Legislator Case Law & Legislation
W20051020125 DK

Klage over, at praktiserende læge havde brudt sin tavshedspligt ved videregivelse af oplysninger om en patient til socialforvaltningen

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 10201 Valid

Klage over, at praktiserende læge havde brudt sin tavshedspligt ved videregivelse af oplysninger om en patient til socialforvaltningen

Nævnet fandt, at den praktiserende læge ikke havde overtrådt sin tavshedspligt.

Nævnet oplyste, at det følger af lov om patienters retsstilling § 26, stk. 2, nr. 1, at en læge kan videregive helbredsoplysninger til offentlige myndigheder uden patientens samtykke, hvis det følger af lov, at oplysningerne skal videregives til myndigheden, og oplysningerne må antages at være af væsentlig betydning for myndighedens sagsbehandling.

Nævnet fandt, at lægen, da hun den 3. december 2002 blev ringet op af en sagsbehandler fra socialforvaltningen, måtte forstå opkaldet således, at hun var forpligtet til at videregive de ønskede oplysninger angående hendes vurdering af, om der var grundlag for en sygemelding, og at hun kunne gøre dette uden at tage kontakt til patienten. Lægen kunne således efter nævnets opfattelse gå ud fra, at man fra de sociale myndigheders side havde foretaget det fornødne, for så vidt angik et eventuelt samtykke fra patienten.

Endelig adm. afgørelse 2005 10201 Valid

Resumé

En 41-årig mand var i behandling hos sin praktiserende læge på grund af diaré og opkastning efter en længere periode med overforbrug af alkohol.

Den 3. december 2002 oplyste patienten ved konsultation hos den praktiserende læge, at han havde drukket igennem længere tid og ikke var mødt til aktivering. Lægen fandt ikke anledning til at foretage sygemelding af patienten, da hun fandt, at hans gener var alkoholbetingede. Senere samme dag ringede en sagsbehandler fra kommunen til lægen og spurgte, om patienten var blevet sygemeldt. Lægen oplyste, at patienten ikke var sygemeldt, og at hans gener skyldtes en længerevarende misbrugsperiode. Lægen skønnede, at han kunne aktiveres forsigtigt.

Der blev klaget over, at lægen den 3. december 2002 uden patientens samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt havde videregivet oplysninger om ham til en sagsbehandler i kommunen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →