Klage over håndtering af patients indtagelse af blodfortyndende medicin i forbindelse med en planlagt operation

Klage over håndtering af patients indtagelse af blodfortyndende medicin i forbindelse med en planlagt operation

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere en overlæge for hans behandling af patienten i perioden fra den 27. marts til den 13. oktober 2003 på ortopædkirurgisk afdeling. Nævnet lagde herved vægt på, at overlæge A på relevant vis tilrådede kontakt til patienten en uge forud for knæoperationen med henblik på justering af den medicinske behandling.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den administrerende overlæge fra laboratoriet, for hans instruks til afdelingens lægesekretærer vedrørende håndtering af oplysninger om planlagt operation for patienter i blodfortyndende behandling. Nævnet har herved lagt vægt på, at det fulgte af den dagældende instruks til lægesekretærfunktionen på laboratoriet, at der i en bestemt bakke i sekretariatet skulle lægges beskeder fra patienter, der havde ringet ind om et eller andet problem. Denne bakke skulle med jævne mellemrum tømmes til besvarelse af forespørgsler eller problemer. Det var nævnets opfattelse, at der ved patientens datters kontakt til laboratoriet således forelå en lægesekretærinstruks og en procedure, der på tilstrækkelig måde understøttede, at henvendelser fra patienter i blodfortyndende behandling vedrørende planlagte operationer blev videregivet til den relevante sundhedsperson, der i så fald skulle justere den blodfortyndende behandling. Nævnet fandt ikke, at der udtrykkeligt burde have været udarbejdet en instruks om, at der skulle foranlediges direkte kontakt mellem den pågældende type patienter og disse sundhedspersoner henset til karakteren af de pågældende oplysninger.

Endelig fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere en overlæge for hans behandling af patienten den 22. oktober 2003 på laboratoriet. Nævnet lagde herved vægt på, at overlægen på det foreliggende grundlag kunne gå ud fra, at de faktuelle oplysninger om patientens viderebehandling var tilstrækkeligt præcist gengivet i det udprintede doseringsbrev, som han havde fået til underskrivelse.

Resumé

En 84-årig kvinde blev den 27. marts 2003 undersøgt af på ortopædkirurgisk afdeling, hvortil hun var henvist på grund af svær slidgigt i venstre knæ. Overlægen fandt indikation for operativ indsættelse af et kunstigt knæled (alloplastik). Patienten var i livslang antikoagulationsbehandling med blodfortyndende medicin (Marevan), og overlægen fastsatte, at hun skulle kontaktes en uge før indlæggelsen til operation for at sikre, at Marevan-behandlingen blev aftrappet.

Den 13. oktober 2003 meddelte patientens datter ortopædkirurgisk afdeling, at hun selv ville kontakte laboratoriet samme dag med henblik på ændring af Marevan-ordinationen. Samme dag kontaktede hun laboratoriet, hvor hun fortalte en lægesekretær, at hendes mor skulle indlægges og opereres den 29. oktober 2003, og det blev aftalt, at der skulle tages en blodprøve den 22. oktober 2003 med henblik på reduktion i patientens behandling med Marevan.

Den 22. oktober 2003 blev der imidlertid i det efterfølgende doseringsbrev fra laboratoriet, som var underskrevet af overlæge C, lagt plan for fortsat dosering af Marevan. I brevet stod der, at der skulle ske indlæggelse den 29. oktober 2003, men ikke at der skulle ske operation.

Ved indlæggelsen den 29. oktober 2003 blev en overlæge ved forundersøgelsen opmærksom på, at patienten ikke havde holdt pause med antikoagulationsbehandling forud for indlæggelsen. Patienten blev herefter udskrevet med henblik på genindlæggelse til operation hurtigst muligt.

Der blev klaget over, at der ikke blev foretaget en korrekt håndtering af patientens indtagelse af blodfortyndende medicin i forbindelse med en planlagt operation i knæet.