Legislator Case Law & Legislation
W20051022025 DK

Klage over at den dybe galdegang blev overskåret i forbindelse med fjernelse af galdeblæren

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 10220 Valid

Klage over at den dybe galdegang blev overskåret i forbindelse med fjernelse af galdeblæren

Nævnet fandt grundlag for at kritisere overlægens behandling af patienten.

Nævnet lagde til grund, at en efterfølgende operation påviste, at den dybe galdegang var aflukket og overskåret ved udførselsgangen i tolvfingertarmen. Der manglede et 5 cm langt stykke af den dybe galdegang (ductus choledochus).

Nævnet lagde således til grund, at delingen af den rørformede struktur, som overlægen vurderede til at være galdeblærens udførselsgang (ductus cysticus), rent faktisk var en deling af den dybe galdegang fra leveren (ductus choledochus).

Ud fra det faktum at overlægen tog fejl af galdeblærens udførselsgang fra den dybe galdegang fandt nævnet, at han ikke kunne antages at have frilagt de anatomiske strukturer i tilstrækkeligt omfang.

Da identifikation af de anatomiske strukturer efter operationsbeskrivelsen var besværliggjort var det nævnets opfattelse, at overlægen enten burde have fået foretaget en røntgenfotografering igennem den struktur, som han mente var galdeblærens udførselsgang i den dybe galdegang, eller have afsluttet operationen og viderevisiteret patienten til en subspecialiseret afdeling med speciel ekspertise i rekonstruktion af de dybe galdegange.

Nævnet oplyste , at læsion af den dybe galdegang er en velkendt alvorlig komplikation i forbindelse med operativ fjernelse af galdeblæren. Der er en læsion, der kan opstå i forbindelse med såvel åben operation som ved kikkertrørsoperation. Hyppigheden af læsionen er under 1 %, og hyppigheden af læsionerne er større i forbindelse med kikkertrørsoperation end efter åben operation.

Endelig adm. afgørelse 2005 10220 Valid

Resumé

En 55-årig kvinde blev i 2003 opereret med henblik på at fjerne galdeblæren, da hun led af galdesten. Ved operationen fandt overlægen mange sammenvoksninger op mod galdeblæren samt en lille skrumpen galdeblære, der målte 5 x 2,5 cm. Sammenvoksningerne blev løsnet fra galdeblæren. Overlægen isolerede, hvad han mente var galdeblærens udførselsgang (ductus cysticus), og som fremtrådte relativt kort og lidt bred.

En akut kikkertundersøgelse af galdevejene fire dage senere var ikke konklusiv, og patienten blev overført til andet sygehus på mistanke om den dyb galdevejslæsion.

En fornyet operation viste, at der var fjernet et ca. 5 cm langt stykke af hovedgaldegangen (ductus choledochus).

Der blev klaget over, at overlæge ved galdeblæreoperationen kom til at skære den dybe galdegang over.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →