psykiatrisk afdeling

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 10242 Valid

Klage over at en psykolog under en samtale med en tidligere kollega oplyste om en patients kontakt til psykologens arbejdsplads, en psykiatrisk afdeling

Nævnet fandt grundlag for at kritisere den autoriserede psykolog.

Nævnet lagde vægt på, at det på baggrund af den konkrete forespørgsel fra den tidligere kollega måtte stå den autoriserede psykolog klart, at hendes korte bekræftelse af kendskabet til patienten, af hans kærestes mor alene kunne forstås således, at han havde været i kontakt med en almen psykiatrisk afdeling med henblik på undersøgelse og/eller behandling.

Nævnet fandt derudover det ikke godtgjort, at psykologen havde videregivet oplysninger om patientens diagnose, personlighedsstruktur og medicinering til hans kærestes mor.

Nævnet oplyste, at det følger af § 23 i lov om patienters retsstilling, at en autoriseret psykolog skal iagttage tavshed om, hvad hun under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En autoriseret psykolog kan dog i henhold til § 26, stk. 1 videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af § 27, stk. 1.

Nævnet oplyste endvidere, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 punkt 4.1 angående § 24 i lov om patienters retsstillings regulering af adgangen for videregivelse af helbredsoplysninger med videre i forbindelse med behandling af patienter, at der ved helbredsforhold skal forstås oplysninger om en patients tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og psykiske tilstand, herunder om en persons kontakt med sundhedsvæsenet, eksempelvis at en person har været indlagt til behandling eller er indlagt samt oplysninger om medicinmisbrug og misbrug af narkotika, alkohol og lignende.

Det var nævnets opfattelse, at denne definition af helbredsoplysninger også finder anvendelse i andre videregivelsessituationer, herunder videregivelse til andre formål end behandling, jfr. lov om patienters retsstilling § 26.

Nævnet fandt således, at den blotte oplysning om, at en navngiven person har været i kontakt med sundhedsvæsenet med henblik på undersøgelse eller behandling, må anses som fortrolig i lov om patienters retsstillings forstand og derfor som udgangspunkt ikke må videregives til blandt andet private personer uden patientens skriftlige samtykke.

Endelig adm. afgørelse 2005 10242 Valid

Resumé

En 22-årig mand havde en aften besøg af sin kæreste. Forholdet havde på daværende tidspunkt varet 3 uger. Kæresten ringede under besøget til sin mor. Under denne samtale fortalte moderen angiveligt en masse ting om patientens fortid, herunder om hans tilknytning til sygehusvæsenet.

En autoriseret psykolog oplyste til sagen, at hun forud for den pågældende telefonsamtale var blevet kontaktet af moderen til patientens kæreste, der mange år tidligere havde været hendes kollega under en ansættelse i en kommune. Moderen havde under samtalen spurgt, om psykologen kendte patienten, og psykologen bekræftede dette.

Der blev klaget over, at den autoriserede psykolog uden patientens samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt havde videregivet oplysninger om patienten til hans kærestes mor.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →