Klage over utilstrækkelig undersøgelse ved hoftetraume
Statutory Text (2 Articles)
Klage over utilstrækkelig undersøgelse ved hoftetraume
Nævnet fandt grundlag for at kritisere lægen, idet det var nævnets opfattelse, at der burde være foretaget en nærmere undersøgelse af hofteleddet og dets bevægelighed, samt røntgenundersøgelse ved konstatering af strækkedefekt.
Nævnet oplyste, at patienter uden forskudte brud eller med brud på hofteskålen ikke har fejlstilling af benet. I disse tilfælde sker der blødning i ledhulen, som forårsager smerte på grund af spænding i leddet. Disse patienter vil derfor konstatere smerte ved forsøg på bevægelse, typisk ved rotation af hofteleddet.
Resumé
En 49-årig mand faldt på sin cykel og slog venstre hofte. Ved undersøgelse på skadestuen fandt lægen, at der var bevægeindskrænkning i hoften og smerter ved forsøg på udstrækning. Benet var uden fejlstilling. Det blev vurderet, at der ikke var brud, og der blev ikke foretaget røntgenundersøgelse.
Der blev klaget over utilstrækkelig undersøgelse.