Klage over at information om et alvorligt undersøgelsesfund blev givet i overværelse af andre patienter på en flersengsstue

Klage over at information om et alvorligt undersøgelsesfund blev givet i overværelse af andre patienter på en flersengsstue

Nævnet fandt, at overlægen havde brudt sin tavshedspligt.

Nævnet lagde til grund, at overlægens information blev overhørt af de andre patienter, som lå på patientens stue.

Patientklagenævnet oplyste, at det følger af § 23 i lov om patienters retsstilling, at en læge skal iagttage tavshed om, hvad han eller hun under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Nævnet oplyste endvidere, at det fremgår af Sundhedsstyrelses vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og videregivelse af helbredsoplysninger, at fortrolige helbredsoplysninger omfatter oplysninger om en patients tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og psykiske tilstand, herunder om en persons kontakt til sundhedsvæsenet, for eksempel at en person har været eller er indlagt til behandling samt oplysninger om medicinmisbrug og misbrug af narkotika, alkohol og lignende.

Det var herefter nævnets opfattelse, at undersøgelsesfund må anses som fortrolig oplysning, der er omfattet af de indklagede lægers tavshedspligt.

Det fremgår imidlertid af lov om patienters retsstilling § 26, stk. 1., at en læge kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal som udgangspunkt være skriftligt, hvilket følger af § 27, stk. 1.

Nævnet fandt i den forbindelse, at det var utvivlsomt, at patienten ikke havde givet sit skriftlige samtykke til, at lægerne måtte videregive oplysninger om hendes sygdomstilstand til andre patienter på afdelingen.

Det følger dog af § 27, stk. 1, i lov om patienters retsstilling, at kravet om skriftligt samtykke i forhold til videregivelse til andre formål end behandling kan fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Det var nævnets opfattelse, at kravet om skriftligt samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger under indlæggelse på sygehusafdelinger i visse tilfælde kan fraviges. Der er tale om et område, der i høj grad er præget af mundtlighed, og det kan efter omstændighederne virke påtrængende eller upassende for langt den overvejende del af de indlagte, at der skal udbedes skriftligt samtykke med henblik på, at patienten kan modtage visse former for mundtlig information om eksempelvis indlæggelsesforløbet i overværelse af andre patienter.

Det var i den forbindelse nævnets opfattelse, at en patient, der bliver indlagt på en afdeling, hvor der er fælles stuer eller fælles opholdsrum, i kraft heraf utvivlsomt afgiver et klart stiltiende samtykke til, at visse typer fortrolige helbredsoplysninger af mindre følsom karakter, må overhøres og dermed videregives til eventuelle andre tilstedeværende patienter. Såfremt en patient ikke ønsker, at andre patienter skal overhøre samtaler med sundhedspersonalet, hvor selv helbredsoplysninger af mindre følsom karakter omtales, er det nævnets opfattelse, at det må anses for ubetænkeligt, at patienten udtrykkeligt selv må gøre opmærksom herpå.

Det var imidlertid nævnets opfattelse, at overlæge A ved sin information af patienten videregav helbredsoplysninger af særlig følsom karakter, idet han informerede om, at der ved røntgenkontrastundersøgelse af tyktarmen var fundet en knude, og at der var grundlag for operation af denne den 29. april 2003, uanset om knuden var godartet eller ondartet.

Det var nævnets opfattelse, at patienten havde en berettiget forventning om, at oplysninger af den ovennævnte pågældende karakter ikke på nogen måde blev omtalt i overværelse af andre patienter.

Nævnet bemærkede herunder, at overlæge A i det pågældende tilfælde derfor ikke kunne forlade sig på, at patienten selv udtrykkeligt skulle gøre opmærksom på, hvis hun ikke ønskede, at oplysninger af den aktuelle karakter kunne tilgå andre patienter, der opholdt sig i nærheden.

Nævnet fandt således, at der ikke kan anses at være tale om en situation, hvor betingelserne for fravigelse af kravet om skriftligt samtykke var opfyldt, og at overlæge A derfor burde have sikret sig, at informationen om de aktuelle undersøgelsesresultater blev givet på en sådan måde, at medpatienterne på patientens stue ikke blev gjort bekendt hermed.

Resumé

En 66-årig kvinde blev indlagt på en kirurgisk afdeling, med kolikagtige smerter i maven gennem flere år og de seneste fem dage tillige en hønseægstor mobil udfyldning i højre side af maven med smerte. På indlæggelsesdagen blev der foretaget røntgenundersøgelse af brystkassen og oversigt over bughulen.

To dage senere blev der endvidere foretaget ultralydsscanning og CT-scanning, hvilket 1. reservelæge B den følgende dag informerede om i et lukket samtalerum. CT-scanningen viste tumorkonglomerat ved tyktarmens blinde ende (coecum) samt en proces i leveren. Der blev aftalt operation, og patienten gik hjem på orlov. Efterfølgende blev der foretaget kikkertundersøgelse af tyktarmen (coloskopi), ultralydsbiopsi og tarmpassage, hvorpå patienten blev genindlagt.

Ved indlæggelsen opsummerede overlæge A over for patienten på en flersengsstue, at coloskopien og røntgenundersøgelse havde vist en tumor i coecum, og at denne var lejret opadtil i højre side. Overlægen vurderede, at der skulle opereres, uanset om tumoren var god- eller ondartet.

Få dage senere blev der herefter foretaget fjernelse af højre halvdel af tyktarmen, og der var et glat efterforløb.

Der blev blandt andet klaget over, at overlægen under den sidste indlæggelse informerede patienten om dennes sygdom og behandling i overværelse af de 5 medpatienter, som var indlagt på samme stue.