Klage over tvangsbehandling med "antipsykotisk medicin"

Klage over tvangsbehandling med ”antipsykotisk medicin”

Nævnet fandt grundlag for at underkende beslutningen om tvangsbehandling, idet nævnet lagde vægt på, at patienten var blevet motiveret for ”antipsykotisk medicin”. Det var nævnets opfattelse, at motivationstiden i forbindelse med tvangsbehandling skulle regnes fra det tidspunkt, hvor patienten var blevet gjort bekendt med, at lægerne anbefalede et konkret behandlingstilbud, og at motivationen for en konkret behandling endvidere skulle foretages løbende. Ved et konkret behandlingstilbud kunne patienten således forholde sig til eksempelvis, hvilket præparat og hvilken dosis, som ville finde anvendelse ved en eventuel beslutning om tvangsbehandling. Videre var det nævnets opfattelse, at en motivation for behandling med ”antipsykotisk medicin” ikke var tilstrækkelig konkret til at patienten kunne forholde sig til behandlingstilbuddet.

Resumé

En 48-årig mand blev dømt til behandling, hvorfor han blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Under indlæggelsen fremtrådte han psykotisk præget af vrangforestillinger. Han blev gennem 14 dage motiveret for behandling med antipsykotisk medicin, hvorefter der blev truffet beslutning om tvangsbehandling med Cisordinol og Zyprexa.

Der blev klaget over beslutningen om tvangsbehandling.