Legislator Case Law & Legislation
W20051023625 DK

Klage over at praktiserende læge ikke imødekom anmodning om aktindsigt inden 10 dage

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 10236 Valid

Klage over at praktiserende læge ikke imødekom anmodning om aktindsigt inden 10 dage

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den praktiserende læges håndtering den 25. august 2004 af patientens anmodning om aktindsigt af 18. august 2004 i sin journal.

Nævnet oplyste, at aktindsigt kan gennemføres ved, at der gives adgang til gennemsyn af patientjournalen mv. på stedet, eller ved, at der udleveres en afskrift eller kopi. Patienten har krav på at få kopi af journalindholdet, hvis dette ønskes. Der kan således ikke stiles krav om patientens personlige gennemsyn af journalen på stedet, selv om det findes betænkeligt at udlevere fotokopi til patienten af journalen uden lægelig vejledning.

Da aktindsigt således kan gennemføres på flere måder, og da patienten i sit brev af 18. august 2004 ikke specifikt havde anmodet om aktindsigt i sin journal i form af udlevering af kopi eller udskrift heraf, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere, at lægen anmodede om at få oplyst, hvorledes patienten ønskede at få aktindsigt.

Det var dog nævnets opfattelse, at der ikke var tvivl om, at patienten ønskede aktindsigt. På den baggrund fandt nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, om lægen i sit brev af 25. august 2004 havde tilkendegivet, at aktindsigten ville blive imødekommet i form af udlevering af kopi af journalen, såfremt patienten ikke inden en nærmere fastsat kortere frist havde angivet, hvorledes hun ønskede at modtage aktindsigt.

Endelig adm. afgørelse 2005 10236 Valid

Resumé

En 45-årig kvinde anmodede den 18. august 2004 skriftligt en praktiserende læge om aktindsigt i sin journal.

Den 25. august 2004 meddelte lægen skriftligt til patienten, at patienten i sit brev af 18. august 2004 ikke havde angivet, hvorledes hun ønskede at få aktindsigt.

Der blev klaget over, at lægen ikke havde imødekommet hendes anmodning om aktindsigt inden 10 dage.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →