Klage over fysioterapeutisk behandling, som ikke var omfattet af henvisning fra egen læge

Klage over fysioterapeutisk behandling, som ikke var omfattet af henvisning fra egen læge

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere fysioterapeuten. Det var nævnets opfattelse, at det var relevant, at fysioterapeuten ligeledes foretog undersøgelse og behandling af patientens fodled, idet han ikke havde fundet tegn på lidelse i hverken ryggen eller sæderegionen.

Nævnet oplyste, at det følger af bekendtgørelse af lov om terapiassistenter § 7, stk. 2, at fysioterapeutisk behandling skal ske efter lægeordination, og såfremt lægeordination foreligger, skal denne følges. På den baggrund var det nævnets opfattelse, at det havde været hensigtsmæssigt, om fysioterapeuten efter sin indledende undersøgelse havde kontaktet den henvisende læge med henblik på at behandle foden i stedet for piriformissyndromet, som var henvisningsdiagnosen.

Resumé

En 37-årig kvinde var af sin egen læge blevet henvist til en fysioterapeut med henblik på behandling af dybe muskelspændinger i venstre sæderegion (piriformissyndrom).

Fysioterapeuten fandt ikke tegn på diskusprolaps, ligesom han heller ikke fandt sædemusklerne i venstre side videre spændt. Derimod fandt han en nedfalden venstresidig fodrod, og han valgte forsøgsvis at tape venstre fod op med henblik på opretning af fejlstillingen.

Ved den efterfølgende konsultation kunne det konstateres, at behandlingen havde været uden effekt, og fysioterapeuten kontaktede derfor patientens egen læge, således at hun kunne blive nærmere udredt dér.

Den følgende dag blev patienten undersøgt hos egen læge, der fandt mistanke om diskusprolaps. En MR-scanning foretaget den 15. september bekræftede, at der var tale om diskusprolaps, og den 16. september 2004 blev patienten opereret herfor.

Der blev klaget over, at fysioterapeuten ikke havde behandlet patienten korrekt.