Legislator Case Law & Legislation
W20051022625 DK

Klage over fejlmedicinering og manglende journalføring

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 10226 Valid

Klage over fejlmedicinering og manglende journalføring

Nævnet fandt grundlag for at kritisere reservelæge A og lagde vægt på, at lægen burde have sikret sig, at han gav den korrekte behandling med det rette medikament

Endvidere fandt nævnet, at reservelæge A burde i journalen have noteret, at han havde givet Steptasebehandling, idet det alene i et plejenotat var noteret, hvilken behandling der var givet, samt hvilken virkning det havde haft. Reservelæge A havde således ikke journalført i overensstemmelse med reglerne herom.

Vedrørende information om fejlbehandlingen lagde nævnet vægt på, at det fremgik af journalen, at den afsnitsansvarlige overlæge B havde tilset patienten på 2., 3, og 5 dagen efter fejlbehandlingen, og nævnet fandt, at overlæge B burde have informeret patienten om fejlbehandlingen.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere 1. reservelæge C´s information, idet der burde være blevet informeret om fejlbehandlingen

Endvidere lagde nævnet vægt på, at 1. reservelæge C efterfølgende informerede patienten og de pårørende om prognosen og behandlingstiltag, men ikke fejlbehandlingen.

Det var nævnets opfattelse, at inden en samtale med og information af patient og pårørende er det i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at lægen orienterer sig om, hvilke informationer der er givet under det aktuelle sygeforløb. Ansvaret for afgivelsen af den relevante information påhviler i skærpet grad den læge, som tager en planlagt samtale med patient og pårørende

Nævnet fandt, at uanset, at der fortsat var tale om behandling med binyrebarkhormon, burde overlæge B have noteret ordinationen af Prednisolon i journalen, idet såvel præparat som administrationsmåde blev ændret. Herudover burde det af journalen fremgår indikationen for den ændrede ordination.

For så vidt angik klagen over, at patienten fik Prednisolon uden, at dette var ordineret, samt at Solu-Cortef i journalen blev anført som daglig ordination på trods af, at præparatet var ordineret som éngangsdosis, lagde nævnet vægt på, at 1. reservelæge D den havde ordineret Solu-Cortef 100 mg 2 ml x 1 hver dag i årerne, og at overlæge B 2 dage senere seponerede behandlingen. Dette fremgik imidlertid ikke af journalen.

Endelig adm. afgørelse 2005 10226 Valid

Resumé

En 81-årig kvinde blev indlagt på thoraxkirurgisk afdeling til sammenklæbning af lungehinderne (pleurodese) for at vanskeliggøre væskeansamling i brysthulen efter fjernelse af ondartet svulst fra området omkring højre skulderblad.

2 dage efter indlæggelsen ordinerede en overlæge pleurodesebehandling efter afdelingens instruks, hvortil der skulle ske indsprøjtning af præparatet Dumocyklin. Reservelæge A påbegyndte imidlertid behandling med Streptase i drænet i stedet for Dumocyklin.

Dagen efter noterede 1. reservelæge C i journalen, at der var blevet behandlet med Streptokinase i løbet af det sidste døgn, og at der eventuelt skulle startes behandling med Dumocyklin senere.

En uge senere tilså 1. reservelæge C patienten, hvor fejlbehandlingen ikke blev omtalt. Efterfølgende blev 1. reservelæge C opmærksom på, at familien ikke var informeret om fejlbehandling, og 1. reservelæge C informerede herom.

Der blev klaget over, at patienten fik Streptase i stedet for Dumocyklin, samt at hun ikke blev informeret om fejlmedicineringen før 14 dage senere. Endvidere blev der klaget over, at journalføringen var mangelfuld, idet det ikke fremgik hvilken person, der gav pleurodesebehandlingen, samt at det af journalen fejlagtigt fremgik, at patienten i et døgn havde fået Streptase.

Endelig blev der klaget over, at patienten fik Prednisolon uden, at dette var ordineret, samt at Solu-Cortef i journalen blev anført som daglig ordination på trods af, at præparatet var ordineret som éngangsdosis.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →