Klage over, at afglidning af ledhovedet i forhold til lårbenshalsen (epifysiolysis capitis femoris) hos en 12-årig dreng først blev konstateret efter flere undersøgelser

Klage over, at afglidning af ledhovedet i forhold til lårbenshalsen (epifysiolysis capitis femoris) hos en 12-årig dreng først blev konstateret efter flere undersøgelser

Nævnet fandt grundlag for at kritisere reservelæge A. Nævnet lagde vægt på, at reservelæge A ud over sin relevante undersøgelse af det højre knæ også burde have foretaget en udførlig undersøgelse af hoften, selvom en undersøgelse i slutningen af februar 2002 var beskrevet som normal for højre hoftes vedkommende, da der forelå oplysninger om tidligere problemer i højre lyske og der aktuelt var forværring af smerterne ved gang, at reservelæge A ud over sin relevante undersøgelse af det højre knæ også burde have foretaget en udførlig undersøgelse af hoften.

Nævnet oplyste, at lidelsen epifysiolysis capitis femoris er en af de hyppigste hoftelidelser og består i en afglidning af ledhovedet i forhold til lårbenshalsen og giver anledning til smerter ved belastning af benet. Smerterne er ofte alene lokaliseret, som såkaldt henført smerte (referred pain) på den indvendige side af knæet, men det udelukker ikke en mulig placering af smerterne på udsiden af knæet. Prognosen for et tilfredsstillende resultat af behandling af epifysiolysis capitis femoris er meget afhængig af tidspunktet for, hvornår diagnosen stilles, eftersom afglidningen af ledhovedet i forhold til lårbenshalsen bør stoppes så tidligt som muligt.

Nævnet oplyste endvidere, at det er helt principielt, at der ved smerter i benene hos børn skal være fokus på, om lidelsen kan sidde i et andet led, hvorfor en korrekt undersøgelse i disse tilfælde skal involvere undersøgelse af bevægeligheden i både hofte- og knæled.

Nævnet fandt endvidere grundlag for at kritisere den bagvagt, som reservelæge A konfererede med.

Nævnet lagde vægt på, at en speciallæge i ortopædisk kirurgi bør være specielt opmærksom på mulig hoftelidelse i form af sygdommen epifysiolysis capitis femoris hos en drenge i alderen 12-16 år, når der foreligger en længere sygehistorie med smerter omkring knæet og problemer omkring hoften.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at mistanken om menisklæsion i patientens tilfælde i øvrigt var svag, da der blandt andet var konstateret normal bevægelse i knæet.

Det var i den forbindelse nævnets opfattelse, at bagvagten ud fra de oplysninger, der blev forelagt ham, selv burde have foretaget en objektiv undersøgelse af patienten omfattende en nærmere undersøgelse af hoften eller foranlediget, at reservelæge A gjorde dette.

Nævnet fandt også grundlag for at kritisere reservelæge B.

Nævnet lagde vægt på, at reservelæge B den 2. april 2002 burde have mistænkt, at der var tale om en hoftelidelse, da der var normal knæundersøgelse, og patienten havde haltet i en måned. Reservelægen burde i den anledning have undersøgt og beskrevet, hvordan patienten gik uden krykkestokke, herunder udspurgt hvordan forløbet havde været siden sidste undersøgelse. Alternativt kunne der være henvist til videre udredning af hoften ved en speciallæge på et højere kompetenceniveau.

Nævnet bemærkede i den forbindelse, at den senere røntgenundersøgelse den 28. maj 2002 understøtter, at tilstanden havde bestået en rum tid, da der er en reparationsproces i gang.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere reservelæge C.

Nævnet lagde vægt på, at reservelæge C ved sin undersøgelse af patienten optog en udførlig og fyldelstgørende sygehistorie og på den baggrund foretog en relevant objektiv undersøgelse, der blandt andet ikke gav grundlag for at mistænke nogen hoftelidelse, hvorfor der derfor ikke var grundlag for at tage et røntgenbillede af hoften på det pågældende tidspunkt.

Resumé

En 12-årig dreng søgte i november 2001 egen læge, da han havde ondt i højre lyske og lår. Objektivt fandt egen læge ikke nogen forklaring på symptomerne og valgte at se tiden an med let aflastning.

I slutningen af februar 2002 henvendte patienten sig til en skadestue, da der var kommet smerter i højre knæ efter løb under fodboldtræning. Patienten blev undersøgt og de fandt let ømhed ved direkte tryk lige nedenfor knæskallen og gav råd om roligt regime de næste par dage.

Den 3. marts 2002 henvendte patienten sig igen på skadestuen på grund af forværring af generne fra højre knæ, der var begyndt at klikke, ligesom der var kommet smerter på ydersiden af højre lår og i højre balle. Patienten blev undersøgt af reservelæge A, som fortil på den ydre ledlinje fandt en ganske svag blålig misfarvning. Reservelægen fandt tegn på smerter udløst fra knæets udvendige menisk. Bevægeligheden i knæet var smerteindskrænket, og patienten kunne ikke gå i knæ.

På mistanke om menisklæsion konfererede reservelæge A med sin bagvagt. Det blev aftalt at se tiden an i form af en måned med konservativ behandling, hvorefter patienten skulle undersøges på ortopædkirurgisk ambulatorium. Han blev medgivet krykkestokke og tilrådet RICE (hvile, kulde, kompression og elevation).

Den 2. april 2002 blev patienten undersøgt på ortopædkirurgisk ambulatorium af reservelæge B. Reservelæge B fandt normale forhold vedrørende højre knæ og opfordrede patienten til at ophøre med atbenytte krykkestokke. Reservelægen informerede om, at patienten skulle begynde at gå almindeligt uden at halte og henvende sig til egen læge ved vedvarende eller genopståede problemer med knæet.

Den 15. maj 2002 blev patienten igen undersøgt af egen læge, der observerede påfaldende gang med udadrotation af højre ben. Egen læge konstaterede samtidig påfaldende tvangsholdning i højre hofte. På mistanke om hoftelidelse henviste egen læge til fornyet undersøgelse i ortopædkirurgisk ambulatorium.

14 dage senere blev patienten undersøgt på ortopædkirurgisk ambulatorium, og en røntgenundersøgelse af begge hofter viste afglidning af ledhovedet på højre lårben (epifysiolyse), svarende til en ½ ledhoveds bredde.

Der blev klaget over, at patienten i længere tid og ved flere undersøgelser havde symptomer på en behandlingskrævende hoftelidelse men at dette først blev konstateret den 28. maj 2002, da der var foretaget en røntgenundersøgelse af hoften.